Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Min weekend

Jeg er ikke moder Teresa, men Anja fra Frederikshavn

Anja Ringgren Lovén er aktuel med bogen ”Heksebørnenes mor: Min rejse til Håbets Land”. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Anja Ringgren Lovén, 41 år, har viet sit liv til at hjælpe såkaldte heksebørn i Nigeria og driver hjælpeorganisationen Din Nødhjælp. Cirka halvdelen af året er hun og sønnen David Jr. på fem år i Danmark

Jeg mærker, at det er weekend, når jeg har hentet min søn om fredagen i skole i Aarhus. Når vi er i Danmark, er weekenden helliget min søn David Jr. på fem år. Når vi er i det sydøstlige Nigeria, hvor jeg sammen med David Jr.s’ far leder børnehjemmet Land of Hope, er weekenderne begivenhedsrige. Om fredagen får børnene lov at være længere oppe, og vi arrangerer små fester og aktiviteter.

Da jeg var barn, drømte jeg om at komme til Afrika og gøre en forskel. Da mine søstre og jeg var små, sagde vores mor altid, at vi skulle tænke på de sultne børn i Afrika. Da jeg blev ældre, drømte jeg om at være Karen Blixen og bo på en farm i Afrika. Alt, hvad jeg kunne skrabe til mig om det kontinent, var vildt spændende.

Jeg er vokset op med, at vi skal hjælpe de svage i samfundet. Min mor var hjemmehjælper og arbejdede på plejehjem i 25 år. Mine forældre blev skilt, da jeg var tre år, fordi min far var alkoholiker. Min mor var alene med tre børn og knoklede, så vi ikke skulle føle os dårligere end andre. Efter skole gik vi over til plejehjemmet og fik en bolle med smør. Her så jeg, hvordan min mor praktiserede næstekærlighed.

Når jeg skal slappe af, drikker jeg et glas mælk og ser Netflix. Jeg løber og styrketræner også for at koble af. Tidligere har jeg ikke været så god til at tænke på mig selv. Jeg havde den opfattelse, at jeg ikke måtte leve et bedre liv end de afrikanske børn, jeg reddede. Hvis de sov på jorden, skulle jeg gøre det samme, og jeg blev syg af malaria, fordi jeg ikke gik med langærmerede bluser. Men jeg har måttet sige til mig selv, at jeg ikke er Moder Teresa. Jeg er Anja fra Frederikshavn.

Søndag forbereder jeg mig på de foredrag, jeg skal holde, hvis jeg er i Danmark, og de møder, jeg har om fundraising. Det er nødvendigt, så jeg kan tjene og rejse penge til vores hjælpeorganisation. I Nigeria er søndag kirkedag, hvor jeg kommer i Solid Rock Kingdom Church, selvom jeg ikke er religiøs. Har er dans og gospel og vigtigst: Kirken tager afstand fra ovetro. Store som små går på gaden i deres flotteste skrud. Der er flere kirker end fabrikker, og arbejdsløsheden er høj. Jeg kunne godt ønske, at nigerianerne ville have samme energi om mandagen og være proaktive i stedet for at sætte deres lid til, at Gud finder dem et job.

Skal jeg ud af huset, tager jeg en kasket på. Jeg skal stadig vende mig til at blive genkendt på gaden. ”Det er dig med heksebørnene,” siger folk, jeg møder. På nogle områder er jeg egentlig ret introvert og holder af mit eget selskab.

Inden jeg går i seng, sikrer jeg mig, at min søn trækker vejret og ligger godt. Jeg forsøger på at lade være med at tage telefonen med i seng, men ofte er det der, jeg får læst mails, og der er altid noget at tage sig af, når man driver et børnehjem med 74 børn og 49 ansatte. Vi skyper med David Jr.’s far hver dag. En dag kommer vi sikkert til at bo sammen hele tiden.