Prøv avisen

Farver garn i eget køkken: Sabina forbruger mindre og sætter pris på det hun har

Sabina Siestø Schapiro er alene hjemme, når hun farver garn. Det fylder hele køkkenet og støver. Hun bruger syre- farvning, hvor hun dypper garnet i citronsyre for at få nogle helt særlige pangfarver. Foto: Leif Tuxen

For Sabina Siestø Schapiro er det ikke nok at strikke sit eget tøj. Hun farver også sit eget garn hjemme i køkkenet. Det giver hende en tilfredsstillelse at fremstille sit eget tøj fra bunden, og det vender hende væk fra forbrugsræset

Det er ikke længere kun farmor og mormor, der holder strikketraditionen i hævd i familien. De senere år har mange yngre mennesker også fået smag for at sidde med strikketøjet mellem hænderne, og det er næppe helt forkert at sige, at den gamle håndarbejdsdisciplin har fået en renæssance.

Sabina Siestø Schapiro er en af dem, der er røget med på strikkebølgen, da hun for fire-fem år siden fik et strikkekursus i gave af sin svigermor.

Men det er ikke blevet ved det. For den 40-årige vuggestuepædagog fra Frederiksberg er gået skridtet videre – således er hun i dag næsten stoppet med at købe garn i butikkerne og er i stedet begyndt selv at farve sit garn.

”Jeg kan gå og glæde mig en hel dag, hvis jeg ved, at mine børn og min mand er ude af huset, og jeg har muligheden for at komme hjem og farve garn. Jeg er nødt til at være alene hjemme, fordi det fylder i hele køkkenet og støver – derfor har jeg også en partikelmaske på. Måske har jeg set noget på gaden – det kan være graffiti for eksempel – som har inspireret mig, og som jeg vil hjem og se, om jeg kan prøve at lave. For mig er det en kreativ legeproces at farve garn,” siger Sabina Siestø Schapiro.

Idéen med at farve sit eget garn opstod, fordi hun forelskede sig i de håndfarvede garner fra nogle af de store, anerkendte garnfirmaer. Men de var dyre at købe i længden, og derfor besluttede hun at prøve, om ikke hun selv kunne fremstille noget, der lignede.

”Jeg startede med at prøve plantefarver. Men det var svært at få skabt de her pangfarver, som jeg rigtig godt kan lide, så derfor gik jeg over til syrefarvning i stedet,” siger Sabina Siestø Schapiro, der har lært at farve garn via videodelingstjenesten Youtube.

Når Sabina Siestø Schapiro skal farve garn, foregår det hjemme i hendes eget køkken, hvor hun primært farver garn af forskellige former for uld og silke, idet disse egner sig bedst til syrefarvning. Garnet har hun købt i lange baner kaldet fed, og som det første lægges disse i blød i citronsyre – deraf navnet syrefarvning.

Ved syrebadet åbner fibrene i garnet sig og bliver modtagelige over for farve. Derefter puttes garnet over i en gryde eller bradepande med varmt vand, og her tilføjes den farve, som Sabina Siestø Schapiro primært køber fra England eller Tyskland, da udvalget i Danmark endnu er småt. Når vandet atter er klart, betyder det, at garnet har optaget al farven. Så skal garnet skylles, så overskydende farves skylles ud. Her slutter processen måske, og garnet kan hænges til at tørre. Men der er også andre muligheder.

”Man kan tilføre garnet nogle flere farver. For eksempel kan det være, at man har lavet en brun plamage i det ene hjørne af garnet og vil have en gul i det andet hjørne. Man kan også overfarve med en helt anden farve. Hvis man for eksempel overfarver noget garn, man har farvet rødt og blåt i første omgang, med gul farve, kommer der helt nye farver frem, og på den måde kan man lave sit garn meget unikt,” siger Sabina Siestø Schapiro.

Det er umuligt at fremstille to fuldstændig identiske fed garn, når man hjemmefarver. Derfor anbefaler Sabina Siestø Schapiro, at man, når man for eksempel strikker ærmer til en trøje, først strikker en omgang med det ene garnnøgle og så en omgang med det andet – på den måde bliver ærmerne så godt som ens. Indimellem sker det, at hun står med noget garn, som ikke er blevet helt, som hun håbede. Nogle gange prøver hun at farve det over med en mørk farve, eller hun sælger det via sin Instagramprofil ”sabinasiestoe”, hvor andre strikkeentusiaster måske står og mangler lige det, hun ikke selv synes, hun kan bruge. På sin profil prøver hun også at inspirere andre til at gå i gang med at strikke, og hun lægger fotos af sit hjemmefarvede garn op til inspiration. Ofte sker det, at hendes følgere spørger, om de må købe noget af hendes garn.

For Sabina Siestø Schapiro betyder netop de sociale medier og den moderne teknologi en hel del i forhold til hendes strikke- og garnfarvningshobby. Hun elsker nemlig de muligheder, der er kommet for at skabe fællesskaber omkring en kreativ hobby som hendes.

”Jeg oplever, at der opstår nogle fællesskaber på tværs af blandt andet generationer og landsdele, som jeg rigtigt godt kan lide. Når jeg sælger noget garn til Jytte fra Hammel, jeg selv har farvet, og hun senere sender mig et billede med det, hun har strikket ud af mit garn, så opstår der en relation – et tredje. Det giver mig en stor glæde. På den måde spreder det kreative sig. En plus en giver ikke to, men måske tre eller fire, siger hun.

Sabina Siestø Schapiro tror, at folk i dag er optaget af at få et mere personligt forhold til de ting, de forbruger, og det gælder også for hende selv.

”Jeg har det på samme måde. Når en af mine striktrøjer går i stykker, smider jeg den jo ikke ud. Så lapper jeg den – det ville jeg ikke gøre, hvis det var en 80-kronerstrøje fra H&M. På den måde forbruger jeg mindre, samtidig med at jeg er mere glad for det, jeg har.”