Henrik Thorup: I weekenden sætter jeg orgelmusik på - men kun når min kone ikke er hjemme

I en presset kalender er søndagen ofte den dag, hvor jeg kan koble fra, siger statsrevisorernes næstformand Henrik Thorup, der snart kan blive formand

I en weekend vil 72-årige Henrik Thorup gerne nå både at slå græs, se familien og læse en god bog. –
I en weekend vil 72-årige Henrik Thorup gerne nå både at slå græs, se familien og læse en god bog. – Foto: Claus Bech Andersen/Ritzau Scanpix

Jeg mærker, det er weekend, når min kone (Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), red.) og jeg kan sove længe om morgenen og spise morgenmad sammen. Alt ånder fred og ro. Så sidder vi og læser de fem aviser, vi holder, lægger artikler til side og snakker om dem. Jeg spørger hende, hvordan hun ser på det, og omvendt, og det bliver ofte interessant. Vi har mildt sagt en ret travl uge begge to, og ofte går arbejdet ind over lørdagen. Søndagen er dagen, hvor jeg virkelig mærker, at vi kan slappe af.

I en weekend vil jeg gerne se børn, børnebørn og venner. Vi har en tætpakket uge, og vores børn har også ret travlt. Men når vi kan være sammen, er det ren hygge. Sidst var vi i Grøften i Tivoli, og sidste år fik jeg en grill, som på grund af vejret ikke blev brugt ret meget. Men i år har vi forsøgt at indhente det. Det er mægtig hyggeligt at være sammen, mens vi vender majs eller lægger kød og pølser på grillen.

Jeg lader op ved at læse gode bøger eller høre musik. Jeg fik forleden en god bog om Sveriges kongeslægt, og jeg læser generelt mange biografier om konger og deres slægter. Hvad angår musikken har jeg et ret bredt smagsfelt. Jeg lytter både til orgelmusik, Queen, Sebastian, Chris Rea og Eros Ramazzotti, som min kone er specielt glad for. Hvis jeg virkelig går og tænker på noget og skal have noget luft, kan jeg finde på at sætte en af Bachs orgelkoncerter på. Men kun når Pia ikke er hjemme. Det gider hun ikke høre på.

Skal jeg have middagsselskab, bliver det ofte meget impulsivt. Vi kan godt lide, at vi kan ringe til nogle og spørge, om de kommer forbi senere. Det sker, om vi så har et eller andet i køleskabet, eller det næsten er tomt. Det behøver ikke være en højtidelig invitation. Det kan være en invitation til frikadeller eller hakkebøf med kartofler. En gang imellem er der jo de større selskaber med hvid dug og alt det der. Så gør vi lidt mere ud af borddækningen. Men generelt skal det bare være hyggeligt og rart at være til stede.

På en søndag slår jeg græs. Jeg er også begyndt at klippe hæk, selvom det ikke er sankthans endnu. Men vi nærmer os jo. Jeg vil gerne holde lidt styr på hækken, ellers eksploderer den jo i øjeblikket. Men ellers går min kone og jeg gerne en tur på en søndag. Det kan eksempelvis være i Bernstorffsparken. Det er afslappet og uforpligtende, både i forhold til hvor vi skal hen, og hvad vi tager på af tøj.

Skal jeg ud af huset, er det gerne til en teaterforestilling eller en koncert. Det behøver ikke være det store, avancerede stykke, det skal være noget, der er lidt underholdning i. Vi var for eksempel inde at se ”Tryllefløjten” på Det Kongelige Teater, som jeg har haft lidt interesse i. Jeg er frimurer igennem 35 år, og det var Mozart også, som har skrevet stykket. Jeg blev dog skuffet. Man havde moderniseret stykket, som om det foregik i nutiden. Jeg vil godt se nye ting, men jeg kan ikke rigtig forlige mig med, at det bliver omsat til noget alt for moderne. Det er i sig selv charmerende at se det gamle. Men jeg var glad for at høre musikken.

Inden jeg går i seng, har jeg et helt fast ritual. For vi har en lille hund, og den skal altså luftes. Det ligger helt fast, at Rikke, som den hedder, og jeg skal ud, inden vi går i seng. Den hygger sig lige så meget på turen som jeg og logrer med halen, mens den har næsen nede i jorden for at lugte efter katte. Den kan ikke fordrage katte. Det er en fredelig aftentur, og efterfølgende går vi i seng og slukker lyset. Fred og ro. Derefter falder jeg ikke søvn, jeg besvimer, som jeg plejer at sige.