Prøv avisen
Min weekend

Leonora Christina Skov: Jeg holder ikke weekend

43-årige Leonora Christina Skov fik tidligere i år De Gyldne Laurbær for romanen ”Den, der lever stille”. – Foto: Sofie Mathiassen / Ritzau Scanpix

For forfatter Leonora Christina Skov gik barndommens weekender altid med de samme skemalagte aktiviteter. Siden hun flyttede hjemmefra, har hun slet ikke holdt weekend, for den er god at skrive i

Jeg mærker, at det er weekend, når henvendelserne stopper med at komme fredag eftermiddag. Når klokken bliver 15, beder folk mig ikke længere om alt muligt hejs, og så kan jeg arbejde. Jeg har en ugentlig fridag, og det er om mandagen. Sådan har det været hele mit arbejdsliv. Det føles som en luksus at holde fri, når andre arbejder. Jeg har ikke haft råd til at holde fri to dage om ugen, så luksus må der til på anden vis.

Da jeg var barn, var mine weekender skemalagte. Vi lavede det samme på klokkeslæt hele året rundt. Min far kom hjem om fredagen klokken 17, og min mor havde maden klar. Vi spiste altid på en time, og det var givet, at fredag var til livretter, lørdag fik jeg en pølse med brød eller en hotdog, mens mine forældre spiste engelsk bøf, og søndag fik vi kold aftensmad. Om aftenen så vi fjernsyn, og man måtte få ét stykke chokolade. De var ofte helt hvide, fordi de var blevet så gamle. Lørdag var jeg oppe klokken otte, og jeg vidste, at jeg skulle støvsuge huset, og at det skulle tage en hel time. Ellers var det ikke grundigt nok. Mine forældre handlede imens, og så spiste vi frokost, mens vi hørte radio. Efterfølgende gik min far i haven, og om aftenen kom jeg i seng klokken 22. Jeg har ikke haft den slags weekender, siden jeg flyttede ud, og jeg savner dem ikke, men jeg husker det ikke som forfærdeligt. Det var trygt at vide, hvad der skulle ske, og der var masser af tid til at skrive historier eller tegne.

Jeg er vokset op med, at der skulle arbejdes i weekenden. Jeg lavede lektier og skrev stile, fordi mine forældre ville have, at jeg var forud. Min far kunne også finde på at arbejde i weekenden, og så hadede han havearbejdet, som ikke var afslapning for ham.

Når jeg skal slappe af, hører jeg musik. Jeg hører musik uden sang, når jeg skriver, men når jeg skal slappe af, lytter jeg til ny musik, som jeg deler med mine venner. Og så læser jeg. Jeg læser vel et par bøger om ugen, og når jeg ikke er midt i en skrivefase, går jeg gerne ud med mine venner. Der er lange perioder, når jeg skriver, hvor jeg ikke kan se nogen, og hvor jeg ikke har et socialt liv ud over min kone, Annette. De kan vare syv-otte måneder, og det er også derfor, jeg ikke har børn. Jeg er helt inde i det, og det tager alt i mig. Det har kostet nogle venskaber, og det kan jeg godt forstå. Det er virkelig en livsstil, og det kører i treårsintervaller. Først skriver jeg, og når jeg når til gennemskrivningen, får jeg mere tid igen. Når bogen så bliver lanceret, løber jeg rundt og får mere end dækket mit sociale behov.

Søndag holder jeg om mandagen, hvor jeg ofte starter dagen med en tid hos min psykolog. Bagefter kan jeg godt lide at have tid til at tænke, og så kigger jeg typisk på bøger i Politikens Boghal. Ved frokosttid har jeg gerne en aftale med en af mine venner, og eftermiddagen går med at ordne noget praktisk. Jeg prøver at gøre flere ting, som jeg er glad for. For første gang nogensinde har jeg holdt seks ugers ferie i år, og det var helt vildt dejligt. Det føltes som et kæmpe privilegium, og jeg er begyndt at overveje, om jeg skal til at holde mere weekend. Det er faktisk planen. Nu har jeg også råd til det efter min seneste bog. Det er vigtigt at fortælle, at det er hårdt at overleve som forfatter, og det har krævet mange afsavn og meget arbejde. Jeg har ikke ondt af mig selv, fordi jeg har nogle historier, som jeg gerne vil fortælle, og jeg har været ambitiøs, men det betyder ikke, at jeg vil arbejde sådan resten af mit liv.

Skal jeg ud af huset, går Annette og jeg gerne ud og spiser noget mad. En af os har måske læst om en god restaurant. Ellers går vi en tur og snakker sammen eller spiser en is. Vi er begge glade for is.

Inden jeg går i seng, prøver jeg at holde mig fra skærmen. Jeg læser eller snakker med Annette, inden vi begge går i seng omkring klokken 23. I mine skriveperioder bliver jeg oppe til langt over midnat, selvom det bedste råd er at stoppe med at skrive, når man har allermest lyst til det. Så er man meget mere motiveret dagen efter.