Klar til første søndag i advent

En adventskrans er ikke bare en adventskrans. Der knytter sig mange traditioner til kransen, som kom til Danmark omkring Første Verdenskrig. Kristeligt Dagblad har hentet inspiration og gode råd hos to blomsterbindere

For kreative sjæle med mod på selv at binde en adventskrans er dette slet ikke umuligt. –
For kreative sjæle med mod på selv at binde en adventskrans er dette slet ikke umuligt. – . Foto: Leif Tuxen.

Måske har du været i god tid og har allerede en flot adventskrans hængende eller stående hjemme i stuen. Hvis ikke så har du stadig en uge at løbe på, inden vi på næste søndag kan fejre det kirkelige nytår – første søndag i advent, som for mange er ensbetydende med, at julen skydes i gang.

Hører du til dem, der helst lader andre om at lave kransen, kræver det blot en hurtig tur ned til den lokale blomsterbutik, hvor der med stor sandsynlighed står en blomsterbinder klar til at lave præcis den krans, du drømmer om. Er du derimod en kreativ sjæl med mod på selv at binde en adventskrans, er dette slet ikke umuligt.

Carina Sølberg Andersen er uddannet blomsterdekoratør fra Bering House of Flowers i København, men har i dag sin egen freelancebutik Art of Flowers ved Nyborg på Fyn, hvor hun også holder kurser i at binde adventskranse. Ifølge hende er det vigtigt først og fremmest at vælge det rigtige gran at binde sin krans af. Her er såkaldt blågran et godt bud, idet det er den sort, der bedst holder til en tør måned indendøre. Bagefter skal man have fat på en halmkrans, som grannet kan bindes fast om med ståltråd.

”Det er vigtigt, at man klipper små stykker gran, som bindes på halmkransen, hele vejen rundt, som overlapper hinanden. Jo længere stykker man bruger, jo mere vil de stritte,” siger hun og giver et godt råd til, hvordan man kan peppe grankransen lidt op.

”En måde, hvorpå man kan skabe mere spil i kransen, er ved at binde nogle andre ting med ind i. Det kan for eksempel være mos, enebær eller cypresser, ligesom eukalyptusgrene også gør sig godt og får kransen til at changere lidt i nuancerne,” siger Carina Sølberg Andersen.

Det skifter fra år til år, hvilken pynt der er på mode, når det gælder adventskranse. –
Det skifter fra år til år, hvilken pynt der er på mode, når det gælder adventskranse. – Foto: Leif Tuxen

Som med al anden pynt til boligen skifter det lidt fra år til år, hvad der er på mode, når der skal laves adventskranse. I år er det for eksempel populært at dyppe grene og blade, for eksempel eukalyptus, i voks eller maling, så de får en anden farve. Det kunne være sølv, guld eller champagnefarve, foreslår Carina Sølberg Andersen.

Selv kan hun imidlertid godt lide, at man ikke hovedløst følger alle nye tendenser.

”Jeg er nok lidt farvet af, at jeg er uddannet hos Bering. Jeg kan godt lide, at der er noget, som følger traditionen. Jeg putter for eksempel altid selv store, fine sløjfer på – Mickey Mouse-sløjfer. Det synes jeg, ser elegant ud. Og så har jeg også nogle farver, som jeg holder på, skal gå igen hvert år. Rød, grøn og creme/jordfarve bruger jeg altid, og så gerne en masse materialer fra naturen,” siger hun.

Hører man til dem, som gerne vil være fri for at lave en ny krans hvert år, kan man med fordel kreere det, som Carina Sølberg Andersen kalder en beringkrans. Det er en krans lavet af for eksempel erika-mos, som præpareres, tæt bundet mellem en masse kugler, kogler, kunstige bær og nødder, og som derfor kan holde mange år og tages frem igen og igen.

”Jeg har selv en beringkrans, som jeg lavede i 2000, da jeg startede i lære, og den bruger jeg stadig, men der er mange, der ikke synes, at det er en rigtig adventskrans, når den ikke er af gran, og jeg sælger da også selv kun to til tre stykker af dem om året,” siger hun.

Hos Årstidens Blomster i Helsinge i Nordsjælland kreerer indehaver Trine Norby både helt traditionelle adventskranse med hvide og røde lys og sirligt bundne sløjfer, men også mere rå og nytænkte adventskranse til sine kunder. Og det er langtfra altid, som man måske kunne fristes til at tro, de ældre kunder, der er konservative i deres valg af adventskrans.

”Man skal ikke sætte den modne generation i bås – det er lige før, at de køber mere utraditionelt end de unge. Der er mange af de kvinder, der kommer her, der er mellem 50 og 65 år, som godt tør vove sig ud i noget nyt. For mændene er det anderledes – de er ofte mere traditionsbundne og vil i højere grad have adventskransen, som den så ud i barndomshjemmet,” siger Trine Norby.

Selv er hun tilhænger af at bruge så mange af naturens egne materialer som muligt – kogler, hasselnødder og valnødder, som man har samlet ind, og som symboliserer en form for vinterforråd, som man kan bruge af, når man går ind i den mørke vintertid.

Når man skal vælge lys til adventskransen, foreslår Trine Norby, at man fravælger de traditionelle adventslys, idet de oftest er lavet af ren stearin.

”Jeg ved godt, at mange helst vil bruge ren stearin, men de soder ufatteligt meget, og jeg synes godt, at det kan betale sig at købe nogle, der ikke oser og soder. Desuden er det sjældent nok med den tråd, der på forhånd er sat i adventslysene. De skal stå ret godt fast, for det er jo en potentiel brandfælde, man stiller frem i huset. Jeg ville i stedet gå ned og købe det, der hedder elefanttråd, og som kan fås hos blomsterhandlere, og så lave tre spyd til hvert lys og sætte i kransen – det er mere sikkert,” siger hun.

Endelig er der det evigt tilbagevendende spørgsmål om, hvorvidt man skal tænde et lys ad gangen i adventskransen eller allerede første søndag i advent lade alle fire lys brænde samtidig.

”Uha, det tør jeg næsten ikke bringe på bane. Det er jo noget, som alle har en mening om, så det er helt op til den enkelte, men personligt har jeg lært hjemmefra, at man kun tænder et lys første søndag i advent, to anden søndag i advent og så videre. Så sådan bliver det hjemme hos mig,” siger Trine Norby.