Jeg mærker, det er weekend, når jeg har fri. Men det er sjældent. Når man laver tater, er der ikke rigtig noget, der hedder weekend-fri, for det er der, vi har allermest travlt. Fredag aften til søndag aften kører fem ud af ugens otte forestillinger. Jeg er selvfølgelig ikke på arbejde hver gang, der er forestilling, og når jeg så er har fri, holder jeg af helt almindelige sysler med min familie som at gå ture, spille bold eller brætspil.
Jeg vil gerne vågne til lyden af stilhed eller rettere bølgerne, der slår ind på stranden. Jeg bor ved vandet og elsker lyden.
I en weekend vil jeg gerne være tæt på dem, jeg holder af. Jeg har en datter på 11 år og en på 15 år, som er på efterskole lige nu, og min kone. Indimellem har jeg familien med i teateret, mine døtre har set mange forestillinger eller prøver, nogle gange er det jo ikke færdige forestillinger.
Jeg lader op ved at motionere. Især når jeg løber. Der opstår en eller anden frihed for tanker, det tror jeg alle, der løber, kender. 5-10 minutter inde i turen holder man op med at styre sine tanker og lader fødder og tanker flyver frit, og så er der mange ting, der ordner sig selv. Som mennesker har vi behov for ikke altid at kontrollere alting, og når man træner fysisk, slipper bevidstheden for at styre alt muligt. En sjælden gang går jeg i kirke, som for mange danskere er det mest ved særlige lejligheder, men når jeg endelig er der, giver kirken mig helt klart et frirum. Søndag formiddag er et af de få tidspunkter, hvor jeg har mulighed for at se mine børn og familie til morgenmad. Derfor prioriterer jeg dem. I hverdagen er jeg meget tidligt oppe, og så kan jeg også godt lide at sove længe om søndagen.
Skal jeg holde et middagsselskab, laver jeg mad. Jeg er god til det og elsker det. Var jeg ikke blevet teatermand, ville jeg have været kok.
Skulle jeg ud af huset, bliver det ud i naturen – for at mærke noget helt andet end teateret. Når man har mange timers arbejde indendørs, er en gåtur i frisk luft helt sindssyg vigtig. Teateret er jo i den grad mørkt, og mens vi har arbejdet på at få musicalen ”Seebach” klar til premieren (forestillingen havde urpremiere 29. september, red.), har jeg opholdt mig meget i teatersalen, hvor der ingen vinduer er, så jeg skal ud, når jeg kan komme det.
Inden jeg går i seng, ser jeg internationale nyheder. 10 minutters sammendrag hver aften, som jeg har på en app. Ofte er det ikke særligt beroligende at gå i seng på, men jeg er som regel så træt, at jeg sover godt alligevel.