Prøv avisen
Min weekend

Eske Willerslev: I dag har jeg det godt med ikke at lave noget

Som professor på Københavns Universitet og medlem af Eventyrernes Klub rejser Eske Willerslev ofte og meget. Weekenden starter, når han har tid til sine to børn. – Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

I dag er dna-forsker og eventyrer Eske Willerslev på Bornholm til Folkemødet, hvor han skal deltage i fem forskellige arrangementer, men normalt er weekenderne helliget hans to børn. Den travle forsker er vokset op med, at man altid skal lave noget. En vane, som det tog årevis at komme af med

Jeg mærker, det er weekend, når jeg har tid til at være sammen med mine børn. Jeg rejser rigtig meget i kraft af mit arbejde, og derfor er weekenden et tidspunkt, som jeg prøver at holde helligt som deres tid. Det gør jeg selvfølgelig ikke altid, fordi jeg nogle gange også er væk der, men jeg prøver virkelig. Om det er over en film foran fjernsynet eller udenfor, hvor vi leger, er lige meget – det handler bare om at være sammen.

Da jeg var barn, var weekenderne arbejde, eller sådan husker jeg det i hver fald. Jeg kan huske at vågne op til lyden af min far, der brølede: ”Kan I ikke lige give mig en hjælpende hånd?”, og det betød altid, at vi skulle ud og gøre et eller andet. Det var en del af min opdragelse. Jeg gik også med morgenaviser, hvilket jeg hadede. Man skulle op, før fanden fik sko på, for at cykle ud med to kæmpe tasker fulde med aviser. Og man skulle ind i mørke opgange eller haver med hunde for at komme af med aviserne. Der var helt sikkert også tidspunkter, hvor vi er løbet ud på vejen for at lege ”cowboydere og indianere” med vores kammerater. Men det var aldrig noget med, at vi lavede noget sammen med vores forældre – det har jeg forsøgt at gøre anderledes.

Jeg er vokset op med, at man altid skal foretage sig noget. Vi hang aldrig bare ud og slappede af. I mange år følte jeg som voksen, at jeg hele tiden skulle arbejde. Det tog mig flere år at lægge den vane fra mig. Men med alderen er jeg blevet bedre til ikke at have dårlig samvittighed over ikke at lave noget. I dag holder jeg fri i weekenderne, og jeg har det godt med det.

Når jeg skal slappe af, tager jeg ud og sejler i min kano på Lyngby Sø, Furesøen eller Mølleåen. Det er den ulti- mative afslapning at være ude i naturen blandt skov og vand. Jeg kan også godt lide at gå, men det er ikke det samme. Hvis man bevæger sig uden for grusstierne, skal der nemlig ret meget koncentration til. Men i min kano kan hjernen få lov til at slappe af. Tankerne kan løbe frit, mens kroppen bare arbejder.

Søndag er den dag, hvor jeg er mest afslappet. Fredag og lørdag bruger jeg på en eller anden måde til at komme ned i gear, og når vi så kommer til søndag, er jeg helt nede i tempo. Til hverdag er min kalender fuld af møder, og det går hele min dag ofte med. Men når børnene er lagt i seng, er der tid til, at jeg kan sætte mig ned og skrive. Det gælder også søndag aften, hvor det hele starter igen.

Skal jeg ud af huset, er det sammen med min familie, hvor vi tager ud og ser et eller andet. Vi tager måske på Frilandsmuseet, Den Blå Planet eller Zoologisk Have eller ud at sejle i kano. Det giver os nogle oplevelser sammen som familie, der er anderledes, end hvis vi bare hang derhjemme. Vi prøver at have mindst en tur hver weekend, som tager os ud af huset og giver noget inspiration. Det kan vi alle sammen godt lide.

Inden jeg går i seng, laver jeg typisk nogle strækøvelser for min ryg. Jeg har aldrig været særligt god til at læse eller stave og får mere ud af det, hvis jeg hører eller ser ting. Så i stedet for at læse en bog ser jeg dokumentarer på Youtube. Det kan være film om alt muligt forskelligt, men typisk er det historiske programmer. Det er en måde at få lidt almen viden, som jeg synes er både spændende og gavnlig. Samtidig giver det mig inspiration, så det er noget, jeg gør næsten hver aften.