Jeg mærker, det er weekend, når min mand ikke skal på arbejde og min datter ikke i skole. De seneste par år har jeg levet af at skrive og holde foredrag, og det betyder, at jeg arbejder på uregelmæssige tidspunkter og er alene det meste af tiden. Det har på den ene side været skønt at kunne få lov til at bestemme over sin egen tid og næsten kun lave det, jeg finder interessant, men på den anden side er det også til tider ensomt. For når man lige pludselig bliver grebet af et eller andet, så er der ikke mennesker omkring en, som man kan tale om det med.
Da jeg var barn, havde jeg en kanin. Desværre kom den ulykkeligt af dage, da jeg skulle på kostskole i gymnasiet og ikke kunne have den med. Så jeg gav den til en pige og hørte siden, at den var sultet ihjel. Derfor har jeg været meget lydhør over for min datters ønsker om en kanin. Og nu har vi fået en for nylig, og denne gang skal det hele gøres rigtigt. Så den bor i et større hønsehus, og jeg går tur med den hver dag i snor – også i weekenden – så det bliver en agility-kanin.
Jeg er vokset op med én avis – min mor holdt Sjællands Tidende. Derfor har jeg også altid sørget for selv at holde flere aviser og har forsøgt at præge mine børn til at gøre det samme – dog med vekslende held. Den yngste holder Politikens børneavis. Selv holder vi Berlingske, Kristeligt Dagblad, Politiken, Børsen og Weekendavisen. Jeg har også flere netabonnementer på udenlandske aviser.
Når jeg skal slappe af, går jeg ud i min have og ordner lidt af hvert. Jeg tror, at det er Peter Aalbæk Jensen, som har sagt, at om sommeren skal man som haveejer helst have 30 timer om ugen til rådighed til at passe haven for ikke at føle sig underligt utilfredsstillet. Det er jeg meget enig i, selvom pointen selvfølgelig er, at man ikke har al den tid, og derfor kun går rundt og tænker på det, man har lyst til at gøre i haven – i stedet for det, man rent faktisk foretager sig.
Skal jeg ud af huset, skal jeg huske at tage nikotintyggegummi med. Jeg har været tyggende ryger i 15 år, og det er med vilje. Jeg har aldrig forsøgt at holde op. For sagen er, at jeg tror på, at lasternes sum er konstant, og hvis jeg ikke tygger nikotin, så spiser jeg kager, og hvis jeg ikke spiser kager eller tygger nikotin, så drikker jeg en flaske vin om dagen eller noget andet. Så jeg foretrækker en last, som ikke generer andre og ikke er sundhedsskadelig.
Søndag går jeg i kirke, når det er Sørine Gotfredsen, der prædiker i Jesuskirken i Valby. Mange forestiller sig måske, at hun er en sort præst, der politiserer, men det er hun ikke. Hun er en rigtig præst, som udmærket er klar over, at dommen over andre mennesker tilhører Gud. Hendes prædikener er gode, fordi hun bruger evangeliet til at belyse nutiden med. Og man bliver mindet om, at selvom udviklingen går så hurtigt, at mennesker fra århundrede til århundrede lever deres liv på meget forskellige betingelser, så er det de samme spørgsmål, vi stiller os i dag, som de stillede sig for 1000 år siden. Det er der en fred og en trøst i.
Inden jeg går i seng, gør jeg alt det forkerte, som søvnforskerne advarer imod. Jeg spiller tre spil sudoku, læser i en ebog på iPad eller spiller Wordfeud. Jeg har spillet Wordfeud med den samme fyr, Styggeste Ulv, som jeg overhovedet ikke kender, i flere år. Han sendte mig en anmodning, og jeg kunne ikke modstå navnet og muligheden for at være den Lille Rødhætte i min fremskredne alder. Og siden er vi bare fortsat. Men bortset fra det har søvnforskerne ret: Det er en rigtig dårlig idé med skærme lige inden sengetid. Det er faktisk svært at falde i søvn.