Lise Rønne: Jeg holder weekend i børnehøjde

Tv-vært Lise Rønne er – sammen med Tine Gøtzsche og Mark Stokholm – vært for indsamlingsshowet Danmarks Indsamling 2020, der vises i morgen på DR 1. Normalt er hendes weekender dog dedikeret til børnene

Tv-vært Lise Rønne, 41 år, vil helst bruge weekenderne til at sidde på gulvet og være sammen med sine børn. – Foto: Martin Juul.
Tv-vært Lise Rønne, 41 år, vil helst bruge weekenderne til at sidde på gulvet og være sammen med sine børn. – Foto: Martin Juul.

Jeg mærker, at det er weekend, når jeg har brug for at lade op. Faktisk gør jeg mig mange tanker om og anstrengelser for at undlade at proppe min hverdag for meget for min familie, og jeg insisterer på, at børnene har nogle dage hver især herhjemme, hvor de hverken har legeaftaler eller ser på skærme. Men fredag aften er jeg alligevel flad som en pandekage, fordi der er mange forskellige aktiviteter og behov med tre børn på to, syv og ni år. Hverdagen er mast, uanset hvor umage jeg gør mig. Så om fredagen trækker sofaen med slik og film. Jeg køber hele konceptet.

Da jeg var barn, havde jeg base hos min gymnasielærermor i Viborg. Jeg husker de mange uventede besøg, hvor nogle af hendes venner kom på besøg med deres børn, eller vi cyklede over til andre venner af familien. De voksne sad ude ved køkkenbordet og drak kaffe og spiste kage en hel dag, mens vi børn gik lidt til og fra. Det var en enormt hyggelig, tryg kerne. I dag savner jeg de impulsive, uventede besøg. De findes ikke rigtig længere, og det er ærgerligt. Man kan have skuldrene lidt længere nede, hvis et besøg er spontant, end hvis man har planlagt en middag til om seks uger.

Jeg er vokset op med skiftende weekender. Jeg var ved min mor i hverdagene og den ene weekend og ved min far den anden weekend. Ved min mor måtte jeg altid bare flade ud, blive forkælet og hygget om. Ved min far havde jeg pligter. Jeg skulle vaske op, skrælle kartofler og måtte også gerne kede mig indimellem. Jeg måtte ikke se så meget fjernsyn. Til gengæld tog han os med på en masse ture i den midtjyske natur. Blandt andet Dollerup Bakker, hvor vi stadig tager ud og spiser en is den dag i dag, når jeg er hjemme ved min far. Min far insisterede på, at vi skulle på de der kedelige ture, som jo altid var virkelig dejlige, når vi først kom af sted.

Så det er to meget forskellige liv, jeg er blevet præsenteret for. Det har været ret givtigt. I samværet med mine egne børn prøver jeg at balancere begge verdener.

Når jeg skal slappe af, bruger jeg tid sammen med mine børn. Det er vigtigt for mig at sidde på gulvet og være med børnene, hvor de er. I hverdagen skal jeg tit nå alt muligt og får sagt nej lidt mere, end jeg egentlig har lyst til. Så i weekenden leger jeg gemmeleg med den lille, spiller bordtennis med den store og øve klaver med min pige på syv år. Tiden med mine børn nærer mig allermest, også selvom det oftest betyder, at jeg i løbet af en weekend sjældent har mange ledige sekund til mig selv.

Søndag er det ideelle scenarie at indlede dagen med en søndagsmorgenmad, hvor vi alle sammen hjælper til med at gøre måltidet til noget ekstra. Nogen smider croissanter i ovnen, andre laver en juice eller skærer noget frugt. Det skal være et måltid, som vi alle sammen har lyst til at sidde over et godt stykke tid. Det giver en anden ro, og børnene er i bedre humør resten af dagen, i forhold til de dage, der begynder med, at de spiller Fortnite. Helt ærligt ender vi jo lige så ofte i et scenarie, hvor vi fræser ud af døren til fodboldturnering, har huset fuldt af børn, der kigger forbi, og hvor vi kun med lidt held når at sidde ned med en kop te midt i kaos og larm.

Når jeg skal ud af huset, foregår det meget i børnehøjde i nærområdet. Det er ikke eventbåret, og det passer mig fint. Vi tager rulleskøjter på alle sammen – den lille er med i løbevogn – eller cykler ned til vandet med Christianiacyklen.

Inden jeg går i seng, læser jeg i en bog. I øjeblikket Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per”. Jeg har øvet mig i at lægge min skærm væk, og jeg synes, at det er noget rod, at jeg stadig bruger min telefon som vækkeur.