Grød gør godt i en kold tid

Det er efterår og grødtid. Hvad enten du sværger til ”overnight grød”, der er sidste nye grøddille, grøn grød eller til mere traditionelle udgaver af grød, gør du noget godt for dit helbred

Denne grød er en bygotto. En risotto tilberedt på bygkerner. Det er kok Lasse Andersen fra restauranten Grød, der her pynter med løg, ost og hasselnødder. –
Denne grød er en bygotto. En risotto tilberedt på bygkerner. Det er kok Lasse Andersen fra restauranten Grød, der her pynter med løg, ost og hasselnødder. – . Foto: Joachim Adrian.

Selvom der stadig er et par måneder til jul, er der med garanti mange, der med efterårets komme allerede har kogt deres første portion risengrød og nydt den hvide, cremede spise med både kanel og smørklat i midten. Men det behøver ikke stoppe ved risengrøden – der findes et væld af andre muligheder for at lave lækker grød, der både smager dejligt og gør godt for helbredet. Det fortæller Gitte Heidi Rasmussen, der er ernærings- og husholdningsøkonom, madblogger og forfatter til flere bøger om mad, blandt andet bogen ”Spis godt – grød”.

”Alle de kornsorter, der er valsede, er oplagte at bruge og hurtige at lave grød med. Man kan også bruger kerner, som man gør med risene til risengrøden. Det kunne for eksempel være byg og speltkerner. Men så tager det lige så lang tid som risengrød,” siger hun og nævner perlebyg, perlespelt og perlerug som kornsorter, der også kan fremtrylles lækker grød af.

Når man går i gang med en grød, skal man først og fremmest tage stilling til, om den skal laves på vand eller mælk. Bruger man sidstnævnte, er det lettere at få fremstillet en cremet udgave, mens man med vand fra hanen kan spare lidt på kalorierne. En idé kan dog være at droppe sødmælken til fordel for eksempelvis minimælk, hvis man foretrækker den cremede udgave.

Ifølge Gitte Heidi Rasmussen er der ingen tvivl om, at grød er sundt og godt for kroppen.

Men er man vokset op i et hjem, hvor man hver morgen har fået serveret en omgang halvkedelig havregrød, er det muligt, der skal mere til, inden man kaster sig over at spise grød ganske frivilligt. Men man bør give det en chance, mener hun.

”Jeg skal være den første til at afvise at spise en portion havregrød med kanel på. Jeg kan simpelthen ikke lide det. Men fordi man ikke kan lide den ene slags grød, kan der sagtens være andre varianter, der smager en. Og grød er jo rigtig godt, fordi det holder os mætte i så lang tid. Har man tilmed en lidt sart mave, så er det også godt med grød,” siger Gitte Heidi Rasmussen.

Noget af det, som inden for de seneste par år er blevet særligt populært, er såkaldt ”overnight grød” – det vil sige grød, som man stiller i køleskabet natten over. Helt basalt går det ud på, at man laver sin grød, som man ellers ville lave den. Det kan for eksempel være med en blanding af forskellige slags frø, gryn og nødder. Man tilsætter derudover noget naturligt yoghurt samt mælk og eventuelt bær eller frugter, stiller den i køleskabet og lader den stå natten over. Næste morgen har man en cremet, kold grød, som man kan pynte med sit foretrukne drys. Havregryn for eksempel trækker dog meget væske, og er grøden blevet for tør efter en nat i køleskabet, kan man med fordel tilføre lidt mere yoghurt.

”Til forskel fra bare at spise ren yoghurt, så får du med grøden her både stivelsen og kulhydrater, som også mætter. Hælder man grøden i et lille glas med låg, er den ovenikøbet nemt at have med på vejen og kan spises som mellemmåltid på arbejdet,” siger Gitte Heidi Rasmussen.

Hun opfordrer også til, at man få øjnene op for en gammel kending, øllebrøden. I stedet for at kassere det sidste kvarte rugbrød, der er blevet for tørt til madpakken, kan man lave det til øllebrød. Med en klat flødeskum på toppen smager det rigtig lækkert, lover hun.

Endelig er der frugtgrød, som lige nu er oplagt at lave af efterårets frugter og bær. Den kan bruges både som topping til anden grød, men også som en selvstændig dessert. Her foretrækker Gitte Heidi Rasmussen at tilføje sukker, selvom den så er knap så sund. Og så er man man med på noderne, når man laver frugtgrød.

”Hvis man kigger på restaurantmiljøet lige nu, så er der mange, der er inde at twiste den traditionelle rødgrød ved at putte knas ovenpå. Det kan også være vaniljecreme, cremefraiche eller is,” siger hun.

En af dem, som er stor tilhænger af det, man godt kan kalde overordentligt sund grød, er Oluf Borbye Pedersen, professor og forskerleder i tarmbakterier på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet. I 30 år har han og hans kone om morgenen spist en portion grød hver især, der indeholder et halvt kilo blendede, fortrinsvis økologiske, grøntsager. Det begyndte, efter Oluf Borbye Pedersen i 1987 besøgte en pioner inden for grøn mad, da han arbejdede som professor på Harvard Universitet i USA.

Selvom Oluf Borbye Pedersens forskning ikke er den egentlige årsag til, at han i sin tid begyndte at spise den grønne morgengrød, har han i forskningsmæssig sammenhæng senere hen bevist, at grøden er optimal i forhold til at opretholde et sundt økosystem for de 50 billioner personlige bakterier, som hvert menneske har i sine tarme.

”Ligesom det ikke nytter at tanke diesel på en benzindrevet bil, nytter det heller ikke at fodre den menneskelige motor, det vil sige tarmenes bakterier, med det forkerte brændstof. Fibrene fra grøntsager er rigtig gode for os. Bakterierne i vores tyktarm har masser af enzymer, som kan fordøje fibrene for os, og selvom de primært gør det for egen vindings skyld, gør de det så effektivt, at vi kan takke tarmbakterierne for 10 procent af vores daglige energi,” forklarer han og tilføjer, at det allervigtigste er, at tarmbakterierne producerer hundredvis af molekyler ud fra grøntsagerne, som gavner helbredet.

Sammen med en diætist og en kostvejleder har Oluf Borbye Pedersen udgivet bogen ”Tarme i topform”, hvori man blandt andet kan finde opskriften ”Professorens energigrød”, der indeholder så forskellige ingredienser som avocado, spinat, broccoli, tang, valnødder og afkølet urtete.