Formand for Det Danske Bibelselskab: Jeg lader op ved at gå jagt

Peder Ø. Andreasen, 63 år, rådgiver om grøn energi og er formand for Det Danske Bibelselskab, og så holder han af at lave mad, selvom planlægningen af menuen er et puslespil

Peder Ø. Andreasen oplever søndagens gudstjeneste som en oase, hvor han bliver klædt på til den nye uge –
Peder Ø. Andreasen oplever søndagens gudstjeneste som en oase, hvor han bliver klædt på til den nye uge – . Foto: Carsten Lundager.

Jeg mærker, det er weekend, når mine kræfter er ved at være brugt op. Da jeg var direktør for Energinet, mærkede jeg klart, at mine batterier trængte til at blive genopladet, når jeg nærmede mig weekenden. Nu bruger jeg min tid som rådgiver for energiselskaber og myndigheder i udlandet, hvor jeg hjælper med at lave en grøn omstilling til vedvarende energi, og efter en uge mange møder, mærker jeg, at det er tid til at slappe af.

I weekenden vil jeg gerne læse en bog. I øjeblikket er jeg ved at læse Leif Andersens ”Kroppen og ånden”, som er en bog om sjælesorg, som giver mig stof til eftertanke.

Jeg lader op ved at gå på jagt. Som ung gik jeg på jagt, og nu har jeg taget interessen op igen. Vi har en ejendom i Klitmøller med noget skov og jord, hvor vi kan gå på jagt. Jeg trives godt, når jeg er ude.

Skal vi holde et middagsselskab, er det mig, som laver mad. Planlægningen af menuen kan godt være lidt af et puslespil, efterhånden som vores familie er vokset. Vi har tre voksne børn, to svigerbørn og tre børnebørn. Nogle er til grønt, andre til fisk og nogle til sovs og kartofler. Ofte laver jeg noget tapas-lignende, så der er lidt til enhver smag.

På en søndag vil jeg gå i kirke. Jeg sidder i menighedsrådet i Broen, som er en evangelisk-luthersk frimenighed i Vejle. En almindelig søndag er vi omkring 200 til gudstjeneste. Kirkegang er en oase for mig, og gudstjenesten er der, hvor jeg oplever at blive klædt på til den nye uge.

Skulle jeg ud af huset, ville jeg spørge min kone, om vi skulle gå eller cykle en tur. Når man bor i Vejle, så er man tæt ved skov og strand, og om søndagen, vil vi gerne bevæge os i naturen.

Inden jeg går i seng, lytter jeg gerne til noget musik. På den tid af dagen er det typisk Bach eller Vivaldi, og så runder jeg dagen af med at bede en aftenbøn, hvor jeg lægger tingene hen, hvor de hører hjemme, til en, som kan gøre noget ved dem. Aftenbønnen er en måde, hvor jeg får puttet familie og tanker godt til ro. 8