Næsten lige så sikker som kalenderlyset, adventskransen og brunkagerne i kagedåsen, er gløggen i glasset, når vi taler decembertraditioner. Den velkendte, syrligt søde duft, som med en kildende kradsen stiger op i næseborene, efterlader ingen i tvivl om, at julen snart står for døren.
Gløgg er således en fast tradition for mange danskere, omend det ikke er en drik, vi selv kan tage æren for at have opfundet. Faktisk er det først efter Anden Verdenskrig, at traditionen med gløgg, som svenskerne allerede havde taget til sig, formentlig inspireret af tyskernes glühwein, vandrede over Kattegat og Øresund til Danmark. Siden da har den varme, krydrede drik til gengæld været et fast indslag til mangen en julekomsammen.
Når man siger gløgg, tænker de fleste formentlig på et glas fyldt af mørkerød, varm, sødet rødvin med en pæn portion mandler og rosiner – måske spiritusfyldte – som bundfyld. Men Dan Schumacher, kok og ejer af virksomheden Schumachers, fortæller, at man uden at smide alle traditioner over bord, sagtens kan springe ud i at prøve noget nyt, når det gælder julegløgg.
”Vi er så traditionsbundne, når det kommer til julen. Når vores forældre havde tre slags sild på julebordet og drak gløggen med mandler og rosiner i bunden, så skal vi gøre det samme, tænker mange. Men på den måde får man jo aldrig udfordret traditionerne. Og det synes jeg da, at man skal,” siger han.
I gamle dage var megen rødvin relativt sur, og der blev derfor spædet en masse krydderier, kanel og honning til, som skulle gøre den varme drik sødere. De traditionelle krydderier, man bruger i gløgg, såsom nelliker, lakridsrod, laurbærblade og stjerneanis er krydderier, som medvirker til, at vi får varme i kroppen, forklarer Dan Schumacher.
”Men i dag køber vi jo en dynejakke, hvis vi ikke kan holde varmen. Derfor behøver man heller ikke nødvendigvis sværge til de samme krydderier som i gamle dage. Det samme gælder rosinerne, som man i gamle dage lagde og stadig ofte lægger i alkohol, hvor de kan suge væsken op, inden de kommer i gløggen, hvor de nærmest forårsager en varmeeksplosion, når man får dem ind i munden,” siger han.
I dag er det stadig dejligt at få et glas glohed gløgg, og i år, hvor mange julekomsammener sandsynligvis vil blive afholdt udendørs på grund af corona, giver det også god mening at servere varm gløgg. Men i stedet for at følge samme opskrift, som man plejer, opfordrer Dan Schumacher til, at man udfordrer sanserne med en anderledes gløgg.
”Skift rødvinen ud med en chardonnay, og brug krydderier som revet citronskræl, appelsinskræl og et enkelt laurbærblad, og lad rosinerne trække i en let, lys rom. Så arbejder du med de lette krydderier, den lette vin og den lette alkohol, og du får en gløgg, der ikke er nær så tung som den traditionelle rødvinsgløgg,” siger han.
En gløgg lavet på hvidvin giver også en anden oplevelse for øjet. Væsken er gennemsigtig, og godt ser det ud, hvis man for eksempel serverer i et glas og pynter med citronmelisse eller stevia.
En anden mulighed er at lave gløgg på en mellemting mellem rød- og hvidvin. Dan Schumacher har således succes med at bruge rosévin som hovedingrediens i gløgg. Her er fremgangsmåden at lægge rosiner til at trække i en citron-chili-brændevin, inden de kommer i den varme rosévin, som også tilføjes lidt stjerneanis for at tilføje smagen af jul. Og selvom det er en utraditionel form for gløgg, er responsen som regel positiv.
”Folk synes generelt, at det er sjovt at smage noget nyt. Jeg synes også, at det netop i julen, hvor vi alle har så travlt, handler om at give hinanden nye oplevelser – man taler også godt sammen hen over et glas gløgg. Og i år, hvor vi i højere grad er nødt til at mødes udenfor og ønske hinanden god jul, er det da helt oplagt at servere gløgg. At stå der i den sitrende kulde og vente på at få et glas gløgg at varme hænderne på, er helt fantastisk,” siger Dan Schumacher.