Jeg mærker, det er weekend fredag morgen, hvor jeg traditionen tro råber til mand og børn, mens alle jager ud af døren fra vores hjem i Charlottenlund: ”Vi ses i weekendland!”. Det giver energi til dagens gøremål, og det hænder, at fredag aften føles som en fælles redningsplanke, da vi alle har et travlt liv.
Da jeg var barn var min dejlige mor hjemmegående, som garant for tryghed og hygge på fuldtid. Heldigvis fik jeg selv mine børn som studerende, og jeg har nydt deres barndom i fulde drag. Da jeg for halvandet år siden startede som museumsdirektør på Nivaagaards Malerisamling, faldt det sammen med mine børns gymnasietid – og det har været en god timing selv at blive opfyldt af et helt fantastisk drømmejob, imens de nærmer sig at flyve fra reden. De har – i lighed med min mand – set utrolig mange kunstudstillinger på grund af mig, og hele familien interesserer sig heldigvis for det, jeg laver, og er en del af det.
Jeg er vokset op med kærlighed, som giver overskud og livsglæde, og privilegier, som giver ansvarsfølelse. Jeg har et behov for at føle, at jeg yder noget. Jeg forstår til fulde William Morris, som vi udstiller lige nu på Nivaa-gaards Malerisamling. Han puklede som en gal for, at 1800-tallets fabriksarbejdere i London skulle få del i den naturskønhed, han selv var vokset op i. Med sine tanker om et gennemgribende design af hjemmet og tilværelsen, hvor blomstrende mønstre luner sjælen, ville han så gerne gøre verden bedre.
Når jeg skal slappe af, prøver jeg at samle familien omkring mig. Hvis det lykkes, ser vi en god film i vores kæmpe sofa. Ellers er en kop te og en smuk bog et godt middel til selvforkælelse.
Søndag er en gave til menneskeheden. Jeg vil nødigt have program på forhånd. Man skal vågne langsomt til en åben fridag fuld af muligheder.
Skal jeg ud af huset, får vores kære hund Totte en ekstra god tur. Det klarer altid tankerne at inhalere frisk luft. Om eftermiddagen prøver jeg gerne at få min lige så kære mand med på en kunstudstilling.
Inden jeg går i seng tænker jeg på, hvad der er det vigtigste for den dag, der kommer. Man skal prioritere. Jeg planlægger, hvad jeg kan gøre bedre. Og så strækker jeg min krop alt, hvad jeg kan, og nyder at være levende.