Jeg mærker, det er weekend, når jeg søndag morgen hopper i svømmebassinet og svømmer en kilometer med min kæreste i min højtelskede Stege Svømmehal hernede på Møn. Efterfølgende bliver jeg klogere på verdenssituationen med de gamle herrer i saunaen, og på vej hjem i bilen lytter vi til søndagsgudstjenesten. Hvis præsten er god, så lytter man efter. Her i søndags var det for eksempel en kvinde, som var rigtig dygtig (Lotte Nielsen Forchhammer fra Rødovre Kirke, red.). Hun kunne finde ud af at formidle en tekst, og hendes ord og inderlighed berørte os rigtig meget. Men ikke alle er lige gode, og nogle gange lytter man ikke så meget efter, fordi det ikke bare handler om at læse op af Bibelen, men om at kunne udlægge teksten. Og det er ligesom med film: Det er ikke så svært at lave film, men det er virkelig svært at lave gode film.
I en weekend vil jeg gerne ud og gå en lang tur langs havet med min kæreste. Men ellers veksler jeg mellem fritid og arbejde alle ugens dage. Weekend og hverdag kan nemlig godt flyde lidt sammen, når man er freelancer, som jeg har været, siden jeg var 15 år. Men det er rigtig vigtigt for mig at komme ud at gå, cykle en tur eller sejle i kajak; at blive blæst ordentligt igennem i løbet af weekenden og få luftet hjernen. Jeg er vokset op i indre by i København, og som børn blev min bror og jeg hentet hver lørdag og kørt på landet. Så det at være i byen i en weekend føles for mig meget mærkeligt.
Jeg lader op ved at gå rundt ude i haven som en anden skovmand og fælde træer og hugge brænde. Men også ved at se en ny tv-serie. Ofte starter man med et enkelt afsnit, og syv-otte timer efter er man helt hjernevasket, og det er også en meget god måde at lade op på. I sidste weekend så jeg tv-serien ”Big Little Lies”, som lige har vundet flere Golden Globe-priser. Den var god, og så var det sjovt at se Alexander Skarsgård, som jeg har lavet en tv-film med, da han kun var 11 år, nu være en stor, voksen stjerne.
Skal jeg holde et middagsselskab, rumsterer jeg meget i mit grovkøkken hele dagen. Her kan jeg gå ordentligt til den, uden at jeg behøver at rydde op hele tiden. Det med at lave mad og andre praktiske ting, hvor man kan se enden på arbejdet, er enormt vigtigt for mig. Når man laver film, tager det to, tre eller fire år, før man ser resultatet, så jeg finder en enorm tilfredsstillelse i at afslutte ting. Og at lave mad er en kort proces: Man har nogle råvarer, som man tilbereder, og der er nogle gæster, som forhåbentlig bliver glade, mens det at lave film er en proces, som bare bliver ved og ved.
På en søndag vil jeg gerne til et tangoarrangement med min kæreste et sted hernede på Sydsjælland. Tango er en meget, meget dejlig og nær oplevelse. Vi var på tangohøjskole i 10 dage i Buenos Aires for to år siden, og det var skønt at opleve byen kun igennem tangoen: Vi gik ud og dansede om aftenen, mødte musikere, og vi så, hvordan de byggede instrumenterne. Vi kom de mærkeligste steder hen, både på de fineste barer og på havneknejper med sand på gulvet – det er et meget rummeligt miljø.
Skulle jeg ud af huset vil jeg besøge familie og venner. Eller også vil jeg tage en tur i Stege Bio, som holder mig rimelig godt opdateret med de seneste film. Hernede på Møn er der simpelthen så meget kultur; så mange foredrag, koncerter og andre arrangementer. Så jeg er blevet en større kulturkonsument, efter jeg for tre-fire år siden flyttede fra København for at bo her fast.
Inden jeg går i seng, spiller jeg lidt på guitar, eller også går jeg ud og kigger på stjernerne. Vi har jo den her ”dark sky” (mørk himmel, red.) hernede på Møn, hvor der ikke er særlig meget lysforurening. Så når det er klar himmel, som det var i går, er det bare rigtig smukt. Og så kan man lige stå og zoome ud og finde ud af, at man bare er et lille fnug i universet. Det er meget godt.