Prøv avisen
Reportage

I roller derby tager instinktet over

Standardudstyret i roller derby inkluderer, foruden ­side-by-side rulleskøjter, beskyttelse til både hoved, knæ, albuer, håndled og tænder. – Foto: Iben Gad

Fart, fællesskab og blå mærker er definerende for roller derby, en kontaktsport på rulleskøjter, som hovedsageligt dyrkes af kvinder. I Roskilde Roller Derby har de alter egoer som ”Bam Bam” og ”Ramblin’ Raven”

En torsdag aften indtager de otte kvinder den store 60’erhal på Østervangsskolen i Roskilde. De ifører sig alle hjelm, knæ-, albue-, håndleds- og tandbeskyttere. Og klassiske ”side by side”-rulleskøjter. Roller derby er en sportslig niche i Danmark, men ligesom i resten af verden trækker den på sit amerikanske ophav med en cocktail af rullesport og kontaktsport. Og så udøves roller derby hovedsageligt af kvinder.

”Her landede jeg engang på mit hjul, og der er ligesom stadig et hul ind,” siger 36-årige sygeplejerskestuderende Signe Toft Olsen og hiver op i trøjen og peger på et punkt i lænden.

De fleste fra foreningen Roskilde Roller Derby er udstyret med blå-grønne skinneben og små, blå mærker på overarmene.

”Her er der ingen skam eller piveri over nogle småskader. Nærmere prestige,” siger 39-årige møbelpolstrer Trine Lodberg, der har dyrket roller derby i syv år.

Skaderne forårsages enten af egne styrt eller af de andre på banen. Man kunne derfor tro, at stemningen nemt kunne spidse til og tonen blive skarp. Men det er sjældent tilfældet, lyder det fra Charlotte ”Charlie” Nielsen, der står for dagens træning:

”Her må man jo godt gå hårdt til hinanden. Det er en del af det,” siger 28-årige Charlie, der til daglig er herrefrisør.

På verdensplan er roller derby domineret af kvinder. I Roskilde Roller Derby er der lige nu 13 aktive medlemmer – men ingen mænd. I Danmark er sportsgrenen endnu relativt ny med seks foreninger, som ifølge unionen Rullesport Danmark tilsammen havde 257 medlemmer i 2018. Af dem var 145 kvinder, størstedelen i alderen 25-59 år.

Roller derby har sin fortid i USA, hvor det startede som et rulleskøjteløb for både mænd og kvinder i Chicago i 1935. Senere udviklede det sig til at være mere show end sport, inden det i begyndelsen af dette årtusinde blev genfødt som en kontaktsport med fokus på de atletiske aspekter.

Det amerikanske ophav høres tydeligt i hallen på Østervangsskolen. ”Tåhjul” bliver til ”toe stops” og ”holdkammerater” til ”team mates”, når kvinderne fra Roskilde Roller Derby forklarer lidt om, hvordan et ”jam” udspiller sig.

Et ”jam”, det amerikanske udtryk for en blokering, er de små intervaller, som hver af de to 30-minutters halvlege i en roller derby-kamp inddeles i. Begrebet er ganske dækkende for den situation, hvor de fem spillere fra hvert hold vælter sammen for at forhindre modstanderens ”jammer” i at passere og dermed score point.

Charlie sætter af til tilløb. I spurten har hun kurs mod tre af de andre, der blokerer banen, fastlåst i greb om hinanden. I kollisionen skubber gruppen mod jammeren, Charlie, for at afspærre vejen. Hun skubber igen ved at stille sig op på den bløde ”toe stop” foran på rulleskøjten, men forgæves.

”Godt arbejde, mand!”, råber én af de tre gennem tandbeskytteren, da det lykkes at støde ”jammeren” ud fra banen.

”Det er sjovt, og det er fællesskab,” lyder svaret fra de otte kvinder, når man spørger, hvorfor det lige er roller derby, de dyrker. Og særligt én ting adskiller ifølge kvinderne roller derby fra mange andre sportsgrene.

”Det er så dejlig dyrisk,” beskriver Signe Toft Olsen følelsen af det instinkt, der tager over i en roller derby-”jam”. Som hockey, der møder amerikansk fodbold og lader sig inspirere af showet fra wrestling.

”Ramblin’ Raven” står der bag på hendes trøje. ”Bam Bam”, står der bag på Charlies, mens der på en tredje står ”Mizz T Mace”.

”Der er et alter ego gemt i vores navne. Noget, vi tager på i sporten, så vi kan køre i kamp uden at bekymre os om blå mærker,” lyder det fra Trine Lodberg.