Da Kåre Selvejer var barn, var lørdag aften noget ganske særligt. Når familien havde spist, fortrak familien med undtagelse af faderen fra køkkenet. Han lukkede i stedet døren og mørklagde hele rummet. Og så gik han, som den ivrige amatørfotograf han var, i gang med at fremkalde fotografier. Næste morgen kunne det ikke gå hurtigt nok for Kåre Selvejer med at komme ud af sengen for at se resultatet af faderens aftenarbejde.
”Jeg husker de aftenener med duften af kemikalier og det lukkede køkken meget tydeligt. Hvis vi bankede på først og ventede, til der blev sagt ja, måtte vi gerne komme ind og se billederne dukke frem i fremkalderen. Det var ren magi. Søndag morgen var det altid spændende at komme ud på badeværelset og se billederne, der lå og blev skyllet i det gamle babybadekar,” fortæller han.
Faderens hobby smittede af på sønnen, og i 1979 købte Kåre Selvejer sit første kamera. I årene med småbørn i huset fik han ikke fotograferet meget, da tiden var knap, men som 40-årig genoptog han interessen og meldte sig ligeledes ind i Odense Fotografiske Amatørklub, hvor han møder ligesindede og får inspiration. I dag som 59-årig er han ude med sit kamera mindst en gang om ugen og kan slet ikke undvære det.
Artiklen fortsætter efter billedet.
”Det handler for mig i høj grad om at koble alt andet fra og synke ned i noget, som jeg rigtig godt kan lide. Som type er jeg nok lidt introvert, og det giver fotograferingen mig mulighed for at tilgodese. Hvis man er ude, når solen står op, er der kun mig og mågerne. Så hænder det, at jeg nogle gange kommer i flow og forsvinder helt ind i mig selv,” siger Kåre Selvejer, der arbejder som selvstændig konsulent.
Kåre Selvejer, der bor i Odense, har tidligere fotograferet meget med storformatskamera – et kamera, der er præcis som de gamle filmkameraer på stativ, og som blev opfundet for mere end 150 år siden. Men de seneste to år har han overgivet sig mere og mere til det digitale kamera, fordi han synes, at kvaliteten endelig er ved at være på et niveau, hvor det kan lave lige så gode billeder som de gammeldags kameraer.
”Der er mange fordele ved det digitale kamera. For eksempel får du feedback med det samme, fordi du kan se dine fotos undervejs. Faren er omvendt, at man bare skyder løs uden at bruge den nødvendige tid. Jeg har selv prøvet at tage de gode vaner fra storkameraet med over til det digitale. Jeg tager mig for eksempel rigtig god tid og knipser ikke bare løs. Og så skyder jeg alle motiver på stativ,” siger han.
Hvad angår motiver, er Kåre Selvejer først og fremmest dedikeret til naturen, og han søger særligt mod skov og strand. Dog ikke uden først at have tjekket vejrudsigten.
”Man kan selvfølgelig fotografere i al slags vejr, men vejret kan godt styre, hvor jeg tager hen og fotograferer. Hvis det er gråvejr, er det ikke dagen at tage ud og skyde landskabsbilleder. Så går jeg i stedet i skoven eller ud og fotograferer detaljer i bybilledet. Årstiden kan også ofte afgøre, hvor jeg tager hen og fotograferer. For eksempel er der godt lys på sydspidsen af Langeland om vinteren, mens den ligger i skygge om sommeren. Faren ved at afstemme med vejret, som jeg ofte gør, er, at man risikerer at tro, at man skal ud og tage et bestemt foto. Det kan godt blive lidt af en spændetrøje. Der er min kone, som også fotograferer, bedre til at være til stede og mærke, hvad kan skydes på netop dette sted i dag,” siger Kåre Selvejer.
Når turen går til skoven, arbejder Kåre Selvejer med at finde gode kompositioner, hvilket kan være svært, idet en skov typisk er præget af kaos. Men når det lykkes, er det meget tilfredsstillende, fortæller han. I byen er han særligt glad for at fotografere på et bestemt tidspunkt af døgnet.
”Skumringstiden i byen kan noget. Der er et tidspunkt cirka en halv time efter solnedgang, hvor belysningen fra bygninger og gadebelysning og lyset fra himlen balancerer på en helt speciel måde, og hvor man kan lave noget meget spændende. I byen går jeg også ofte efter at tage fotos af noget med forfald og rust – noget med former, farver og teksturer. Det fascinerende ved et foto, synes jeg, kan sommetider være, at man ikke ved første øjekast kan se, præcist hvad der er på fotoet,” siger Kåre Selvejer.
Sammen med sin kone rejser Kåre Selvejer sommetider til udlandet for at fotografere. Færøerne, Lofoten i Norge og Alentejo-kysten i det sydvestlige Portugal hører til favoritterne.
”Det sjove, når man ser på fotos af mennesker, er, at man gerne vil, at billedet fortæller en historie. Hvis jeg for eksempel tager et foto af en kyst, så synes jeg, at det i sig selv fortæller en historie,” siger han.
Selvom der både på rejser i ind- og udland er taget mange billeder og også nogle, som han er meget glad for, tror Kåre Selvejer ikke, at han har taget det ultimative fotografi endnu.
”Jeg har nogle favoritter, men jeg har også en forståelse af, at ’the best is yet to come’. Jeg vil gerne blive dygtigere til at udtrykke det, jeg ser, gennem mine billeder.”
Den fynske amatørfotograf har aldrig ønsket at leve som professionel fotograf – han vil have friheden til at fotografere det, han bedst kan lide. Det betyder ikke, at han ikke går op i at have godt fotoudstyr. Det gør han, og han er med egne ord lidt af en nørd. Men at man kun kan tage gode fotografier med et dyrt kamera, afviser han. Og har man lyst til at kaste sig ud i amatørfotografering, behøver man ikke at investere i det dyreste udstyr til en begyndelse.
”Vi kender godt den der med, at folk siger: ’Hold da op et godt apparat, der må være brugt til det foto’. Men det svarer til at sige, at Hemingway skrev så godt, fordi han havde en god skrivemaskine. Det hænger ikke sådan sammen. Man kan tage fine fotos med de fleste digitalkameraer. Det handler mere om at øve sig. Og i dag er der jo masser af steder på nettet, for eksempel på Youtube, hvor man kan lære noget. Og ellers vil jeg anbefale, at man melder sig ind i en fotoklub – her kan man udvikle sig og få inspiration fra andre,” siger Kåre Selvejer.