Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Forfatter: Hvad har Gud gang i?

Anne-Cathrine Riebnitzsky. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Jeg ved ikke, hvad Gud har gang i, men noget er tydeligvis under opsejling i Danmark, skriver forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky

Den seneste måned har jeg været til to meget forskellige, virkeligt opmuntrende konferencer. I slutningen af oktober var jeg til Danmarks første konference for kristne kunstnere. ”Fryd”, som den hedder, blev holdt i folkekirkeligt regi på en højskole i trekantsområdet. Jeg kørte derover sammen med en god veninde, der er operasanger. Med os havde vi desuden et nyere, meget spændende bekendtskab: en ung kvinde, der er popsanger med hele balladen af sociale medier og alt, hvad dertil hører.

Jeg befandt mig midt i min foredragsturné, og alle de mange tusinde kilometer på motor- og landeveje kan godt slide lidt på mig, men sikken en fest. Sikken en opmuntring, sikke en masse talent vi har i Danmark. Jeg deltog blandt andet i en workshop afholdt af en professionel, kristen standupper (uha, tænker du nok, men dem har vi åbenbart efterhånden flere af). Guds humoristiske sans har altid forekommet mig umådeligt veludviklet, og der er ingen tvivl om, at det er sundt og hjertelettende at le. Jeg lærte en masse tricks, som jeg er sikker på, at mine foredragsgæster har draget god fordel af, og det har da heller ikke skortet på befriende latter.

Et væsentligt omdrejningspunkt lader til for nogle af de mange nye talenter at være, at de er vokset op i kirken og måske lidt tror, at det er forkert at gå ud og bruge talentet ude i verden. At hvis de kan spille eller synge, så skal de spille eller synge i kirken. Det skal talentet ikke begrænses til. Det ville svare til, at en kristen murer kun måtte bygge kirker. Tværtimod er det meningen, at alle talenterne skal ud i alle afkrogene og bruges der.

Det andet arrangement, der virkelig har været en gave til min sjæl, var Frikirkenets ledermøde i den forgangne weekend. Hold da op hvor er det opmuntrende at se, hvor frikirkerne involverer sig med kommunerne og støtter op om alle slags socialt arbejde. En kirke har taget det på sig at løfte byrden med de mange mænd, der efter en skilsmisse bliver funktionelt hjemløse – 800 mænd står hvert år hjemløse i Danmark efter et parforholdsbrud. Andre kirker tilbyder i samarbejde med kommuner rundt om i landet kurser i parforhold – blandt andet kurset Prep, der også bruges i forsvaret, og som jeg meget varmt kan anbefale, også selv om man faktisk har det godt i sit parforhold. Jeg anede ikke, at frikirker – og flere steder folkekirker – bød ind med så meget. Det var lige til at blive i godt humør af.

Undervejs et sted i den konference stod jeg under lovsangen ved siden af en ældre herre med snehvidt hår. Jeg tænkte ved mig selv; ”hvad laver han mon her, hvor der er så meget elguitar og et trommesæt så stort, at det skal spærres inde i et bur af plastik for ikke at vælte al anden lyd?”

Det viste sig, at han har været med til at starte Frikirkenet og er en stor fortaler for tværkirkelige samarbejder. Han er en noget ydmyg herre, der forærede mig en bog, han har skrevet. ”Håb for din by” hedder den. Den er enkelt, men præcist skrevet og meget tankevækkende. Dette er ikke stedet for en boganmeldelse, men hvad enten man er præst eller blot almindelig troende kristen borger i dette land, så kan jeg varmt anbefale ”Håb for din by”. Hvis det kan ske i Aalborg, så kan det ske i København, hvis andre også vil gøre indsatsen.

Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde er kommet så oplivet gennem otte ugers intenst foredragsprogram. Jeg ved ikke, hvad Gud har gang i, men noget er tydeligvis under opsejling i Danmark. Tusind tak til folkekirken og til Frikirkenet. You rock!