Har man haft abnormt mange orange pletter for øjnene den seneste måneds tid, er der ingen grund til bekymring og frygt for sygdom. Sandsynligheden for, at man blot er blevet ramt af danskernes stigende græskarglæde, er stor. Siden den amerikanske tradition halloween gjorde sit indtog i Danmark for en snes år siden, er antallet af orange græskar i bybilledet eksploderet.
Mangt en børnefamilie har de seneste uger brugt tid på at udhule græskar for derefter at skære mere eller mindre gyselige ansigter frem i den tykke, orange skal. Ofte med det formål at lade græskarret lyse op med fyrfadslys udenfor efter mørkets frembrud – for hyggens eller måske snarere uhyggens skyld.
Sidste år blev der i Danmark solgt omkring en million græskar op mod halloween, og på Gyldensteen Gods på Nordfyn bekræfter lensgreve Frants Bernstorff-Gyldensteen den orange frugts popularitet.
”Vi begyndte med at afsætte 5000 græskar for 10 år siden. I år ender vi på cirka 300.000, og jeg er sikker på, at markedet er voksende,” siger han.
De græskar, som avles på Gyldensteen Gods, er såkaldte pyntegræskar. Det vil sige, at de ikke dyrkes og sælges med henblik på at skulle spises, men netop på at skulle bruges til at pynte på eksempelvis trappesten, i haver og ved turistattraktioner. Det betyder dog ikke, at de er giftige eller ikke kan forsøges brugt i madlavningen.
”De græskar, vi sælger, er dyrket som pyntegræskar. Hvad folk så vælger at gøre, når de har købt og betalt for et græskar, skal jeg selvfølgelig ikke blande mig i,” siger Frants Bernstorff-Gyldensteen.
Netop som følge af at der hvert år sælges så mange græskar, der udelukkende bruges som pynt, har fået kritikere til at hævde, at der er tale om et stort madspild. Tv-kokken Nikolaj Kirk, der blandt andet er kendt for programmet ”Nak og æd” på DR 1 skrev således forleden på sin Facebook-profil, at man helt burde stoppe brugen af græskar som pynt og i stedet få dem slæbt ind i køkkenet for at bruge dem i den daglige madlavning. Kirsten Høgh Fogt, lærer på Suhrs Højskole, kogebogsforfatter og ambassadør for bevægelsen Stop spild af mad, synes også, at traditionen med at udhule græskar omkring halloween er en tradition, der har grebet lidt for meget om sig.
”Madspildsmæssigt er det vanvittigt, at vi bruger så mange græskar udelukkende til pynt. Og når først græskarret har stået ude med lys i og er blevet svedet, kan det ikke bruges i madlavningen. Men det er vel et resultat af, at vi lever i et rigt samfund og ikke mangler noget, at vi synes, vi kan tillade os det,” siger hun.
Fastholder man at ville kreere græskaransigter til spøg og skæmt op til halloween, der fandt sted i går, den 31. oktober, synes Kirsten Høgh Fogt, at man i det mindste skal forsøge at bruge de dele af græskaret, man tager ud. Her kan kernerne fint ristes og bruges i for eksempel salater, mens frugtkødet kan gøre gavn i en græskarsuppe. Allerhelst så hun dog, at man brugte hele græskarret i sin madlavning.
”Man kan skære stykker af selve græskarret, krydre dem med forskellige krydderier og bage dem i ovnen. Så slipper man for at skrælle dem, og de bliver en lille smule som sødekartofler. Forleden var jeg selv i byen og fik et udhulet hokaido-græskar, hvori der var hældt en svampestuvning, som var blevet bagt i ovnen med låget på. Det var også utrolig lækkert,” siger Kirsten Høgh Fogt og peger desuden på den berømte amerikanske græskartærte som muligt bagværk i det danske køkken.
Køber man et græskar udelukkende til brug i madlavningen, skal man være meget glad for frugten, hvis den skal nå at blive spist i løbet af et par dage. Der er således rigtig meget mad i den store orange frugt. Men heldigvis kan et græskar holde sig på køl i omkring 14 dage, hvis blot det dækkes til. Og bliver det lidt kedeligt i kanten, kan det blot skæres af, når man vil bruge det, fortæller Kirsten Høgh Fogt.
”Man kan også vælge at skære det ud i tern og putte det i fryseren, så man altid har til en gang græskarsuppe,” siger hun, der har yderliger to råd:
”Man kan smøre græskarret med Atamon indeni. Det skulle gøre, at det holder længere uden at blive råddent. Og når det så ikke kan mere, så kan man i hvert fald sørge for at smide det i komposten, så det bliver til bioaffald.”