Journalist: Jeg har brug for fred og ro sammen med min mand

Charlotte Rørth, 54 år, har en travl hverdag som journalist på avisen Nordjyske og som foredragsholder, hvor hun fortæller om de oplevelser, som hun har skrevet om i bogen ”Jeg mødte Jesus”

”Jeg er super protestantisk og kan ikke slappe af, hvis huset trænger til at blive gjort rent,” siger Charlotte Rørth. – Privatfoto.
”Jeg er super protestantisk og kan ikke slappe af, hvis huset trænger til at blive gjort rent,” siger Charlotte Rørth. – Privatfoto.

Jeg mærker, det er weekend , når jeg kan se, at jeg har tid til at hvile – bare det at eksistere. Det er godt, det hjælper, men er også en gammelkone-ting, haha!

Jeg vil gerne vågne og have god tid. Jeg sover som regel ikke længere end til hen ad ottetiden, og så kan jeg lide at ligge i sengen og læse. Nogle gange falder jeg i søvn igen.

I en weekend vil jeg gerne have fred og ro. I denne tid har jeg haft travlt med mange foredrag, og i mit arbejde på avisen møder jeg mange interessante mennesker, som jeg laver lange interviews med om de store spørgsmål i livet. Derfor har jeg brug for utrolig meget fred og ro sammen med min mand. Jeg læser skønlitteratur hver dag, også gerne på engelsk, svensk eller norsk, fordi jeg blandt andet er medarrangør af litteraturfestivalerne Ordkraft og Ordinord, men i weekenden kan jeg for alvor nyde at svømme hen i andres ord.

Jeg vil gerne have klaret rengøringen og prøver at få det gjort lørdag formiddag. Det er et levn fra dengang, vi havde hjemmeboende børn. Jeg er super protestantisk og kan ikke slappe af, hvis huset trænger til at blive gjort rent. Men ellers skal weekenden helst ikke være for planlagt, og generelt har jeg ikke faste rutiner til alting.

Skal jeg holde et middagsselskab, så skal min mand lave god mad. Det slapper han af med. Jeg laver ikke mad, det stresser mig og har aldrig interesseret mig. Jeg kan lide at gøre rent, vaske tøj og gå i haven – det slapper jeg af med. Gæsterne må gerne være mennesker, som kan lide at snakke med hinanden. Det bedste er, hvis man selv kan træde i baggrunden, når man har gæster til middag.

På en søndag vil jeg gerne i kirke, men jeg har haft en periode, hvor jeg har haft brug for at sidde derhjemme i fred. Det kan kræve overskud af mig at gå ud ad døren, fordi der er mange, der gerne vil tale med mig. Jeg vil nødigt afvise folk, men kan heller ikke være sjælesørger for alle. Og hvis jeg er meget træt, kan jeg ikke mobilisere den måde, som jeg gerne vil være på, over for dem, der henvender sig. Det kan lyde som et luksusproblem, for det er jo også positivt, at så mange gerne vil høre mine foredrag, hvor jeg bruger mig selv 100 procent. Men jeg er også stadig i sorg, efter at vi mistede vores søn, Frederik, for to år siden. Nogle gange er jeg helt hudløs og vil hellere tulle rundt derhjemme med mand, hund og tomater.

Skulle jeg ud af huset , ville jeg tage i Rold Skov. Det savner jeg virkelig, efter at vi flyttede fra vores hus nær skoven til Aalborg for to år siden. At være ude i naturen giver en masse fred og fornemmelse af at være en del af noget, som ikke kun er menneskeskabt. Før var det bare en del af hverdagen, nu er det noget med at planlægge at komme af sted.

Inden jeg går til ro , vil jeg gerne have overblik over ugen, der kommer. Min mand og jeg sidder så og får en lille snak om dagen, der er gået, og ugen, der kommer – og hvad der er vigtigt i den kommende uge. Det er en måde at give hinanden omsorg på.