Jæger: Jeg ser alle mine dyr i øjnene

Hun luntede ind på en veksel lige foran mig og tøvede et kort sekund på stien 10 meter foran mig. Jeg slap pilen i samme øjeblik

Mit hjerte hamrede. Skoven var stille. For sådan er det. En pil larmer ikke, og livet går hurtigt videre. Det lille frække egern susede atter rundt i skovbunden. En regnbyge dekorerede grenene med de fineste dråber. Træerne antog en svagt lilla farve i den svage eftermiddagssol.
Mit hjerte hamrede. Skoven var stille. For sådan er det. En pil larmer ikke, og livet går hurtigt videre. Det lille frække egern susede atter rundt i skovbunden. En regnbyge dekorerede grenene med de fineste dråber. Træerne antog en svagt lilla farve i den svage eftermiddagssol. Foto: Polfoto.

Jeg ved aldrig rigtig, hvad der sker, når jeg fortæller, at jeg går på jagt. Nogle gange har folk ondt af de arme dyr. Nogle gange tager de det som det mest naturlige i verden. Som regel er det en fordel, at jeg fortæller, at jeg går på jagt med bue og pil. Der tænker selv de mest hard core modstandere, at dyrene har en fair chance – og deri har de ganske ret. Men nogle gange er man heldig.

Forleden eftermiddag sad jeg i en jagtstige et par meter oppe i et træ med udsigt over en lille å med et par plankeovergange, som rådyrene gladelig benytter, hvis de ikke gider hoppe over åen. Rådyr er økonomiske dyr, der sparer på kalorieforbruget, til der er fare på færde. Området omkring mig var halvåben skov – i denne tid i en kedelig gråbrun farve.

Det var frost. Jeg frøs om fingrene, og skovbundens visne blade lød fuldstændig som cornflakes, hver gang et akrobatisk egern gemte vinterforåd af vejen, men ellers skete der ikke så meget. Jeg tyede til min telefon og surfede lidt rundt på nettet. Ret mange rådyr har formodentlig reddet livet, siden jægere fik mobiltelefoner.

Pludselig lød der en voldsom skramlen af knækkede grene. Til venstre for mig kom en råbuk farende, og foran ham løb en forskræmt rå. Det var tydeligt, at bukken ville af med hende. Måske var hun irriterende. Måske var der blot kamp om maden. Mobiltelefonen røg i lommen, og jeg fattede buen. Hurtigt var jeg oppe at stå. Bukken forfulgte råen, der sprang over åen, og først da var han tilfreds. Stolt spankulerede han tilbage gennem skoven og fik øje på en ny rå. Hun skulle også smides på porten.

Ingen af dem var inden for de 20 meter, som er den afstand, vi buejægere holder os til. Han drev rundt med hende, og hun travede i min retning. Jeg tænkte, at hun var en god kandidat til min nytårsmenu. En fin rå og ingen lam, hun skulle tage sig af. Jeg trak buen og fulgte hende i sigtet. Hun luntede af sted langs åen og kom tættere på. Bukken kastede med hovedet og mente åbenbart, at hun havde fattet beskeden. Endnu løb hun, men måske ville hun standse.

Hun luntede ind på en veksel lige foran mig og tøvede et kort sekund på stien 10 meter foran mig. Jeg slap pilen i samme øjeblik. Chancerne er få og kræver beslutsomhed. Pilen traf – en smule højere og lidt længere fremme end jeg havde ønsket mig, men få centimeter midt i en rådyrlunge gør ingen forskel. Hun gik ned på stedet. Den ene skulderknogle var skudt over, og så løber man jo ingen steder. Jeg havde allerede en ny pil på strengen. Min tålmodighed med dyrs lidelse er meget lille. For en sikkerheds skyld trak jeg buen igen og sendte en pil direkte i hjertet på hende. Råen lå stille.

Mit hjerte hamrede. Skoven var stille. For sådan er det. En pil larmer ikke, og livet går hurtigt videre. Det lille frække egern susede atter rundt i skovbunden. En regnbyge dekorerede grenene med de fineste dråber. Træerne antog en svagt lilla farve i den svage eftermiddagssol.

Jeg er en slags etisk og moralsk bevidst rovdyr. Jeg ser alle mine dyr i øjnene. Nogle lader jeg gå, for de har et langt liv for sig eller har bevist, at de er gode mødre eller fædre med stærke gener. Men denne dag var det mig, der fik nytårsmenuen i hus. En stille glæde bredte sig. Det er så mange timer, man bruger i skoven. Det er de få vellykkede øjeblikke, hvor alt gik op i en højere enhed, der bliver hængende i bevidstheden længe efter.