Jeg mærker, det er weekend, når Manchester United spiller. Jeg har et indre ur, der tæller ned og styrer direkte hen mod lørdag klokken 16, når jeg endelig kan sætte mig ned og se kampen. Jeg forsøger at holde den tid hellig og indretter min tilværelse i weekenden efter, hvornår de spiller. Jeg siger først ja til en fest eller en fødselsdag, når jeg ved, hvornår United-kampen ligger.
I en weekend vil jeg glo ud over havet i mit sommerhus. Jeg har en mere eksistentiel længsel efter at glo ud over havet i sommerhuset end efter at se United spille, men der er alligevel en parallel. Men når jeg bare sidder og stirrer ud over vandet, så ved jeg, hvad der er vigtigt i mit liv, og jeg er klar over, hvad der er op og ned. Der falder en ro over mig.
Jeg lader op ved at drikke rødvin i sofaen med min kone eller gå en tur ved havet.
Skal jeg holde et middagsselskab, skal det være i mit sommerhus i Spodsbjerg på Langeland med mine bedste venner. Vi skal drikke rødvin og whisky og kigge ud over vandet sammen.
På en søndag skriver og læser jeg og ser min søn spille fodbold, medmindre selvfølgelig, at United spiller. Jeg skriver enten på mit kontor derhjemme eller i mit sommerhus. Sommerhuset ligger kun 25 minutter fra, hvor jeg bor, men alligevel er jeg i en helt anden verden, hvor jeg ikke kender nogen. Jeg kan gå ture ved vandet og være så ufatteligt tæt på det, det hele handler om. Det, der betyder noget som menneske. Det er den samme følelse, når jeg skriver eller læser litteratur og ser ud over vandet.
Skulle jeg ud af huset, skulle det være for at besøge familie og venner. Men faktisk vil jeg helst være hjemme. Jeg kan i det hele taget godt lide at være hjemme.
Inden jeg går i seng, læser jeg. Jeg har stakkevis af alle mulige romaner, som jeg skal nå at læse. Jeg har en idé om, at kunst avler kunst, og sprog avler sprog. Selv hvis jeg er sanseløst beruset, sover jeg bedst, når jeg har fået lov til at læse nogle linjer i en bog, så jeg bliver mindet om, hvad sprog kan, og mennesker er.