Glæden ved genbrugsguld

Danskerne elsker loppemarkeder. Udsigten til at gøre en god handel og genbruge lokker os ud på stræder og pladser i sommerhalvåret. Men det handler også om forbrugerisme, for køber vi brugt, kan vi få mere, siger fremtidsforsker

Stine Udesen (i forgrunden) holder af at gå på loppemarkeder. Både for at sælge sit eget tøj som her i sidste weekend i Odense, hvor hun havde sin mor, Ann Udesen, med som hjælper og for selv at købe. Når hun køber, er det typisk samlerobjekter som porcelæn. –
Stine Udesen (i forgrunden) holder af at gå på loppemarkeder. Både for at sælge sit eget tøj som her i sidste weekend i Odense, hvor hun havde sin mor, Ann Udesen, med som hjælper og for selv at købe. Når hun køber, er det typisk samlerobjekter som porcelæn. – . Foto: Jannie Iwankow Søgaard.

Allerede en time før loppemarkedet officielt åbner, er de første købere mødt op. De kredser omkring boderne og stjæler sig til blikke af de skatte, som eventuelt måtte blive hevet frem fra poser og papkasser. Det er de professionelle opkøbere – dem, der lever af at sælge videre i fysiske butikker eller på internettet – der har været tidligt oppe.

Efterhånden får de selskab af helt almindelige loppe-entusiaster, som bruger noget af søndagen på at snuse, prutte om prisen og måske finde præcis det stykke genbrugsguld, de er på udkig efter.

Loppemarkedet på villavejen i Odense, hvor godt 80 boder er stillet op, er blot et af de mange, som hver sommer landet over tiltrækker både købere og sælgere med hang til genbrug. Og det er tilsyneladende blevet populært at købe brugt. Ifølge en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov lavede for Nordea tidligere på året, har tæt på hver anden dansker købt brugte varer inden for det seneste halve år. Tillige har 1,9 millioner danskere ifølge samme undersøgelse aktivt fravalgt nye produkter og i stedet valgt at købe brugt.

En af dem, der nyder godt af danskernes genbrugsglæde, er Helle Sehested, der for andet år i træk har stillet sin bod op til gadeloppemarkedet. For hende er der flere grunde til at deltage.

”Jeg synes, at det er rigtig hyggeligt at være med til, og så giver det samtidig en god mulighed for at komme af med noget af alt sit skrammel. Men jeg er også blevet lidt bidt af det og går selv på loppemarkeder for at finde ting, som jeg måske kan sælge videre. På den måde går der også lidt sport i det,” siger hun og viser en hvid stol frem, som hun håber at kunne sælge videre for 400 kroner.

Ved siden af står en god bekendt, Birthe Bjerregaard, der for fjerde år i træk har fyldt papkasserne for at sælge ud af ting fra gemmerne.

”I år har jeg mest lidt finere ting med. Der er en hel del arvestykker. Jeg kan jo ikke have plads til det hele selv. Og indtil videre har det været en rigtig god salgsdag,” siger hun tilfreds.

På loppemarkedet varierer udvalget i boderne meget. Der er borde fyldt med legetøj, glas, brugskunst og smykker, mens nogle benytter chancen til at sælge vaskeklude syet af gamle håndklæder. Og så er der tøj. Masser af tøj i alle størrelser og farver. Flere steder kan man se folk trække en bluse over hovedet for at prøve, om den passer, eller stikke fødderne i et par kondisko, der næsten ikke er brugt.

Stine Udesen er en af dem, der sælger ud af sin garderobe til loppemarkedet. Hun bor lige i nærheden og har også været med til loppemarkedet flere gange. I år har hun taget sin mor med til at holde styr på klæder og tøjstang.

”Jeg kan rigtig godt lide at tage til loppemarkedet og sælge. Jeg kommer af med mange ting, som jeg ikke bruger. Tit er det ikke det dyreste, jeg sælger her. Har jeg en dyr taske for eksempel, sælger jeg den hellere på Trendsales (online salgssted, hvor private kan købe, sælge og bytte nyt og gammelt, red.) Nogle gange synes jeg da også, at jeg får lidt for lidt for det, jeg sælger. Men omvendt så kan jeg også godt lide at opleve, at folk bliver glade for noget, de har købt af mig til ikke så mange penge. Det tæller også,” siger hun.

Når Stine Udesen selv går på loppemarked, er det oftest ikke tøj og sko, hun handler, men derimod samlerobjekter.

”Jeg køber selv mest ting. Det kan for eksempel være noget fra Royal Copenhagen. Det har jeg fundet en del af på loppemarkeder i Berlin, hvor du kan være heldig at få det til lavere priser end herhjemme,” siger hun.

Men at finde en god vare til en god pris er blot en af grundene til, at danskerne er blevet et folk af loppejægere. Der er blandt andet stadig folk, der af økonomiske årsager er nødsaget til at købe brugt, selvom det ikke længere er den primære grund. Det fortæller fremtidsforsker Anne-Marie Dahl.

”Der er flere ting i det. Blandt andet den her bæredygtighedstanke, hvor det er blevet hipt at sige, at man lever økologisk og genbruger, fordi vi skal passe på Jordens ressourcer. Det er ikke længere pinligt at købe brugt, snarere tværtimod,” siger hun.

Det handler også om nostalgi, når vi går rundt på loppemarkeder og finder kanden, som ligner den, vi drak rød saftevand af i haven hos vores bedsteforældre som børn. Der er noget trygt i at finde noget fra før dengang, verden gik af lave, fortæller Anne-Marie Dahl.

Fremtidsforskeren påpeger dog, at vi ikke må snyde os selv til at tro, at vi er blevet de rene helgener, hvad angår forbrug. Hun ser nemlig også tegn på det modsatte.

”Det handler også om en styrket økonomisk forbrugerisme; at vi vil have mere, og at det kan vi få, når vi køber brugt. Nu kan du få designertøj til din baby, så den kan se godt ud på Facebook, hvis bare du køber det brugt. Derved er det også blevet sværere at skille sig ud, for i dag har alle i princippet råd til en designertaske,” siger hun.

Der er derfor heller ikke megen status i at flashe en dyr designervare i dag, som alle i princippet kan få fingrene i.

”Vi vil alle gerne skille os ud, fordi det giver opmærksomhed. Og den måde, man i dag kan gøre det på, er for eksempel ved at gå på loppemarkeder eller sidde og søge på internettet i mange timer efter den unikke genbrugsvare, som kun du har formået at finde frem til,” siger Anne-Marie Dahl.