Prøv avisen

Lad ikke maden gå til spilde i julen

”Man skal have en plan for, hvad man vil gøre med sine rester,” siger Selina Juul, der er bestyrelsesformand for foreningen Stop spild af mad. Hun opfordrer blandt andet til, at man allerede nu får spist sig igennem den mad, man har i køleskab og fryser. Så er der god plads til at gemme resterne fra julebordet og bruge dem senere i stedet for at smide maden ud. – Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix

December er ofte lig med mad og drikke i store mængder. Men både til firmajulefrokoster og hjemme i privaten sker der et kæmpe madspild hvert år. Det kan undgås ved at følge nogle få enkle råd

Mange kender det sikkert alt for godt. Man inviterer gæster til spisning, og af frygt for, at maden skal slippe op, før alles maver er fulde, får man købt alt for meget ind. Så meget, at man ender med at måtte smide en masse mad ud.

Julen er ingen undtagelse, når det gælder madspild – tværtimod. I december giver mange danskere den ekstra gas med god mad og drikke. Ikke kun i hjemmet, men også på arbejdspladserne, hvor der holdes julefrokoster i stor stil. Og her er der ifølge stifter af og bestyrelsesformand for foreningen Stop spild af mad Selina Juul ekstra god grund til at sætte ind over for madspild, idet der ofte er tale om store mængder fødevarer, der går til spilde.

”På arbejdspladserne er man altid bange for, at der ikke er mad nok. Der er måske 40 medarbejdere, men for en sikkerheds skyld bestiller man mad til 60. Og så sker der det, at al maden bliver sat på bordet, men at der ikke bliver spist op. Og efter et par timer er en masse mad gået unødigt til spilde,” siger hun.

Selina Juul opfordrer først og fremmest til, at man stoler på, at der er mad nok til det antal personer, man bestiller til, og at man skal lade være at bestille ekstra. Men ellers handler det i høj grad om planlægning, når man på arbejdspladsen vil undgå at skulle smide mad ud.

”Man skal på forhånd have tænkt over, hvor man kan opbevare maden. Om der er kølekasser eller køleskab, hvor man kan sætte maden, så den kan holde sig. Og så skal man lade være at sætte al mad ind på bordet samtidig. Fyld op på bordene gradvist, og lad resten blive i køleskabet, indtil man kan se, at der er brug for mere,” siger Selina Juul.

Selvom man har gode intentioner og påtænker at transportere resterne fra et overdådigt julefrokostbord ned til den nærmeste varmestue, er det ikke altid muligt. Ifølge Fødevarestyrelsen skal maden være frisk, korrekt opbevaret og korrekt nedkølet, for at man må donere maden til herberger og lignende. Og så snart maden har stået fremme bare en time eller to, er løbet kørt, og kølekæden er brudt.

Når det derimod lykkes at gemme overskydende mad under rette omstændigheder, er det en god idé at give til dem, der trænger.

”På hjemmesiden stopspildafmad.dk kan man gå ind og se, hvor det nærmeste sted for hjemløse ligger – eller prøv at google ’mad til hjemløse’, så kommer du frem til vores side. Og så kan man lave en aftale med stedet om, at man kommer med overskydende mad og hvornår,” siger Selina Juul.

Når det gælder madspild inden for hjemmets fire vægge, har Selina Juul flere gode idéer til, hvordan man kan forberede sig, så december ikke bliver præget af skraldeposer fyldt med madrester.

Først og fremmest opfordrer hun til, at man allerede nu får spist sig igennem den mad, man har i køleskab og fryser. Når man så rammer helligdagene, hvor mængden af mad er stor, har man god plads til at gemme rester.

”Man skal have en plan for, hvad man vil gøre med sine rester. Vores tidligere undersøgelse viser, at på tredjedagen synes folk, at det er lidt specielt at spise tre dage gammel mad, flæskesteg, andesteg og kartofler. Men svits det på panden og frys det ned i portionsanretninger, så har man varmemad til engang i januar og februar, når det en dag skal være lidt nemt,” siger Selina Juul.

Det er også muligt at undgå, at søde retter som risengrød eller risalamande ender i bunden af skraldeposen. Bag en portion boller og brug resterne i dejen – det smager dejligt, fortæller Selina Juul, der samtidig pointerer, at det er de færreste af os, der har godt af at spise al den mad, vi traditionelt gør i julen.

”I gamle dage spiste man meget, fordi man havde hårdt fysisk arbejde i marken og havde brug for at få fyldt depoterne godt op. Sådan er det ikke for ret mange af os i dag, der i højere grad sidder længe på kontorstolen. Så vi behøver faktisk slet ikke al den mad. Og julen bør vel i højere grad også handle om at være sammen med sine kære end om at spise en masse mad,” siger hun.

Det er dog ikke noget nyt, at danskerne fylder godt op på tallerkenerne ved juletid. Det fortæller Dorthe Chakravarty, der er historiker samt forfatter og tidligere på året udgav bogen ”Husmoder i en rationeringstid. Køkkenliv under besættelsen”.

”Den mad, vi har på julebordet i dag, kender vi tilbage fra, da industrialiseringen så dagens lys. Med den fik vi skabt nogle helt nye forbrugsvaner, som især manifesterede sig ved højtiderne, hvor mad og hygge er omdrejningspunkt. Allerede i krigsårene og endnu mere i efterkrigstiden kunne man opleve den her form for iscenesættelse, hvor mængden af god mad blev en måde at vise sin omsorg og kærlighed på. Så havde man nogle timer, hvor man holdt al verdens ondskab fra døren,” siger hun.