Jeg mærker, det er weekend, når jeg kommer hjem fredag sidst på dagen. Der er en særlig fornemmelse, som kommer af, at der er dage forude med et anderledes, modellerbart program. Min livsstil betyder, at jeg arbejder meget, men i weekenden mere hvor og når det passer mig. Jeg kan tage mig af mine bestyrelsesposter, men også gribe en hammer og skruetrækker og fikse det, der skal ordnes i hjemmet. Som ventiler på radiatorer, der altid sætter ud om vinteren. Jeg agerer også semihåndværker for mine børn, der er flyttet hjemmefra. Det er nogle anderledes dage, hvor jeg er mere fri til at bytte rundt, også på dag og nat. Jeg kan planlægge mere organisk end i løbet af ugen.
Da jeg var barn, var weekenden i familiens tegn. Vi besøgte ofte min farmor og farfar i præstegården på Pile Allé på Frederiksberg. Der var der masser af familie og en leben og summen. Min farmor styrede slagets gang og satte alle i gang. Jeg gjorde mig ofte usynlig og tog den livlige snak blandt de voksne ind. Jeg husker også min mor som en lokal iværksætter i Bellinge på Fyn, hvor jeg voksede op. Hun byggede en børnehave på en bar mark og indsamlede aviser under energikrisen i 1973. Det er utroligt, hvor mange børn og aviser der kunne være i faldefærdig stationcar dengang. Jeg var hestepige, så weekender var for mig også uforstyrret tid på rideskolen.
Weekender betød også arbejde. Jeg plukkede tomater tidligt om morgenen hos Kong Alfred i en endeløs række af tomatplanter. Senere fik jeg arbejde som kirketjener i den kirke, hvor min mor var menighedsrådsformand. Der skulle være knivskarpt rent, og jeg lærte hurtigt at binde og arrangere blomster i overdådige buketter. Det var flovt, da jeg glemte at sætte alterbægrene frem, og jeg måtte gå den lange vej ned ad kirkegulvet og sætte dem frem under prædikenen.
Jeg er vokset op med en aktiv familie, der altid var i gang. Men der var også tid til at komme forbi den lokale bogbørs sammen med min far. Jeg købte brugte, illustrerede klassikere, Tintin og masser af romaner, for jeg var og er stadig en læsehest. Det var afslapning for mig og nogle helt særlige stunder med mine søskende. Jeg beundrer min mor, der var en skrap arbejdsgiver derhjemme, men ude af huset var hun mere underspillet og havde en evne til at få folk til at gå med sig, når der var brug for noget i lokalområdet. Jeg tænkte: ”Skal det menneske aldrig sidde ned?”. Jeg har taget hendes værdier til mig og skønner på at være i bevægelse både fysisk og som menneske. Men jeg nyder også at sidde ned og ikke foretage mig noget.
Når jeg skal slappe af, er det med familie, kærlighed, gin, litteratur, kunst og kirke. Det er en bred pallette af alt fra timer i sofaen til rigt samvær med mine nærmeste. Den ultimative ferie og afslapning finder jeg på Helnæs på Sydfyn, hvor mine forældres sommerhus er blevet til et fælles sommerhus for familien. Det er et lille paradis, som jeg er kommet i, siden jeg var lille.
Skal jeg ud af huset, er det en tur ud i naturen.Det er en livseliksir for mig at mærke vind i ansigtet. Jeg har fundet mine faste steder i mosen ved Gentofte Sø og i Bernstorffsparken, hvor jeg kan følge årets gang.
Søndag har jeg ikke et fast ritual, men jeg kan enormt godt lide den dag. Den er både en afslutning på en uge, men også en begyndelse på den næste. Det er dejligt, når jeg går i kirke, men jeg kan også find på at se en kunstudstilling eller grave i min have.
Inden jeg går i seng, mærker jeg stilheden før stormen. Det bliver altid sent, før jeg kommer i seng om søndagen, da jeg gerne vil trække dagen ud. Jeg nyder mørket, der sænker sig, og de lys, jeg tænder. Jeg er altid i gang med en bog, så jeg får mig også en stille stund med læsning. Jeg elsker også mine digitale aviser, da det ikke er altid, jeg når at orientere mig i dem om morgenen.