Jeg mærker, det er weekend, når jeg kan tillade mig at glemme, hvad klokken er. Jeg er sådan et menneske, som altid ved, hvad klokken er, men jeg ved, det er weekend, når vi kan spise aftensmad om fredagen klokken 20.30 og ikke have planer, men være længe oppe uden at tænke på, at jeg skal tidligt op næste dag. Det er en stor frihed.
Da jeg var barn, fyldte leg rigtig meget. Fra jeg var 3, til jeg var 11 år, boede vi i et klassisk parcelhuskvarter i Nørre Lyndelse ved Odense. Jeg tænker, at der er noget meget 90’er-tidstypisk over det kvarter, hvor jeg er vokset op, og det var en virkelig god og tryg barndom i et kvarter med mange børn – vi kendte hinanden og gik på den samme folkeskole. Jeg havde et livligt fantasiunivers med masser af troldmænd og noget, som måske kunne minde om Peter Pans univers, hvor der ikke er noget mærkeligt i, at man kan flyve.
Jeg er vokset op med meget leg. Min lillebror og jeg var begge glade for at lege med Playmobil, og det samme var min far, som meget naturligt var med i vores univers – og jeg oplevede, at vi sammen forsvandt ind i det. Vi havde et stort sørøverskib, som sejlede mellem vores værelser bemandet med Playmobil-figurer. Når det var weekend, kunne sørøverne få lov at fylde i gangen til næste dag som et udtryk for friheden til at lave lige, hvad man ville.
Når jeg skal slappe af, læser jeg. Som barn læste jeg ”Skammerens datter” og alle Harry Potter-bøgerne og var i det hele taget glad for fantasy-genren. Det er jeg stadig. Lige nu læser jeg ”Ringenes Herre” med Dronningenes illustrationer, og jeg kan virkelig binge (maratonlæse, red.) litteratur. For et par år siden brugte jeg tre uger på at genlæse de syv Harry Potter-bøger, hvilket var en intens oplevelse, hvor der ikke var tid til meget andet end at læse.
Søndag tager typisk form af den uge, jeg har bag mig. Har jeg haft en intens uge, så sover jeg til klokken 10 og når at hente brød fra bageren, inden de sidste rundstykker er solgt, og min mand og jeg kan sidde et par timer med morgenbrødet. Andre søndage glæder jeg mig vildt meget til at komme i kirke og møde velkendte ansigter ved kirkekaffen. Vi kommer i Fredens og Nazaret Kirker på Østerbro i København, men vi tager også gerne til Vigerslev Kirke, hvor min onkel er præst. De søndage, hvor jeg går i kirke, får eftertanken typisk mere vægt, og ofte vil jeg også sætte mig og læse noget opbyggeligt, når jeg kommer hjem. Lige nu er jeg ved at læse Hal Koch.
Skal jeg ud, så er det ofte, fordi vi er i Jylland, hvor vi har meget familie. Jeg har ganske mange weekender, hvor jeg pakker tasken, forlader basen i Vanløse og er på farten.
Inden jeg går i seng, konstaterer jeg, at jeg er mægtig træt. Jeg har skrevet dagbog, siden jeg var 13 år, og det er et virkelig værdifuldt rum for refleksion, men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke er i stand til at skrive en linje, inden jeg skal sove. Nogle gange har jeg tænkt, at jeg skulle have andagtslitteratur ved min seng, men når jeg går i seng, sover jeg typisk i løbet af 26 sekunder.