Ny vært på ”Kender du typen?”: Jeg er en, der larmer, og gerne vil ses

TV-vært Anna Lin Lundsgaard spiser plantebaseret og har en garderobe fuld af festtøj, for hun vil gerne larme med sin påklædning

Anna Lin Lundsgaard på 24 år  har siden 2018 været vært på DR Ultra. Til marts begynder optagelserne til ”Kender du typen”, og inden da skal hun være vært for MGP. Selvom hun bliver vært på det populære DR 1-program, vil hun stadig have værtsroller på Ultra. – Foto: Niklas Kragh Jacobsen.
Anna Lin Lundsgaard på 24 år har siden 2018 været vært på DR Ultra. Til marts begynder optagelserne til ”Kender du typen”, og inden da skal hun være vært for MGP. Selvom hun bliver vært på det populære DR 1-program, vil hun stadig have værtsroller på Ultra. – Foto: Niklas Kragh Jacobsen.

Jeg mærker ikke på samme måde, at det er weekend nu, men da verden var åben, betød weekend, at jeg skulle ud at danse og have gode drinks. Fra jeg begyndte at gå i byen, har der ikke været mange fredage og lørdage, hvor jeg ikke har været i byen eller til en fest både fredag og lørdag. Jeg elsker at planlægge mit festoutfit, som jeg enten finder på nettet eller i en genbrugsbutik. I min garderobe er der meget, som kun kan bruges til fest som lårhøje, røde, cowboystøvler dækket af similisten. Jeg er en, der larmer, gerne vil ses og være social, og jeg kan godt lide, at mit udtryk siger noget om mig, inden jeg åbner munden. Jeg savner at danse ud på natten og mangler den gode fornemmelse af at gå rundt med ømme fødder næste dag, fordi jeg har danset mange timer på høje hæle.

Da jeg var barn, var jeg ret vild med at fremlægge, når man skulle stå foran klassen. Jeg spillede teater og fandt ud af, at det var vildt fedt at skabe noget i fællesskab, men ligesom med fremlæggelserne i skolen, var det formidlingsdelen ved teateret, som fascinerede mig. Jeg er vokset op i Odense, og fra jeg var 11 til 14 år, var jeg med i teatergruppen H.C. Andersen Paraden og har spillet både pigen med svovlstikkerne og hofdame i eventyret om Svinedrengen, men for det meste spillede jeg hyrdinden i ”Hyrdinden og skorstensfejeren”. Vi optrådte i mange ret forskellige sammenhænge, og der er noget særligt ved at stige på en bus sammen med andre, hormonfyldte unge og køre ud og spille en rolle, hvor man som en del af rollen skulle kysse en dreng. Nogle gange var jeg så heldig, at det var en dreng, som jeg godt kunne lide, som jeg kunne kysse som hyrdinden.

Jeg er vokset op med min mor og en to år ældre bror. Min mor læste ikke boligmagasiner, og vores hjem har altid lignet sig selv, bortset fra at det karrygule køkken på et tidspunkt blev malet hvidt. Man kunne typisk høre min mors fingre på tastaturet inde fra hendes kontor. Hun er freelance-fotograf med hjemmekontor. Det var et hjem, hvor der altid duftede af hjemmebagte boller. For mig dufter sommer af ristede havregryn. Dem fik vi mange af, for i køleskabet stod der altid en portion hjemmelavet koldskål i en rød Margretheskål. Vi måtte få koldskål både til morgenmad og om eftermiddagen, hvis vi ikke spiste kammerjunker, men holdt os til de ristede havregryn.

Når jeg skal slappe af, burde jeg svare, at jeg læste bøger, men sagen er, at jeg ser en masse reality fjernsyn. Min far kalder det at køre slettebånd, og jeg tror, han har ret. Hvis jeg så en dokumentar om blæksprutters hjerne, ville det sætte en masse tanker i gang hos mig, men når jeg ser ”Ex on the Beach”, ”Paradise Hotel” eller 13. sæson af ”RuPaul’s Drag Race” på Netflix, så kan jeg slappe af og fordøje dagen.

Når jeg skal ud, så går jeg gerne en rigtig lang tur. Jeg bor i en lejlighed i Københavns nordvestkvarter, og jeg har gået mange ture i mit kvarter den seneste tid.

Søndag er min nulstillingsdag. Når det bliver mandag, kan jeg godt lide at have overblik over, hvad der skal ske de enkelte dage i ugens løb, så søndag bruger jeg på at blive klar til den nye uge. Det kan være, at jeg laver ramensuppe fra bunden. Selvom jeg stadig er ung, føler jeg, at jeg er blevet mere voksen under nedlukningen og nyder at gøre voksne ting som at lave plantebasseret mad. For fem år siden prøvede jeg at spise plantebasseret i 30 dage, og jeg fandt ud af, at det kunne jeg sagtens, og det giver mening i forhold til klimaspørgsmålet. Nu har jeg det sådan, at jeg ikke kan forestille mig, at der er en ret, der ikke kan laves vegansk. Og i stedet for at forsøge at overbevise mine venner med råd og artikler, så tilbereder jeg hellere en god vegansk bolognese til dem.

Inden jeg går i seng, foregriber jeg mine morgenrutiner, som jeg har ret mange af. Den gode morgen begynder inden sengetid, hvor jeg sørger for at opvasken er taget, og jeg planlægger mit tøj til næste dag. Jeg gør mig umage med at rede min seng som en del af morgenritualet, og i løbet af dagen er der ikke noget med at hoppe under dynen. Hvis jeg skal slappe af i dagens løb, bruger jeg sofaen, men når jeg skal i seng, kan jeg glæde mig over at sengen er pænt redt.