Generalsekretær: Jeg kunne aldrig drømme om at købe ind om søndagen

I weekenden står generalsekretær for Bibelselskabet Birgitte Stoklund Larsen tidligt op og helliger sig skønlitteratur i en time

 59-årige Birgitte Stoklund Larsen er som regel en tur ude på sin racercykel i weekenden. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
59-årige Birgitte Stoklund Larsen er som regel en tur ude på sin racercykel i weekenden. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Jeg mærker, det er weekend, når jeg sidder de sidste timer på mit arbejde fredag eftermiddag og tæller ud af ugen. Her plejer jeg gerne at danne mig et overblik over, hvad jeg har haft fingrene i i løbet af ugen, og hvad jeg skal have set på den kommende uge. På den måde binder jeg en sløjfe, så jeg ikke føler, jeg skal bruge energi på at tænke over en hel masse arbejdsmæssigt i weekenden. Og rigtig weekend er det selvfølgelig det øjeblik, jeg kommer hjem, og vi sidder med et godt glas vin og noget god mad.

Da jeg var barn, brugte jeg mange af mine weekender på at tage på spejderture. Vi boede på en gård, og der var dyr, der skulle passes, så familien tog aldrig bare af sted hjemmefra hele weekenden. Det billede, der står tydeligst for mig fra min barndoms weekender, er min mor, der står og stryger lørdag eftermiddag, mens radioen spiller dansktopmusik. Jeg har et ret stærkt repertoire af sange fra 1960’erne og 1970’erne. Af en grund, som jeg aldrig helt har luret, bestod frokosten om lørdagen altid af ægge-mælke-retter. Det kunne for eksempel være pandekager, brødæggekage eller noget, der hed kejsersuppe, som jeg aldrig fik noget hjerteligt forhold til. For nogle år siden arvede jeg en ”Frøken Jensens Kogebog” fra 1922, og der fandt jeg mange af de retter, vi fik om lørdagen, i kapitlet ”Mad for syge”!

Jeg er vokset op med tre generationer under samme tag. På gården boede ud over min søster og mor og far også min farfar og farmor. Det var fantastisk som barn at have sine bedsteforældre så tæt på, og det prægede i høj grad min barndom. Der var altid nogen hjemme, når vi kom fra skole. Mine forældre var engagerede i alle mulige lokale foreninger, i menighedsråd og bestyrelser, så vores køkken var lidt som Fredericia Banegård, fordi der altid var folk, der kom forbi og lige skulle vende et eller andet. Og der var livlige diskussioner ved middagsbordet.

Når jeg skal slappe af, er det gerne ved at lave noget fysisk. For nogle år siden købte jeg en racercykel, da det blev for hårdt for mine knæ at løbe. Og den er jeg blevet virkelig glad for. Jeg kan også godt lide at gå, men fordelen ved at cykle er, at man har en større radius at komme rundt i, og hvor jeg bor, er der virkelig mange fine cykelegnede ruter.

Jeg er også begyndt at strikke igen efter mange års pause. Jeg blev irriteret over, at jeg altid sad med hovedet nede i telefonen, og jeg tænkte, at det var godt med et strikketøj i hænderne for at komme væk fra den dårlige vane.

Og så er der mine morgener i weekenden. Her står jeg altid tidligt op, laver en kop te og sætter mig og læser skønlitteratur. Det er der sjældent tid til i hverdagen, og jeg synes ofte, det er den bedste tid på weekenden.

Skal jeg ud af huset, er det tit, fordi jeg skal ud og cykle en tur. Jeg tænker bedst, når jeg er fysisk aktiv. Og i den her digitale verden er jeg meget bevidst om, at der også skal være en modvægt.

Søndag må gerne være noget særligt. Lørdag er tit sådan en dag, hvor man skal fikse nogle småting. Søndag har en anden karakter. Jeg plejer i sjov at sige, at det er imod min religion at handle om søndagen. Det kan man jo sagtens sige, når man er gift med en mand, der gerne kører ned og henter mælk, hvis vi lige står og mangler. Men jeg kunne aldrig drømme om at tage den helt store indkøbstur om søndagen. Jeg synes ikke, dagen passer til det.

Jeg er tit i kirke, men ikke hver søndag. Og søndag er også ofte den dag, hvor børnene kommer hjem og spiser. Det er en god måde at runde ugen af og lige samle op på, hvor vi hver især er.

Inden jeg går i seng, samler jeg som regel alle de ting, jeg skal huske at have med på arbejde næste dag. Ellers har jeg ikke sådan nogle ritualer. Søndag eftermiddag kan man jo godt blive grebet af den her følelse af, om man nu også fik brugt sin weekend godt nok. Der er en forventning om, at vi skal have noget ud af vores weekender. Men jeg er nok blevet en anelse bedre til at nyde det, der er, jo ældre jeg er blevet. Og hvis jeg bare har haft mine stille morgener med en god bog, så har jeg fået noget særligt ud af weekenden. Så gør det ikke så meget, hvis der er andre ting, der smuldrer lidt.8