Corona-ekspert Jens Lundgren: Mit arbejde kommer med en personlig regning

Selvom professor i infektionssygdomme Jens Lundgren officielt er trådt ud af rollen som folkeoplyser, arbejder han stadig med pandemibekæmpelse alle ugens dage

"Der er mange mennesker, som forventer, jeg har styr på, at det er fornuftigt, det vi laver. Jeg er slet ikke i tvivl om, der kommer en regning personligt," siger han. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

For mig har konceptet weekend ikke eksisteret det seneste halvandet år. Jeg tror, jeg kan tælle tre dage, hvor jeg har taget en søndag uden at lave noget som helst, men bare været ude at cykle, set cykelløb i tv og været sammen med familien helt uden afbrydelser. Jeg er ansvarlig for et globalt studie, hvor vi brænder flere millioner kroner af om dagen på at forske og udvikle håndteringen af pandemien. Så der er mange mennesker, som forventer, jeg har styr på, at det er fornuftigt, det vi laver. Jeg er slet ikke i tvivl om, der kommer en regning personligt. Det kan jeg også se på mange af dem, jeg arbejder sammen med. Vi har haft stress-coaches inde over allerede fra sidste sommer for at håndtere presset, men jeg tror også, der er en fælles fornemmelse af, at det er nu, vi virkelig skal levere. Det kommer med store afsavn. Venner, jeg ikke får set, ting, jeg burde lave med min familie, og det er jeg fuldstændig opmærksom på, og det er min familie i øvrigt også.

Da jeg var barn, tog jeg ofte med mine forældre op i vores sommerhus i Nykøbing Sjælland. Det husker jeg meget tydeligt. Mine forældre købte huset i 1970, og det er et hus, vi stadigvæk er meget i. Det er ligesom mit personlige ankerpunkt. Jeg er ellers flyttet meget rundt, men det har været det eneste sted, jeg altid er kommet tilbage til.

Jeg er vokset op med mine forældre og min farmor, som altid sagde, at man skulle sige, hvad man mente, gøre tingene færdig og bruge sit talent. Man måtte ikke springe over, hvor gærdet var lavest. Det kan jeg stadig mærke i kroppen. Weekend var også enormt vigtigt, fordi det var et fristed til at kunne gøre noget andet end det, man skulle til hverdag. Det var pragtfuldt, at man som barn ikke var ansvarlig over for nogen som helst andre end sig selv.

Når jeg skal slappe af, motionerer jeg. Tidligere løb jeg, men jeg har ondt i mine knæ, så nu cykler jeg i stedet for. Og så sidder jeg og kigger lidt på naturen og køerne og græsset. Der er virkelig mange faglige ting, som jeg ikke har kunnet løse, men som har kunnet løses lige efter, jeg er kommet hjem fra en cykeltur. Det giver en kolossal frigjort intellektuel energi. Du skal ikke fokusere på andet end at cykle. Du skal dreje. Der bliver helt stille, fordi du er nødt til at distrahere din hjerne og fokusere på noget rimeligt overkommeligt.

Skal jeg ud af huset, mødes jeg med nogle af mine venner sammen med min hustru eller mødes med mine børn. Når jeg er inde i sådan en boble, som jeg har været over så mange måneder nu, så ved mine børn godt, at det kun kan lade sig gøre, hvis de er en del af det. Jeg skal være farfar til juni for første gang, og det glæder jeg mig sindssygt til. At se min søn og hans kæreste og deres glæde og spænding og så huske tilbage til, da jeg selv blev far i sin tid. Der hænger livet ligesom helt sammen på en smuk måde. Og så elsker jeg små børn. I det omfang min søn og hans kæreste vil tillade det, så skal jeg nok sørge for at være afhjælper.

Søndag er fuldstændig ligesom mandag. Men det ligger alligevel i baghovedet, at det er søndag, for jeg lægger mærke til, at alle andre holder fri. Jeg kan se på min mailboks, at der ikke er lige så mange aktive om søndagen, så det vil sige, der er flere muligheder for at fordybe sig.

Inden jeg går i seng, prøver jeg altid at få læst Politiken, som jeg abonnerer på. Der er nogle dage, hvor jeg har kørt mig selv så hårdt, at jeg bare falder i søvn, men ellers skal jeg lige have en halv til en hel time, før jeg sover, hvor jeg ikke skal lave noget fagligt. Det er også meget rart at vide, at der sker andre ting i verden.