En portvin kan være lys og føles let og forfriskende på en varm sommerdag. Den kan også være mørk og kompleks som en flaske rødvin, der er god til krydret mad. Og så kan den være alt derimellem.
Det ser et voksende antal danskere ud til at have opdaget. Den buttede, mørke flaske står ikke bare på bordet af gammel vane, når der fejres runde dage og andre fester i familiens skød. I dag rider den også højt på en bølge af nyvunden popularitet. De portvinsentusiastiske danskere bliver flere og flere. Og de bliver yngre og yngre.
Det mærker man blandt andet hos Danmarks første portvinsbar, der slog dørene op på Vesterbro i København i 2014. Bag baren stod fem portvinsnørder, der ville vise, at portvinen kan mere end sit rygte som tantevin.
Baren er velbesøgt, og projektet ser ud til at lykkes, for ifølge Edward Pagh Pedersen, der er idémand bag og medindehaver af Portvinsbaren, bliver de fleste meget positivt overraskede over vinene.
”De fleste har kun smagt på en tilfældig flaske portvin, der har stået i et eller andet skab i alt for lang tid ved en alt for høj temperatur. Derfor bliver de også positivt overraskede, når vi serverer god portvin for dem. Portvin har så mange nuancer og kvaliteter, og der er uendelige variationer. En portvin kan være god for sig selv, til mad eller til dessert,” siger Edward Pagh Pedersen.
Han forklarer, at en portvin skal serveres kølig i tulipanformede glas, og det må man ikke gå på kompromis med.
”Du må ikke drikke portvin af et snapseglas. Ligesom man heller ikke ville drikke rødvin af et snapseglas,” siger han og understreger, at portvin jo er en vin.
Portvinsbaren i København er måske den første af sin slags, men den er ikke det eneste sted, man kan gå hen, hvis man har kastet sin kærlighed på de portugisiske dråber. Mange steder i landet kan man komme til portvinssmagninger eller gå til foredrag for at lære om den stærke vin, der udelukkende dyrkes af druer fra området omkring Douro-dalen i det nordlige Portugal.
Portvinene er mange, og de varierer fra de brunlige fadlagrede og mere rødlige flaskelagrede til de hvide vine og ikke mindst det nyeste skud på stammen, en rosé, der gerne skulle tiltrække et yngre og kvindeligt publikum.
Det oplever Edward Pagh Pedersen i baren på Vesterbro, hvor de besøgende er unge og gamle, mænd og kvinder, garvede og nye portvinsdrikkere. Og man kan se samme tendens på portvinsfestivalerne rundtom i landet.
”Da jeg først kom på en portvinsfestival, var der hovedsageligt gråt guld blandt publikum. Det var de ældre mænd, som man havde forestillet sig. Men i dag kommer der også mange unge og kvinder til den slags arrangementer,” siger han og fortæller, at den stigende interesse også afspejles i de mange portvine, der er til salg i butikkerne.
Danskerne er nogle af dem med den største interesse for drikken. Selvom det danske marked er småt, bliver der solgt flere gode kvalitetsportvine og årgangsportvine i forhold til befolkningen end de fleste andre steder.
”Der er rigtig mange, hvis første erfaring med portvin har været hjemme hos tante Agate, der hev en flaske frem fra skabet. Det har oftest ikke været nogen stor oplevelse. Jeg havde det samme forhold til portvin som mange andre, indtil en ven sagde, at jeg skulle smage en årgangsportvin. Så var jeg solgt,” siger Kim Wiesener, der har interesseret sig for portvin i over 20 år, og som holder foredrag om emnet.
Han peger på, at vi befinder os i en nydelsestidsalder, hvor man godt kan være nørdet omkring en hobby. Til gengæld, siger Kim Wiesener, er der ikke tvivl om, hvorfor portvin kan noget.
”Der er så mange nuancer i portvin, og et godt glas kan virkelig være en oplevelse ud over det sædvanlige. Der er stor variation og en bred spændvidde fra en halvtør hvid portvin til de lidt sødere og mørkere portvine. Det er en nydelse. Og så har portvinen en sjov historie. Ligesom Porto og Douro-dalen i Portugal er et spændende område at besøge.”