Vindsus gennem de nøgne træer blander sig med lyden fra trafikken på vejen, der slår sig om Gundsømagle Sø på Midtsjælland. Begge overdøves dog af fuglene, der traller i trætoppene. I denne tid er der gang i det danske fugleliv, og der er gode grunde til at bevæge sig ud for at iagttage de bevingede forårsbebudere, lyder det fra både fuglekender og psykolog.
”Hov!”, udbryder Erik Agertoft, griber kikkerten, der hænger om hans hals, og spejder op mod trækronerne. ”Der er en rød glente!”. Han er pensioneret it-revisor og fungerer nu som blandt andet fugleguide i Dansk Ornitologisk Forening, DOF.
Gundsømagle Sø er, forklarer han, ét af de såkaldte ”fuglesteder”. Steder, hvor der er særligt gode muligheder for at opleve de danske fugle. Og de bedste oplevelser får man forår og efterår, hvor der er mange arter, yngel og træk.
At bevæge sig ud i forårsnaturen for at kigge på fugle kan være en smuk såvel som gavnlig aktivitet. I 2017 konkluderede et engelsk studie, at selv en smule fuglekiggeri mindsker risikoen for stress, angst og depression. Og i psykologien er en velbenyttet behandlingsform såkaldt naturterapi, forklarer psykolog Birgitte Sølvstein:
”Vi er biologiske væsner, der er skabt til at befinde os i naturen. Vi reagerer på naturen som en velkendt omgivelse ved, at vi både fysisk og mentalt falder til ro. Hjerterytmen kommer i balance, vejrtrækningen bliver dybere, nervesystemet bliver aflastet, og hjernen slapper af.”
Over træerne lyder pludselig en tydelig, skræppende symfoni, da en flok bramgæs i V-formation flyver over skoven. ”De er trækgæster, der er på vej længere mod nord nu,” forklarer Erik Agertoft.
I skoven og rørskoven omkring søen hører man både standfugle og trækfugle. Blåmejsen og musvitten bliver begge i Danmark året rundt, og de høres i skoven som henholdsvis en lille klokke og lange fløjt som en cykelpumpe. Og netop nu kan man opleve bogfinken, en af de første trækfugle, der vender tilbage til Danmark for at yngle. ”Så tit det skal være,” lyder det, som om den synger, forklarer Erik Agertoft.
At se på fugle er altså i lige så høj grad en disciplin udi at lytte til fugle. Det kan, medgiver Erik Agertoft, være en forvirrende oplevelse for den nye fugleobservatør at skelne de mange lyde fra hinanden. ”Men det er ikke desto mindre en smuk oplevelse,” tilføjer han.
For skønt man måske ikke kan koble det enkelte fløjt til den enkelte art, kan selv det utrænede øre skelne det ene fløjt fra det andet. Fløjt, der varierer i tone, intensitet og melodi, ja endda i følelse.
”Hør, hvor den skælder ud!”, konstaterer Erik Agertoft og peger op på en gren, hvor en lille brun fugl sidder og vipper energisk med halefjerene.
”Det er en gærdesmutte, Danmarks næstmindste fugl efter fuglekongen. Når den skræpper sådan, er det, fordi den beder en anden fugl om at skrubbe væk fra dens territorium. Selvom den er en af vores mindste fugle, har den et af de højeste kald. Hvis man pumpede den op til at være på størrelse med en ko, ville man kunne høre den synge helt til Rom,” forklarer Erik Agertoft med et glimt i øjet.
I naturen vækkes vores sanser, og når vi bruger sanserne, er vi ikke kapret af vores tanker, forklarer Birgitte Sølvstein. Den friske luft, dufte og lyde i naturen kvikker os op og gør os mere nærværende, og på den vis kan også fuglekiggeri fungere som naturterapi.
”Fuglesang er en lyd, der appellerer til den gamle del af vores hjerne, som genkender den syngende fugl som tegn på, at der ikke er fare på færde. Så ud over at stimulere vores sanser, kan det gøre os rolige og trygge,” lyder det fra psykologen.
At kigge på fugle er for Erik Agertoft en mulighed for at komme tættere på både naturen og årstiderne. På dagens gåtur noterer han således, at han har hørt årets første gransanger. En forårsbebuder, som typisk gør sin entré midt i marts.
”Man får en konkret føling med årets gang. Og det er altid en gensynets glæde, når man ser en af de fugle, som betyder, at nu er den næste tid på vej”.