Operasanger: Jeg er vokset op med, at søndagsmiddagen var noget særligt

Operasanger Jens-Christian Wandt holder af de sidste timer på aftenen, hvor der er en ro, som giver gode tanker. Inden han slukker lyset, siger han tak til Gud for det liv, han har fået

 Operasanger og leder af Verdensballetten Jens-Christian Wandt er 52 år og på vej med et nyt album, ”Vinterens Sange”, med nye og ældre salmer og sange, der udkommer den 22. november. Overskuddet fra salget går til Trygfondens Familiehus i Skejby. –
Operasanger og leder af Verdensballetten Jens-Christian Wandt er 52 år og på vej med et nyt album, ”Vinterens Sange”, med nye og ældre salmer og sange, der udkommer den 22. november. Overskuddet fra salget går til Trygfondens Familiehus i Skejby. – . Foto: Esben Zøllner Olesen.

Jeg mærker, det er weekend, når vennerne ringer og spørger, om vi ikke lige skal have en kop kaffe eller måske spise middag sammen. Weekenden er dage til fællesskab. Selvom jeg ofte arbejder mere i weekenden end ugens andre dage, så sidder det dybt i en, at weekenden er noget andet end hverdagen. Det er vigtigt, at dagene er forskellige – og at ugen både slutter og begynder med indhold, der er dybere end bare arbejde.

Da jeg var barn, var søndagen hellig. Om søndagen handlede det alene om Gud og familien. Vi gik i kirke, vi holdt søndagsmiddag, og vi gik ture eller på museum eller noget andet – som regel noget, min far tog initiativ til. Men der blev aldrig vasket tøj, gjort rent, købt ind eller andre hverdagsting på en søndag. Det sidder faktisk lidt i mig stadigvæk. Jeg har stadig svært ved at vaske tøj eller gøre rent på en søndag.

Når jeg skal slappe af, er det ofte med en god film på fladskærmen. En svensk krimi eller et par afsnit af ”House of Cards”. Det kan også være en god bog foran pejsen eller en lang gåtur – helst helt alene. Jeg er så heldig at have et lille hus i Skagen og har både hav og skov lige uden for døren. Man får ryddet op i sine tanker og gjort klar til nogle nye, når man går langs Vesterhavet.

Jeg er vokset op med, at søndagsmiddagen var noget særligt. Her var der altid spændende gæster med omkring bordet, vi sang en sang eller to, der var to retter på menuen og friske blomster i vase. Ved søndagsmiddagen kunne man også diskutere mere. Der var større overskud og mere lydhørhed end ved ugens andre måltider. Min bedste veninde Kathrine Lilleør har samme forhold til sin barndoms søndagsmiddage. Vi savnede den, så nu har vi genoptaget den og arrangerer søndagsmiddag fire gange om året.

Søndag er ugens første dag. Det glemmer man tit. Det er dagen, hvor der skal tankes op til den kommende uge. Det gør jeg blandt andet ved at gå i kirke, høre en god prædiken, synge nogle gode salmer og være en del af et givende fællesskab. Så er man klar til at tage fat på en ny uges udfordringer.

Skal jeg ud af huset, kan det være i selskabeligt anliggende, men også arbejdsmæssigt. Som operasanger foregår meget af ens arbejde i weekenderne. Jeg er så heldig, at jeg elsker mit arbejde, så jeg synger gerne – også i weekenderne.

Inden jeg går i seng, sidder jeg altid og reflekterer over dagen, der er gået. Jeg er absolut B-menneske, så jeg går aldrig i seng samme dato, som jeg står op. Den bliver altid over midnat. Men de sidste timer på aftenen holder jeg så meget af. Der er en særlig ro, som giver gode tanker. Inden jeg slukker lyset helt, siger jeg tak til Gud for det liv, jeg har fået. Det er vigtigt at sige tak.