Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Min weekend

Jeg skal minde mig selv om, at weekenden ikke begynder torsdag

64-årige Kurt Strand er journalist, radiovært, ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier” og mediekommentator i Kristeligt Dagblad. – Foto: DR

Da journalist Kurt Strand var barn, demonstrerede han for at få fri om lørdagen. I dag sætter han stor pris på søndage uden planer, selvom de er sjældne

Nogle gange mærker jeg allerede, at det er weekend torsdag aften. Da er jeg som regel klar med ”Mennesker og medier”, som jeg skal lave næste dag klokken 09.05 på P1. Og der bruger jeg faktisk nogle gange noget krudt på at overbevise mig selv om, at det ikke er weekend. For der er en udsendelse, der venter fredag morgen. Det er først rigtig weekend, når jeg har fået lagt den udsendelse i seng. Det er ikke bare at lave udsendelsen, men det er også lige at få sendt en hilsen til dem, der har været med, få svaret på forskellige henvendelser og så videre. Og så skal jeg cirka hver fjerde uge lige nå at aflevere en mediekommentar til Kristeligt Dagblad inden klokken 12.

Når det så endelig bliver weekend, og jeg skal slappe af, tager vi ofte ned til vores gård på Nordfalster. Det er en gård, vi har sammen med nogle andre, et fritidskollektiv. Jeg slapper meget af med at lave fysiske ting som havearbejde, hugge brænde eller reparere på en gammel cykel. Noget, der ikke har noget som helst at gøre med det, jeg ellers laver. Jeg kan også godt lide at gå lange ture, enten alene eller sammen med nogen. Kigger jeg i kalenderen, kan jeg se, at jeg i den kommende tid skal til en del koncerter og teater i weekenden. Michael Falch på Det Kongelige Teater og TV2 i DR Koncerthuset. Og ”Amadeus” på Det Kongelige Teater venter lige om hjørnet. Jeg tror, den bliver rigtig god. Så Nordfalster bliver ikke til så meget i den næste måneds tid.

Da jeg var barn, var skole en del af min weekend. Jeg er så gammel, at jeg gik i skole om lørdagen i de første skoleår. Jeg kan faktisk huske, at jeg har stået sammen med en hel masse andre børn foran Ballerup Rådhus og demonstreret for at få fri om lørdagen. Min far havde seks dages arbejdsuge og arbejdede også om lørdagen. Så reelt startede weekenden først over middag om lørdagen.

Jeg er vokset op med én tv-kanal. Tv var noget, man sad andægtigt foran. Det gamle begreb ”husalteret” kommer ikke ud af ingenting. Min far og mor fik fjernsyn i 1960, da jeg var fem år. De fik det lige op til De Olympiske Lege i Rom. Det var så sjældent, at folk havde fjernsyn, så der kom simpelthen gæster for at se med. Der kom venner og familier og ringede på, tit havde de kage og kaffe med. Så sad de voksne i sofa og stole og kiggede på fjernsynet og så alt, hvad der var fra klokken 19.30 til klokken 22. Så gik de hjem igen.

Jeg er vokset op med noget, som min far definerede som ”de forhåndenværende søms princip”. Det betyder, at hvis man skal lave et eller andet – for eksempel hvis man skal bruge nogle søm – så bruger man dem, man har i forvejen. De søm, der er blevet trukket ud af nogle brædder, rettet ud og lagt tilbage for at blive brugt igen. Mine forældre var meget bevidste om, at man passede godt på det, man havde. Der var tale om opbrug, ikke genbrug. Tingene blev brugt, til de ikke kunne bruges mere. Det er et meget smukt princip, og jeg gør det stadig helt konkret med søm.

Søndag er jeg længe om at komme ud af sengen. Jeg får drukket meget kaffe og læst meget avis. Ikke bare dem fra søndag, men også dem, der ligger fra ugens løb, hvis jeg har dem på papir. Ellers triller jeg måske rundt med en børnebørnsbarnevogn eller går på museum. Jeg kan enormt godt lide søndage, hvor jeg ikke skal noget. Men dem har jeg ikke mange af.

Jeg læser aldrig i sengen. For mig er en seng til at sove og elske i. Jeg sover tit dårligt, hvis jeg har læst, lige inden jeg går i seng. Jeg har samme dårlige vane som så mange andre mennesker med at kigge på mails, Facebook og Twitter. Men jeg prøver at lade være. Og jeg gør det i hvert fald ikke, når først jeg er gået i seng.8