”Hvad er det nu, mæfikke betyder,” spurgte jeg manden hen over det grønne cafébord i køkkenet.
Det var morgen, og en af vores faste rutiner var i gang foran altandørene vendt mod østenhimlen.
”Skal jeg svare?”, grinede han.
Ja, det skulle han, for jeg er stædig og ville i første omgang uden skærmes og bøgers hjælp løse den krydsogtværs, der de seneste covid-måneder er blevet en vane. Af nød og tvang ganske vist. Selvsamme husbond satte mig i gang, fordi han blev irriteret over, at jeg glemte de mest elementære ting.
”Hvor er mine briller,” var mit mest hyppige udbrud. Flere gange var jeg gået hjemmefra uden nøgler og havde måttet ringe hjem og bede ham lægge et sæt et hemmeligt sted, inden han selv løb ud på sin eftermiddagstur.
Hvorfor jeg aldrig glemte mobilen? Fordi min sønnesøn på fire måneder dyrker facetime med farmor pr. telefon indimellem flere gange dagligt. Det lille apparat er fyldt med følelser og ligger godt i brystlommen, når jeg går mine faste ture inden og efter arbejdsdagen.
Forleden formiddag under min sædvanlige kaffepause med rundtur på de bedste udenlandske medier fangede jeg forklaringen på, at jeg ikke længere er helt så corona-kulret.
Jeg havde tænkt over, at jeg var ved at falde ud af statistikken efter at have talt med en dygtig leder på min egen alder, der havde det, som jeg havde det for nogle måneder siden.
”Jeg er som i et ingenmandsland, kan ikke huske, ikke planlægge, ikke overskue ret meget,” lød det i telefonen, og selvom jeg ved, det ikke helt passer, for arbejdet passes til perfektion, så tvivler forskningen ikke på, at manges evner er blevet nedsat.
Som neuropsykolog Marie Eckerström fra Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Gøteborg konstaterede i New York Times:
”For mange af os er hverdagen gået fra at have været delt op i veldefinerede områder med arbejde, børn og fritid til at være en stor sammenblanding.”
Det er et problem, fastslog hun, og det kan give varig skade. Mange oplever, at deres hjerne bliver tåget, når de multitasker, det vil sige manøvrerer med alt for mange detaljer fra forskellige områder på samme tid.
Kan vi afhjælpe covid-hjernens stress? Delvist, mener neuropsykolog og psykiater dr. Judson Brewer fra det anerkendte Brown University i USA og andre forskere. De giver følgende råd, som jeg samlede op på turen rundt i verden:
Hold fast i dagens rytmer.
Minimer multitasking, når du kan.
Skru ned for skærmtid, læs for eksempel bøger.
Kom ud i naturen hver dag.
Træn hjernen med spil og lignende.
Træn kroppen.
Spis sundt.
Tal tit med dine nærmeste.
Jeg ved, at min mand oveni vil tilføje: Tag pænt tøj på. Så det gør jeg. Ligesom vi begge to troligt retter os efter resten af det, der står på listen.
Det, tror jeg, mange gør. Vi er erfarne i at leve med pandemien, og vi gør os umage, som de omhyggelige mennesker, mange af os er. Det går bedre, det gør det, men jeg er alligevel ikke helt, som jeg var før corona. For eksempel er der tåget henne i den del af hovedet, hvor de sjældent brugte ord ligger.
Derfor måtte jeg spørge manden om et synonym for mæfikke.
”Du har tre bogstaver,” oplyste jeg ham, og han blev ved at grine smørret, da han svarede:
”Dum,” og jeg tjattede til ham, men kunne senere i ordbogen se, at han da kunne have fundet på langt værre ord.