Jeg mærker, det er weekend, fredag aften, hvor vi som regel spiser lidt bedre, og jeg nærmest får en fysisk fornemmelse af, at mit blodtryk falder. For år tilbage havde jeg det med at smugle arbejde med ind i weekenden, alt for meget endda, men det er jeg holdt op med. Næsten. Så fredag aften går ugens luft også af ballonen. Jeg pifter den selv.
I en weekend vil jeg gerne på grønttorvet lørdag morgen med min kone. Så køber vi ind til den store brunch, hvor børn og nu også et lille barnebarn som regel kommer og spiser med.
Det er en fremragende start på weekenden. Alt afhængig af årstiden vil jeg også gerne i haven. Jeg har motorsav og buskrydder og dens slags. Jeg elsker de maskiner. Jeg er jo landmandssøn og var i landbruget, indtil jeg var 19 år, og glæden ved at håndtere noget konkret fysisk kommer stadig op i mig.
Det er selvfølgelig også fysisk at skrive noget, men med maskinerne i hånden er der tale om rigtigt arbejde. Noget, der sætter sig spor, og hvor jeg er i tæt kontakt til mig selv. Så kan jeg finde en anledning til at skære buske ned, flytte planter eller kløve brænde, kommer min indre bondekarl op i mig, og så ved jeg, det bliver en god weekend.
Jeg lader op ved at være sammen med familien, især min kone, der også arbejder meget til daglig. Det ikke at skulle noget – sammen med hende – er min vigtigste kilde til opladning. Vi laver selvfølgelig noget, og der er altid lister for weekenden, men i de gode weekender hersker der alligevel en fornemmelse af tidløshed. Der er ingen fast struktur, og der er ingen konsekvenser, hvis jeg ikke får lavet tingene på listen.
Jeg skal ikke levere noget til andre, kun til mig selv og mine nærmeste. Det er en følelse af, at alt seletøjet fra hverdagen er smidt. Vi havde store, jyske arbejdsheste på gården, da jeg var barn, og når vi tog seletøjet af, var det første, de gjorde, at rulle sig i græsset. Det er et godt billede på, hvad weekenden er for mig. Her sætter jeg kroppen fri.
På en søndag vil jeg gerne i kirke. Her oplever jeg en indre ro, jeg kun oplever ét andet sted, nemlig når jeg ser på trækfugle ved Gyldensteen på Nordfyn. Så kommer jeg i balance med mig selv. Kirkegang er for mig også en intellektuel oplevelse. Jeg hører til Thomas Kingos Sogn midt i Odense, og her har vi flere rigtig dygtige præster, der evner at binde salmer og dagens tekst sammen. Og som kan holde fantastiske prædikener. Så bliver jeg ét med rummet, jeg opløses og er blot til stedet i noget, der er – med helt åbne sanser. Musikken, kunsten, ordene taler til mig, og jeg kan bare være i roen.
På en søndag forsøger jeg desuden at ignorere, at det er mandag i morgen.
Skulle jeg ud af huset, tager jeg gerne i teateret eller til koncert. Vi har et fremragende symfoniorkester her i Odense, som jeg nyder, men jeg er lige så meget til rock og har lige været til koncert med Guns N’ Roses. I skuffen ligger billetter til U2 og Roger Waters, så det glæder jeg mig til. Jeg er også fuglemand og elsker at se på fugle og natur. Og jeg står gerne op før solopgang og går tur i naturen med min kikkert.
Jeg har en naturdagbog med og skriver ned, hvad jeg ser. Det giver mig en helt særlig ro og følelse af mening. Og så er der selvfølgelig fodbolden. Jeg har sæsonbillet til OB’s kampe, men kommer faktisk oftere af sted for at se Esbjerg, nu hvor de er i Superligaen. Jeg er jo gammel Esbjerg-dreng.
Inden jeg går i seng, sidder jeg som regel lidt med iPad’en og spiller Wordfeud. Det er en digital version af Scrabble, og det giver mig en sjælden tilfredsstillelse at lege med ordene – især hvis jeg samtidig kan tæve nogen. Det er en god måde at falde ned på. Og er det ikke nok, går jeg en tur i haven, inden jeg går i seng.