Prøv avisen

Oldgammel udsmykningsteknik er blevet til nutidig hobby

Tre får i uld købt i en antikforretning blev startskuddet til Natallia Dalsgaards filtehobby. I dag er hun efter eget udsagn forelsket i uld og filter selv alskens forskellige dyr. Lige nu er påskeforberedelserne i gang, og en brun hare er ved at tage form.– Privatfoto.

Filtning er gennem historien blevet brugt til både beklædning og pynt. I dag bruger 47-årige Natallia Dalsgaard metoden til at lave dyr, som kan få et helt specielt udtryk med den faste uld

Sollyset reflekteres i kaninens store, mørke øjne. De lange, hvide ører er trukket tilbage, munden står svagt åben, og vidste man ikke bedre, kunne man næsten se den lyserøde næse røre på sig. Men kaninen sidder helt stille med en gulerod i den ene pote. Den er et af mange dyr, Natallia Dals- gaard har skabt med den ældgamle teknik filtning.

Natallia Dalsgaard har filtet i et år, og hun brugte den første halvdel på at prøve sig frem med uld, filtenål, videoer på Youtube og online kurser i de forskellige teknikker. Og i dag er hun helt bidt af det, siger hun selv.

”Det er en sjov proces at starte med et stykke uld, som pludselig udvikler sig til et lille ansigt i ens hænder. Jeg kan selv bestemme udtrykket ved at forme munden, placere øjenlåg eller sætte ørerne på en bestemt måde. Jeg synes, at de ender med at have en hel særlig energi, måske fordi jeg har lagt så meget kærlighed i dem,” fortæller 47-årige Natallia Dalsgaard, der er sosu-assistent og bosat med sin mand på et landbrug på øen Fur i Limfjorden.

Filtning er en proces, som får uldfibrene til at låse sammen. Det gør ulden fast, slidstærk, isolerende og endda vandafvisende, forklarer Fria Gemynthe, der er tekstilformidler i Sagnlandet Lejre.

”Filtning er lige så gammelt som fåret. Fårets uld kan nemlig filte, uden at vi mennesker har noget med det at gøre. Modsat andre tekstiltyper behøver man ingen væv eller andre store redskaber for at filte, og det er nok én af årsagerne til, at filt er én af verdens ældste tekstiltyper,” fortæller Fria Gemynthe.

Ifølge tekstilformidleren er filtning af især fåreuld gennem historien i særligt Europa og Asien blevet brugt alsidigt. Romerne udnyttede filtens tætte egenskab som beskyttelse under deres panser og de sibiriske nomader kaldet pazyryk, brugte i årene omkring 500 f.Kr. filt til beklædning, sadler, teltduge og opbevaring af keramik, som en slags gammeldags bobleplast.

Rundt omkring i det store hus på Fur titter små væsner frem. Et pjusket pindsvin kigger undrende frem for sig med den ene pote hvilende på maven. En hvid mus iklædt rød hue og halstørklæde står på tæer i vindueskarmen for at se ud i haven. Og en rødhornet bille med sorte handsker og støvler sidder rejseklar med sin lille kuffert.

Filtemetoden, der er brugt gennem historien, er vådfiltning, som adskiller sig fra Natallia Dalsgaards filtning ved at binde uldfibrene med varme, fugt, bevægelse, salte fra sved eller baser fra sæbe eller urin. Ifølge Fria Gemynthe opstår filtning med nål først i 1900-tallet og bliver udbredt på hobbyplan i 1980’erne.

Men ligesom Natallia Dalsgaards nålefilt er også vådfiltning gennem historien blevet brugt til æstetiske frem for udelukkende praktiske formål, indskyder Fria Gemynthe. I Çatalhöyük i Tyrkiet, hvor resterne af en af verdens ældste byer findes, har man således fundet vægmalerier fra 6500 f.Kr., som ligner applikeret filt. Og blandt fundene fra de sibiriske nomader er små svaner af filt.

I Danmark er det ældste filtfund en maske i børnestørrelse fra omkring år 900, og den danske filtforening Grima er opkaldt netop efter dette fund og det oldnordiske ord for maske.

Natallia Dalsgaard bruger specielle filtenåle til at lave de mange dyr.

Ved at stikke nålene gennem ulden, bindes trådene sammen, og ulden får en fastere struktur, som kan formes, så kinder, næse, mund og hage kan træde tydeligt frem.

”Jeg går ikke efter det virkelighedstro, men efter det helt rigtige udtryk, som man kan skabe med ørerne, øjnene og smilet. Filtdyrene pynter på en anden måde end dyr i porcelæn. De har et hyggeligere udtryk, og holder man dem, er de bløde og varme,” forklarer Natallia Dalsgaard.

Det er en sjov proces at starte med et stykke uld, som pludselig udvikler sig til et lille ansigt i ens hænder. Jeg kan selv bestemme udtrykket ved at forme munden, placere øjenlåg eller sætte ørerne på en bestemt måde