Jeg mærker, at det er weekend, hvis jeg har fri, og det uanset hvornår på ugen det er. Den klassiske weekend er et lidt et flyvsk begreb for mig, og jeg har sådan set aldrig prøvet andet end ofte at arbejde i weekenden. Derfor er jeg god til at holde fri også på en tirsdag. Men når det så er sagt, er der jo ikke noget bedre end den ægte weekend, hvor også resten af verden går ned i gear.
Da jeg var barn, handlede al min fritid om musik. Enten øvede jeg med mit band, hvor jeg var pianist, eller også spillede jeg i mit brassorkester, hvor jeg spillede kornet. Vi spillede masser af koncerter og tog på ture rundt i en mange europæiske lande med brassbandet. Siden var det den rytmiske musik, der tog over, hvor jeg fik en masse oplevelser med at spille på de lokale spillesteder i Hjørring. Uden musikken havde jeg haft et helt andet liv, for den har givet mig alt – mine venskaber, fællesskaber og oplevelser.
Jeg er vokset op i et akademikerhjem. Min mor er klassisk pianist, og min far er læge og spiller også fremragende klaver. Jeg blev velsignet med den bedste lillesøster, man kan forestille sig, da jeg var 20 år, så jeg voksede op som enebarn. Derhjemme var der klassiske dyder. Man skulle opføre sig ordentligt og gøre det godt i skolen. Men det er også særligt at være vokset op i Vendsyssel og få de nordjyske værdier med, som jeg stadig har i dag: nemlig, at der aldrig er noget, der er ræjti skidt, der er bare noget, der skal ordnes. Og at det hele nok skal gå. Jeg har egentlig hele mit liv følt, at jeg stod med mit ene ben i den nordjyske ydmyghed og arbejdsomhed og med det andet ben i resten af verden med alle de drømme og al den rastløshed, som jeg også har. Det tror jeg er en sund blanding.
Når jeg skal slappe af, spiller jeg enten musik eller bygger ting. Jeg sætter mig typisk ved klaveret eller med mit flygelhorn, og så forsvinder tiden fuldstændig. Og så elsker jeg at bygge ting i vores hus. Jeg kan godt lide at formgive ting, som bliver stående på en helt anden måde end for eksempel en udsendelse, jeg laver, som hurtigt er glemt igen. Der er bare noget fedt ved at bruge en måned på at bygge et bur på 10 kvadratmeter til min datters kanin med tegltag og ovenlysvindue. Bagefter kan man kigge på det og tænke ”hold da op, hvor var det åndssvagt, men også fedt.”
Søndag går vi nogle lange ture hele familien. Jeg plejer egentlig at gøre det alene, men for tiden, hvor der er hjemmeskole og al for meget skærmtid, har jeg fået de andre med. Og hvis vi ikke når det i løbet af ugen, er det godt at få gjort søndag. Pludselig taler vi om alle mulige andre og nye ting, når vi går der i skoven.
Skal jeg ud af huset, er jeg for tiden typisk på vej i DR Byen eller ud for at gå en tur. Jeg ville sådan ønske, jeg også kunne mødes med mit jazzorkester, hvor jeg spiller klaver. Vi plejer at øve tit og spille mange koncerter, og jeg savner det helt enormt.
Inden jeg går i seng, har jeg en virkelig dårlig vane med lige at skulle læse nyheder fra USA i en halv time. Jeg ved godt, man ikke må kigge på sin telefon, lige inden man skal sove, men jeg tror, min krop har vænnet sig til det, for jeg sover faktisk ganske udmærket. Også selvom jeg sover med min telefon lige ved siden af – jeg ville slet ikke kunne overskue, hvis jeg gik glip af noget breaking.