Jeg mærker, det er weekend, når jeg kommer hjem fredag aften. Jeg elsker mit arbejde, så skellet mellem hverdag og weekend er ikke særlig stort, men fredag er en særlig hektisk dag. Jeg har som imam og sjælesørger fredagsbøn én fredag hver måned, men under ramadanen er der ekstra aktiviteter. Jeg har desuden en del sjælesorgssamtaler, bøn og meditation, så det er en intens dag både fysisk og spirituelt, og derfor mærker jeg weekenden komme, når roen sænker sig om aftenen.
Jeg vil gerne vågne sent, men det gør jeg aldrig. Jeg har fire børn i alderen 6 til 13 år, og mit liv er meget indrettet efter deres behov. Og det må det også gerne være, for selv om mit arbejde i Exitcirklen er utrolig meningsfyldt, er det mine børn, der nærer min sjæl. Jeg bor i Dragør, ude på landet, hvor der er meget stille på nær lyden af de mange fugle. Jeg elsker at vågne ind i den stilhed, og det allerbedste er, når jeg cykler ud til vandet og morgenbader. Det gør jeg de fleste weekender, enten alene eller med nogle af børnene. Jeg har altid været meget bevidst om, hvad jeg godt kan lide, og hvad der er godt for mig, og at bade i havet er min livseliksir. I weekenden gør vi det også ofte sent om aftenen.
I en weekend vil jeg gerne være i naturen, bade i havet og være sammen med mine børn. Mere behøver jeg ikke. Jeg kan godt lide ritualer, og dem har vi mange af i weekenden. Vi markerer årstidernes skiften, typisk sammen med to andre familier. For nylig fejrede vi sommeren med en dragefest i Hareskoven. Det er også et fast ritual i weekenden, at jeg laver pandekager.
Jeg lader op i havet. Det er derfor, vi bor i Dragør – for at være tæt på. Jeg har altid badet meget. Da jeg boede i Kongelunden, badede vi hele tiden. Min mor er fra Finland, så når vi besøgte hendes hjemland, badede vi også i mange af de søer, vi kom forbi. Det har været en fast bestanddel i mit liv, og når jeg dykker, har det samme effekt som en bøn eller meditation. Hvis jeg er ked af det, eller noget går mig på, dykker jeg for at blive renset. Det er, som alting bliver vasket væk. Jeg oplever en helt særlig ro under vandet. Jeg føler mig fri og grænseløs, og det er den ultimative selvomsorg for mig. Næsten som en slags genfødsel. Så kommer jeg op og ser ud mod den ubrudte horisontlinje og føler, at alt er muligt igen. Jeg elsker også, at havet aldrig er ens og altid i bevægelse. Det passer godt til mig.
Skal jeg holde middagsselskab, laver jeg altid for meget mad. Det har jeg fra min far. Han er meget generøs og inviterede altid folk med hjem, da jeg var barn. Klokken kunne være midnat på en hverdagsaften, og så sad der alligevel folk i stuen og spiste. Den åbenhed har jeg taget med mig. Jeg bor på en gammel herregård fra 1700-tallet, hvor der er masser af plads, og jeg elsker at være værtinde. Det giver mig energi, og jeg kan gode lide fællesskabet og det at have folk omkring mig – altså folk jeg er tæt med.
På en søndag bliver jeg altid lidt melankolsk. Det er familiedag og har været det altid, og så mødes vi alle sammen og spiser og hygger. Men jeg bliver især melankolsk, fordi jeg ved, at nu slutter intimiteten snart. Alle går hver til sit, og vi kan ikke følge med på samme måde i, hvad hinanden laver, og jeg begynder at forberede mig mentalt til ugen, der kommer.
Inden jeg går i seng, beder jeg aftenbønnen, den sidste af de fem daglige bønner, der er inden for islam. Og så kysser jeg mine børn godnat, mens de sover. Det er endnu et fast ritual, og jeg ved ikke noget bedre end det. Jeg elsker at iagttage dem, når de sover. Det giver mig en særlig ro og følelsen af, at alt er, som det skal være.