Prøv avisen
Min weekend

Peter Øvig: I weekenden får jeg konkret jordforbindelse i haven

I weekenden bruger 55-årige Peter Øvig haven som en modpol til sit ”meget mentale arbejde,” som han siger. Foto: Paw Gissel

Peter Øvig, forfatter til blandt andet flere bøger om besættelsestiden, kan godt blive knotten, når hverdag skifter til weekend. Så sender familien ham i haven, hvor jord, frø og planter gør ham mere medgørlig igen

Jeg mærker, det er weekend, når det er fredag eftermiddag. Der sker der nemlig en voldsom forandring af antallet af beboere i huset her. Vi er en familie med tre børn hver anden uge. Fredag er skiftedag, så enten ankommer der tre børn, og ellers er der pludselig helt stille. Fredag er derfor altid en kontrast til den uge, der er gået. Hvis ungerne er her, kan man være heldig, at de vil være sammen med én. Ellers får jeg tid med min kæreste, ligesom før vi fik børn. På den måde får vi begge verdener.

Jeg vil gerne vågne uden vækkeur. Det er det vidunderlige ved weekenden, at man får lov til at vågne af sig selv. Jeg tror, at det handler om at få lov til at drømme til ende. Her til morgen vækkede mit ur mig midt i en drøm. På den måde får jeg ikke gjort natten helt færdig. I weekenden kan jeg få en helt naturlig afslutning på søvnen.

I en weekend vil jeg meget gerne have så meget tid som muligt ude i haven, hvor jeg kan rode med jorden. Lige nu er det den vidunderligste årstid, fordi jeg kan bevidne det store mirakel, det er, når man lægger små frø i jorden, og to uger senere kommer der en plante op. Det er en god modpol til et meget mentalt arbejde. I haven får jeg meget konkret jordforbindelse, og det har jeg brug for. Min familie kan godt finde på at sende mig ud i haven lørdag formiddag, når gearskiftet fra hverdag til weekend gør mig lidt knotten. Så er far lidt mere medgørlig efter et par timer med jorden.

Jeg lader op i køkkenhaven eller i hængekøjen. Vi har en hængekøje i stuen i stedet for en sofa. Der læser jeg eller lytter til musik. Om sommeren har vi også en hængekøje i haven, spændt ud mellem flagstangen og æbletræet. Den kommer nok op i denne weekend. Det er ét af mine absolutte foretrukne opladningssteder. Jeg kan godt være rastløs, men i hængekøjen kan jeg slappe af.

Skal jeg holde et middagsselskab, handler det for mig om at forkæle de venner, der kommer på besøg. Jeg elsker forberedelserne og overvejelserne om, hvad de godt kan lide. En del af det handler for mig om at sørge for, at der er de rigtig røgvarer. I stuen har jeg et lille, rødt skab med alt, hvad man kunne tænke sig at ryge. Cigaretter, cigarer, cerutter og måske endda noget, man ikke bør nævne. På samme måde har jeg et rødt skab med flasker, og jeg plejer også at sørge for noget god chokolade. Det er nydelsesmidler. Lidt lastefuldt, men godt. Maden styrer min kæreste for det meste.

På en søndag vil jeg helst ingenting. Og jeg har opdaget, at det for det meste er meget på linje med børnene. Det skal være en dag uden aftaler, men hvor man kan gøre, hvad man vil. En rigtig fridag. Det nyder vi alle, fordi ugens andre dage kan være så travle.

Skulle jeg ud af huset, skal det helst være så tæt på som muligt. I vores baghave er der en låge lige ud til Dyrehaven. Der kan vi finde på at gå en tur. Eller ned til planteskolen, der ligger kort herfra. Jeg er vild med det, og ungerne kan også godt lide det der med at købe en plante, vi kan gå hjem og sætte i jorden. Det sker da også, at vi laver en familietur til eksempelvis Bakken eller Arken. Destinationen afhænger af, hvem der bestemmer.

Inden jeg går i seng, vælger jeg, hvad jeg skal læse. Jeg læser altid, inden jeg skal sove. Uden undtagelse. Måske dagens avis, hvis den frister, men ellers er jeg altid i gang med en bog eller tre. Jeg har lige købt en bog om, hvordan man lokker flere vilde dyr til haven. Så jeg skal indrette en særlig hule, der forhåbentlig kan lokke en pindsvinefamilie til. Og så skal jeg have gravet en lille dam, så der kan komme tudser og frøer. Måske også fisk. Men de kommer nok ikke af sig selv.