Gør det selv: Pynt op til jul med genbrug

Hjemmelavet julepynt fortæller mere historie end det, man køber i butikkerne

Line Hvid står bag bloggen kreativmedungerne.dk, og her kan man hente inspiration til pynt lavet af ting, der ellers ville være smidt ud. – Privatfoto.
Line Hvid står bag bloggen kreativmedungerne.dk, og her kan man hente inspiration til pynt lavet af ting, der ellers ville være smidt ud. – Privatfoto.

Lige nu bugner butikkerne af julepynt, der er lige til at tage med hjem og pynte huset op med. Men i stedet for at købe helt nyt julepynt, kan man også lave sit eget. Særligt børn synes, det er fantastisk at sidde omkring bordet med en voksen eller flere og fremtrylle deres egne julekreationer. Det mener Line Hvid, der står bag bloggen kreativmedungerne.dk, hvor man året rundt kan hente masser af inspiration til kreative sysler med børn.

Nu hvor julen snart banker på døren, er det julepynt, Line Hvid er optaget af, og hun vil gerne slå et slag for, at man i stedet for at købe færdigproduceret pynt kaster sig ud i at lave sit eget.

Denne artikel er en del af dette tema:
Julens traditioner
 1. Julemandens kikkert skabt i seks trin. Tag to tomme toiletruller og rul et stykke rødt pap om hver af dem.
1. Julemandens kikkert skabt i seks trin. Tag to tomme toiletruller og rul et stykke rødt pap om hver af dem.

”Selvfølgelig kan man køre til købmanden og købe en masse forskelligt. Men der får man bare ikke den historie med, som man gør, når man laver pynten selv. Hvert år, når man tager kassen med julepynt frem, er der ting fra tidligere år, som fortæller historier. For børnene er det en stor glæde at finde det, som man engang har siddet og lavet sammen,” siger hun.

Men ikke nok med, at julepynten gerne må være hjemmelavet. Den må også meget gerne være skabt af genbrugsmaterialer, mener Line Hvid.

2. Rul et stykke sort pap sammen om begge ruller og sæt to gummibånd udenom. Sæt også to gummibånd i hver sin ende af de røde toiletruller.
2. Rul et stykke sort pap sammen om begge ruller og sæt to gummibånd udenom. Sæt også to gummibånd i hver sin ende af de røde toiletruller.

”At lave julepynt af genbrug giver endnu en dimension til julehyggen, fordi man bruger de ressourcer, der allerede er, og dermed tænker bæredygtighed ind. Desuden sker der noget med fantasien, når man finder alle mulige ting frem, som ikke i første omgang var tiltænkt julepynt. Bøtter og dåser, man ellers ville have smidt ud, får pludselig nyt liv, når man opdager, at man kan vende dem rundt, sætte pap på foroven og så har et lille nissehus,” siger hun.

Der er rigtig meget emballage, som Line Hvid og hendes familie ikke smider ud. De sorterer deres skrald grundigt, og på den måde står der altid en pose eller kasse fyldt med ting, der kan bruges til kreative sysler – ”genbrugsguld” kalder hun det.

3. Lim et stykke brunt pap i midten af det sorte stykke.
3. Lim et stykke brunt pap i midten af det sorte stykke.

”Generelt er der ret meget emballage, man kan genbruge. Æggebakker, toilet- og køkkenrullerør og mælkekartoner, der bare skal vaskes af, er noget af det, de fleste bruger ofte. Så her vil man hurtigt få skrabet noget sammen. Men også æsker fra ris og syltetøjslåg kan bruges,” siger hun.

Netop syltetøjslåg er et materiale, som det er nemt at lave noget sødt og dekorativt med for børn i næsten alle aldre.

Når låget er vasket, kan man lime to piberensere oven på hinanden og lime dem fast på kanten af låget, så de danner en ramme. Inde i låget kan man klistre små figurer ind af pap, perler eller piberensere, så man til sidst har et lille billede i flere dimensioner.

Laver man et hul i låget og putter en snor i, er det blevet til et fint juletræsophæng.

4. Påfør godt med lim i bunden af det sorte stykke pap samt på modsatte side.
4. Påfør godt med lim i bunden af det sorte stykke pap samt på modsatte side.

Ud over en masse sjove genbrugsmaterialer anbefaler Line Hvid, at man udstyrer børnene med lim, saks, pap, små knapper eller perler og måske en limpistol, for her tørrer limen med det samme, og børnene kan konstruere fantasifulde ting med den. Og selvom der findes masser af færdige skabeloner og lignende, som børn kan efterligne og arbejde ud fra, synes hun ikke, at disse skal stå alene. Der skal også være plads til fri kreativitet, hvor børnene opdager og udvikler undervejs.

5. Lav en lav bane af bomuldsvat og klister den fat på limen.
5. Lav en lav bane af bomuldsvat og klister den fat på limen.

”Der er gode ting ved begge dele, synes jeg. Men i forhold til de lidt ældre børn kan det være sjovt at lære dem noget konkret. Det kan være at sy korsting til et lille julebillede eller flette julehjerter. Tiden om bordet er en god stund at lære i, og jeg synes ikke, at børn lærer ret meget håndværk længere. De kan også lære at sy med almindelig nål og tråd, hvis man klipper en tolags figur ud af filt, som de kan putte vat indeni og derefter sy sammen. Det er rigtig fedt for børn at opleve, at de lærer noget nyt, som de ikke har kunnet før,” siger Line Hvid.

Når julepynten skal op at hænge i stuerne derhjemme, kan det ind imellem som voksen være fristende at klare det selv, for så får man den julepynt op, man synes bedst om, og den kommer til at hænge, hvor man synes, den gør sig bedst. Men Line Hvid opfordrer til, at man sætter sig ud over sin egen forfængelighed.

6.  Lav to huller eventuelt med en hullemaskine i hver side af kikkerten og bind et stykke snor i – nu har børnene en fin julemandskikkert til glæde og sjov leg. Lav to huller eventuelt med en hullemaskine i hver side af kikkerten og bind et stykke snor i – nu har børnene en fin julemandskikkert til glæde og sjov leg.
6. Lav to huller eventuelt med en hullemaskine i hver side af kikkerten og bind et stykke snor i – nu har børnene en fin julemandskikkert til glæde og sjov leg. Lav to huller eventuelt med en hullemaskine i hver side af kikkerten og bind et stykke snor i – nu har børnene en fin julemandskikkert til glæde og sjov leg. Foto: kreativmedungerne.dk

”Børnene elsker at være med til at pynte og især hænge de ting op, de selv har lavet. Og så synes jeg, man skal bære over med, at det ikke altid er pyntet, som man selv ville have gjort det. Ellers er et sikkert hit altid et nisselandskab, som børnene selv kan stå for. Man finder en ledig plads, hvor man ruller en masse vat ud som sne, og så kan de selv bruge deres fantasi til at bygge en hel by op med alle de juleting, de har lyst til,” siger Line Hvid.