Guide: Sådan lokker du småfugle til din have

Vil du gerne nyde foråret og sommeren med småfugle i haven, skal du i gang med at hænge redekasser op. Normalt udklækkes de første fugleunger snart, men det sene forår betyder, at du kan nå det endnu

Herover: Redekasserne hænges bedst, så katte har vanskeligt ved at komme til fugleungerne. Herunder: Blåmejse foran sit hjem. – Begge fotos: Iris.
Herover: Redekasserne hænges bedst, så katte har vanskeligt ved at komme til fugleungerne. Herunder: Blåmejse foran sit hjem. – Begge fotos: Iris.

Det er næsten ikke til at tro det. Men nu skulle det være ganske vist. Foråret er endelig ved at indfinde sig på vore breddegrader til stor glæde for vintertrætte danskere. En glæde, de formentlig kan dele med de lige så forårshungrende småfugle, der venter på at komme i gang med at bygge deres reder.

Normalt ville de første fugleunger allerede om få uger klække sig ud af deres æg, men på grund af det indtil videre kolde forår, kan der i år gå lidt længere tid, inden vi kan høre de første spæde pip rundt om i træer og buske. Til gengæld giver det mulighed for, at man stadig lige kan nå at få sat en redekasse eller flere op hjemme i haven, hvis man endnu ikke er nået dertil.

”Det er jo sådan set hele året, man kan hænge redekasser op. Men hvis man ikke har fået gjort det nu, er det på høje tid. Mange fugle er allerede i gang med at bygge reder, men nogle vil stadig mangle, og man kan godt opleve, at ens fuglekasse bliver beboet, allerede næsten inden man har fået fjernet stigen til træet,” siger Knud N. Flensted, biolog fra Dansk Ornitologisk Forening.

Er man både ferm på fingrene og flittig, kan man måske også nå at bygge sin egen redekasse – blandt andet er der inspiration at hente på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside – men ellers findes der gode muligheder for at købe sig til dem. Knud Flensted anbefaler, at man bygger eller køber redekasser i træ eller træbeton. Man kan også få redekasser i plastic, men erfaringerne med disse er ikke så gode.

Menneskeskabte redekasser kan bruges af stort set alle de rederugende fugle, som vi ser i haverne. Der er dog visse forholdsregler, man skal huske at tage, når man vælger redekasse – nogle fugle kræver kun en lille redekasse og et lille hul at flyve ud og ind af, mens andre kræver mere plads og et større hul. Desuden gælder det for flere af de større fugle som for eksempel ugler og falke, at de skal have lidt hjælp med redebygningen.

”De små fugle som gråspurve, mejser og spætter kan sagtens selv samle det sammen, de skal bruge til at lave en rede af. Det kan de større ikke. Så de har brug for, at man samler noget halm og sørger for, at de har et 5 til 10 centimeter tykt lag at bygge reden i,” siger Knud Flensted.

Vil man gerne tilbyde redekasser til flere fugle, er der ingen hindring for, at man hænger flere kasser op i sin have. De fleste haver vil uden problemer kunne have i hvert fald et par stykker hængende. Og hvis man laver redekasser til stære, kan man også sagtens hænge fire til fem kasser ved siden af hinanden, da de godt kan lide at bo i små kolonier.

Dansk Ornitologisk Forening anbefaler ikke, at man går helt tæt på redekasserne for at kigge ind, selvom det kan være fristende især for mindre børn at se, hvordan sådan et kuld små, halvnøgne fugleunger ser ud. Hvis man meget gerne vil tæt på, anbefaler Knud Flensted i stedet, at man køber et af den slags fuglehuse, hvor der under en af siderne sidder en glasplade, der løfter sløret for, hvordan livet i reden arter sig.

Mens en portion sund fornuft nok kan holde menneskehænder væk fra fuglenes redekasser, har man ikke helt samme garanti, når det gælder poterne fra en lækkersulten kat. Men man kan dog gøre det lidt sværere for kattene at få fat i de små, sårbare fugleunger. Dels ved at hænge kasserne, så de er svære at nå, og dels ved at sømme en 12 til 15 millimeter bred liste indvendig i kassen lige under flyvehullet, så katten ikke så let kan stikke poten ned i reden.

”Men selvom man har kat, eller der er mange katte i området, skal det ikke forhindre en i at hænge redekasser op. Katten tager måske nok nogle stykker, men langt de fleste fugleunger overlever,” siger Knud Flensted.

Bor man meget vindudsat, kan det være en god idé ikke at hænge sine redekasser op med indflyvningshullet mod vest, men ellers er der ikke særlige anbefalinger i forhold til, hvordan de skal hænges op. Dog får man mest glæde af fuglelivet ved at hænge kassen, så man fra sin terrasse eller fra et vindue inden døre kan følge med i fuglenes færden.

Nogle fuglearter ruger flere gange i løbet af foråret og sommeren og får således flere kuld unger. Nogle gange bruger de samme redekasse – andre gange skifter de til en anden. Men man skal ikke hver gang, man ser et kuld flyvefærdige unger forlade en kasse, skynde sig at tage kassen ned for at rengøre den.

”Stærekasser, uglekasser og spurvekasser bruges gerne flere år i træk af fuglene. Så dem skal man ikke gøre noget ved. Men når det kommer til særligt mejsekasserne, øger man chancen for, at de bliver brugt igen, hvis man renser dem godt,” siger Knud Flensted.