Den rytmiske lyd af motoren fra et tog afslører allerede ved indgangen til årets sanseudstilling på kunstmuseet Brandts i Odense, at der forude venter en rejse. En rejse ind i naturens forunderlige verden, hvor alt – og alligevel intet – er helt, som det plejer.
Det er den langelandske kunstner med de sicilianske rødder, Alfio Bonanno, der står bag udstillingen, som han har givet den æggende titel ”Underværker”.
Oftest arbejder han mere spontant og med store kunstinstallationer i det fri, hvor naturen selv leverer materialet. Så selvom ”Underværker” er en forberedt udstilling, er det ikke overraskende, at han netop har valgt naturen som tema.
”Naturen overrasker os hele tiden. Når vi tror, vi ved alt, dukker der noget nyt op. Og generelt er kunst stærkest, når den overrasker,” siger han, mens vi bevæger os gennem en imaginær togkupé, hvor en videoinstallation sørger for, at landskaber naturtro glider forbi uden for vinduerne.
Vi stiger af toget og bevæger os gennem en lang oplyst gang, foretager et skarpt sving, og om hjørnet mødes vi af en hvid væg, hvorpå nogle overdimensionerede insekter i gennemsigtigt materiale tilsyneladende lever en stille tilværelse. Så stamper den 69-årige kunstner et par gange i gulvet med fødderne, og med et er insekterne ikke længere anonyme. Blinkende lys i alle regnbuens farver lyser figurerne op – det samme sker, da et par rappe, små barnefødder spurter forbi.
Allerede halvvejs nede ad den blinkende gang varsles man ved lyden af en høj brusen om det, der venter omkring næste hjørne. Og ganske rigtigt; et kæmpemæssigt vandfald, optaget på video og projekteret over på et lærred af lange gummistrimler, der gør det ud for vandstråler, efterlader en med følelsen af at være kommet dybt ind i naturen – der, hvor alle hemmelighederne og magien findes.
Og magisk er det da også, da vi bevæger os ind igennem strålerne og lander i det sorteste sorte, kun oplyst af en kraftig rød pære, der leder os hen til det, der bedst kan beskrives som et akvarium fyldt med fantastiske væsener fra havets dybeste bund. Materialerne er mestendels genbrugsting og rester fra Brandts eget værksted, men selvom sanseudstillingen er kendetegnet ved, at nysgerrige pilfingre gerne må røre, er der her gjort en undtagelse.
Video: Sanseudstilling på Brandts
”Man skal også lære børn, at noget er sart. At noget ikke kan røres, uden at det går i stykker, eller at man måske kan komme til skade ved at røre det. Det er også en del af det sanselige,” siger Alfio Bonanno.
Hele udstillingen ”Underværker” er bygget i tableauer, og ud over de allerede nævnte kommer besøgende også igennem en skov af kæmpeblade i skarpe farver, der bliver dobbelt så stor og tillige driver gæk med synssansen, når man stiller sig og kigger på den fra bagenden af lokalet. Alle blade bærer nemlig spejl på bagsiden, og pludselig kommer de forstørrede insekter, der ellers sad i betryggende afstand på væggene, helt tæt på, når de fanges af spejlene.
Og så er der stranden, hvor det er endnu en videoinstallation, der får beskueren til at føle sig som gæst i Guds egen natur. Her kan man næsten mærke det kolde gys, når man ikke når at flytte fødderne op på det tørre sand, inden skummende bølger skylder ind over dem.
Selvom de børn, der besøger sanseudstillingen, tydeligvis befinder sig i en verden af sansning og leg, understreger Alfio Bonanno, at han helt bevidst ikke har stræbt efter at lave en decideret legeplads på sanseudstillingen. I stedet har han skabt en serie af rum, hvor der er plads til børnenes egne kreative lege og helhedsoplevelser.
”Jeg har ikke sagt, at sådan og sådan skal udstillingen bruges. Jeg har regnet med, at man har sine sanser med sig rundt. Og det har børn. Og for den sags skyld også voksne. Og jeg synes, det er godt, når kunst kan engagere. Også når den kan engagere til leg. Det gør ikke noget, at man larmer og gerne vil røre – her skal man føle sig fri,” siger Alfio Bonanno.
