Prøv avisen

Ingeniøren, der blev bidt af whisky

”Jeg kan godt lide den frugtede, sødmefulde whisky – det er det, jeg går efter,” siger Jes Mosgaard, der her bedømmer farve og klarhed på den lagrede vare. Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix

I mange år nørdede Jes Mosgaard med whisky på hobbyplan. For nogle år siden fik ønsket om en livsstilsændring ham og hustruen til at flytte til Sydfyn efter det gode whisky-vand og åbne deres eget mikrodestilleri

Det er ikke duften af whisky, der i første omgang stiger op i næseborene, når man entrerer det lille sydfynske mikrodestilleri Mosgaard Whisky. I stedet er det den umiskendelige duft af gin, hvilket slet ikke er så sært. For ud over whisky fremstiller Jes og Gitte Mosgaard også gin her i de gamle staldbygninger, der før husede kvæg, svin og heste, men efter en større renovering nu i rustikke rammer fremstår som et destilleri i miniatureudgave.

Det var ønsket om en livsstilsændring, der er årsagen til, at det lille landsbysamfund Oure på Sydfyn i dag kan bryste sig af at have en økologisk whiskyproducent liggende mellem de flade marker. Jes Mosgaard er uddannet ingeniør, men har i mange år nørdet med whisky og især været betaget af fremstillingsprocessen.

”Vi trængte til at foretage et livsstilsskifte, og så spurgte jeg min hustru, om hun ville være med til at åbne et mikrodestilleri. Og det ville hun gerne,” siger Jes Mosgaard fra bordet i den lille butik, som parret har åbnet i forbindelse med destilleriet.

Det er ingen tilfældighed, at det lige blev Sydfyn, der kom til at lægge jord til destilleriet. Som den inkarnerede whiskykender Jes Mos- gaard er, ved han alt om, at blødt vand resulterer i hård whisky, mens hårdt vand fremtryller blød whisky. Jes Mosgaard har en forkærlighed for det sidste, og da vandet på Sydfyn er kendt for at være hårdt, var der aldrig tvivl om, at destilleriet skulle placeres her med udsigt over sundet og Langeland.

”Jeg kan godt lide den frugtede, sødmefulde whisky – det er det, jeg går efter,” understreger han.

Men selvom han godt kan lide smagen af en god whisky, er det ikke primært det, der fascinerer ham. Derimod fornægter hans ingeniør-gen sig ikke, og det har altid været selve fremstillingen af whisky, der har tiltrukket ham og gjort ham nysgerrig på den stærke bryg.

Jes Mosgaard viser ind i destilleriet, hvor duften af gin og whisky kradser lidt mere i næseborene, fordi fremstillingen af begge er i fuld gang. Store blankpolerede kobberkedler skjuler væskerne, der engang i fremtiden vil blive til whisky. Men først skal den ligge minimum tre år på fad – gør den ikke det, må den ikke kaldes whisky.

Jes Mosgaard åbner en kedel, tager fingeren ned på indersiden af kanten og kører den rundt. Da han tager den op, er den fyldt med gulligt smuds. Det er affaldsstoffer, som opstår under fordampningen, og som vaskes af for at få så ren en væske som muligt. Var det blevet destilleret i en stålkedel, ville affaldsstofferne ikke være blevet udskilt – det er en egenskab, kobber har og årsagen til, at han har valgt at få sine kedler fremstillet i netop det materiale.

”Når vi destillerer, er det, at alkoholen begynder at fordampe. Og jo længere jeg kan bibeholde denne fase, desto grundigere kan jeg rense ud i væsken,” forklarer han.

Whisky består kun af tre ingredienser; vand, malt og gær. Derfor er det i selve fremstillingsprocessen, man har mulighed for at skrue på forskellige knapper for at få indflydelse på den endelige smag. Jes Mosgaard tager et glas frem fyldt med bygmalt. Når man tygger på det, træder en bittersød smag frem, der i sig altså har potentialet til at fremstille den stærke drik.

Malten er i begyndelsen af processen blevet hældt i brygkarret – hjertet i bryggeriet, som Jes Mosgaard kalder det. Her er det blevet kværnet i varmt vand, hvorved enzymer begynder at nedbryde stivelsen i malten til sukker. Allerede efter et par timer vil det resultere i en ekstrem sød væske.

Kristeligt Dagblads udsendte får skænket et glas op, og whisky er ikke på dette tidspunkt det første, man tænker på, når væsken køres rundt i munden. Snarere sødt saftevand gange 100. En enkelt slurk – mere har man ikke lyst til.

Den søde væske hældes derefter i gæringstank, hvor det befinder sig en uges tid, inden det er klar til destillering af flere omgange.

Til slut hældes whiskyen på fad, hvor den som sagt skal ligge i minimum tre år. Jes Mosgaard viser ind i det mørke, lidt kølige rum, hvor lyse egetræstønder i forskellige størrelser er stablet op på hylder. Her er en rund, behagelig duft af træ og mild whisky.

”Vi arbejder med forskellige fade for at skabe forskellig smag til whiskyen. Men generelt er det sådan, at egetræsfade altid får lidt smag af vanilje,” siger Jes Mosgaard.

På lageret er der whisky i fade, hvori der tidligere har været opbevaret blandt andet Bourbon, sherry og portvin. Hver især vil de fremkalde deres egen unikke smag i whiskyen.

”Det her fad for eksempel. Det fik jeg en sending af og hældte whisky på. Efter seks-otte uger smagte jeg på det og var helt vild med smagen. Så skyndte jeg mig at kontakte bødkeren og bestille den sidste rest af det parti fade,” siger Jes Mosgaard og peger op på et af de mindste fade i lokalet.

Gitte Mosgaard stikker hovedet ind. Der er gæster i butikken, der efterspørger en rundvisning på destilleriet. Det sker ofte – særligt i ferieperioderne – og Jes Mosgaard er stort set altid klar til at dele ud af sin viden til nysgerrige besøgende. Inden han smutter, når han dog lige at få afsløret lidt af sin drøm.

”Der kommer flere og flere små destillerier, og mit håb er, at vi kan få skabt en dansk spirituskultur lidt a la den, det er lykkedes af få skabt omkring ’nordisk mad’,” siger Jes Mosgaard.

Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix