”Jeg slapper ikke af, når jeg sidder alene derhjemme”

Weekend og hverdag flyder ofte sammen for den 28-årige restauratør og kok Umut Sakarya, der netop nu er aktuel i DR-serien ”Tyrkersvin”. Dansk-tyrkeren kobler af, når han mødes med vennerne

Umut Sakarya er for øjeblikket aktuel i tv-serien ”Tyrkersvin”, der handler om hans tre restauranter Guldkroen, Guldgrillen og Guld2Go. –
Umut Sakarya er for øjeblikket aktuel i tv-serien ”Tyrkersvin”, der handler om hans tre restauranter Guldkroen, Guldgrillen og Guld2Go. – . Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Jeg mærker, det er weekend, når aftenens anden seating (det andet hold gæster på en restaurant, red.) har fået deres hovedretter. For så ved jeg, at der ikke er lige så meget tryk på i restauranten.

Da jeg var barn, var det morgenmaden, som startede weekenden. Vi vågnede sent og kunne sætte os ind foran tv’et for at se ”Pokémon” og spise familiemorgenmad. Tit og ofte var det min far, som lavede maden i weekenderne. Han kastede sig altid ud i større projekter end min mor, som stod for maden i hverdagen. Han kunne finde på at bage alt muligt underligt eller lave nogle mere avancerede æggeretter.

Jeg er vokset op med rigtig meget hjemmelavet mad. Ofte var det grøntsagsbaseret og traditionelt tyrkisk eller anatolsk. Der må være sket et eller andet. Ligesom med Spiderman, som blev bidt af en edderkop, må jeg være blevet bidt af en gris eller noget i den stil.

Søndag er for mig stegt flæsk. Jeg arbejder tit og ofte på kroen om søndagen, og der serverer vi stegt flæsk. Så det er sådan, dagen går. Problemet er nok lidt, at jeg ikke har en normal ugestruktur i min hverdag. Der er ikke rigtig noget, som hedder søndag, mandag eller fredag, for det hele er lidt blandet sammen. Så jeg kan sagtens holde weekend på en mandag eller sætte gang i den vildeste fest på en tirsdag. På den måde er weekend noget, jeg har hver dag.

Skal jeg ud af huset, tager jeg tit ud og spiser. For mig er det det første, jeg planlægger, og så kommer det andet bagefter. Skulle jeg eksempelvis en tur på museum, ville jeg først finde ud af, hvor vi skulle spise. Det samme gælder, når jeg tager i Tivoli. Så er det, fordi jeg skal ind og spise, og så kommer det andet i anden række. Men de fleste andre gør det nok omvendt. De tager ud af huset, og så finder de en restaurant bagefter. Jeg havner også tit på At Dolores (københavnsk natklub, red.). Der kan jeg være i ro og fred, feste og se den lille boble af venner, som jeg orker at være sammen med. Derefter brager jeg derudad, indtil jeg måske havner på Andy’s Bar klokken fire om morgenen, hvis jeg har lyst til noget andet.

Inden jeg går i seng, ligger jeg og kigger på Facebook. Tit har det noget at gøre med arbejde. Jeg planlægger og sætter det sidste op til restauranternes officielle sider, så der bliver slået noget op i løbet af den næste dag, uden jeg skal gøre noget. Det er en virkelig dårlig vane, men jeg spiser også ofte noget i sengen. På et tidspunkt vænnede jeg mig af med det og tabte mig virkelig meget. Men det giver mig livsglæde, når jeg laver noget god mad og kan lægge mig i sengen for at æde. Det betyder også, at jeg kan finde på at gå ud og handle, selvom det er langt ud på natten. Og så kas-ter jeg mig ud i at lave boller i karry eller butter-chicken. Der er ingen grænser.