Lavendel – en plante til gavn og glæde

Netop nu står lavendlen og strutter af sommer. Med sin bløde, karakteristiske aroma indbyder den til at lade sig plukke og blive brugt. I desserter og drinks. Eller i duftposer, der får sengelinned og klæder til at dufte af lyse nætter året rundt

0Roser kan slippe for bladlus, hvis de står i nærheden af lavendel, fordi lusene ikke kan lide duften af disse. Her er lavendlerne plantet i en have i Kerteminde på Fyn.
0Roser kan slippe for bladlus, hvis de står i nærheden af lavendel, fordi lusene ikke kan lide duften af disse. Her er lavendlerne plantet i en have i Kerteminde på Fyn. Foto: Bjarne Ørsted/Scanpix Danmark.

Mange behøver lige nu ikke at gå længere væk end ud i sin egen have for at opleve den smukke, blålilla lavendel stå i fuldt flor og gavmildt udsende sin karakteristiske duft af sommer. Den er en hyppig brugt staude, når danskerne planter i krukker og i bed, og med sin oprindelse fra landene omkring Middelhavet er den nøjsom af natur. Således behøver lavendlen langt fra at få besøg af vandkanden hver dag – heller ikke, når den danske sommer viser sig fra sin varmeste side.

Ud over at være en smuk og velduftende plante, der lokker bier og sommerfugle til haven og på den måde værner om biodiversiteten, er lavendlen brugbar i rigtig mange henseender. Det fortæller den svenske aromaterapeut Eva Olsson, der sidste år udgav bogen ”Lavendel. Duftende, smuk og velsmagende”, og som tidligere selv har dyrket lavendler.

Hun fortæller, at man allerede tilbage i Romerriget benyttede lavendlen i husholdningen.

”Ordet lavendel kommer fra ”lavare”, som betyder ”dig, som bør vaskes”, og romerne anvendte lavendel både i vaskevandet og i badevandet. Man slap på den måde for både lus og væggelus, som man døjede med, for insekterne brød sig ikke om lavendlen. Men de brugte også lavendel blot for duftens skyld i boligindretningen. De gamle romere elskede lavendel,” siger hun.

Det menes, at man helt tilbage til år 2700 f.kr. brugte lavendelolie til at balsamere de døde med.
Det menes, at man helt tilbage til år 2700 f.kr. brugte lavendelolie til at balsamere de døde med. Foto: Lea Meilandt Mathiesen/Ritzau Scanpix

I dag findes der officielt 39 forskellige arter lavendel, hvoraf mange af dem er ude af stand til at overleve i det danske klima. Den lavendel, som ofte omtales som ”den ægte lavendel”, trives dog ganske godt her mod nord. Dens latinske navn er Lavandula Angustifolia, og det er også den, som Eva Olsson bruger i æteriske olier som aromaterapeut. Ifølge hende er det velkendt, at lavendel har adskillige virksomme egenskaber, når det kommer til både mental og fysisk sundhed.

”Lavendel er en af de aromaer, der er lavet allermest forskning på, så vi i dag ved, at den har en meget beroligende virkning. Der findes blandt andre flere engelske studier på hjertepatienter, som viser, at de bliver roligere af aroma fra lavendel. Ligeledes er der lavet studier, der viser, at patienter, der udsættes for lavendelaroma inden tandlægebesøg, oplevede selve besøget som mindre angstvækkende end dem, der ikke havde været udsat for det. Og så har lavendel også en antiseptisk virkning og findes i for eksempel mange salver,” forklarer hun.

Men man behøver langt fra at være aromaterapeut for at kunne få glæde af planten med de fine, blålilla blomster. Der findes således adskillige retter, drikke og desserter, som kan tilføres en ekstra dimension ved at få tilføjet lavendel.

Det kunne for eksempel være den lavendellimonade, som Eva Olsson giver opskriften på i sin bog. Den består af 1,5 liter vand, 3 dl sukker, 10 stilke friske lavendelblomster og to citroner og er ganske nem at fremstille.

Man starter med at koge vandet op med halvdelen af sukkeret, hvorefter man lægger lavendelstilkene i gryden og lader væsken køle af under låg. Når den er afkølet, presses citronerne ned i, og resten af vandet tilsættes. Til sidst er det blot at filtrere limonaden og servere den med knust is og lavendelblomster. Skal man have noget at spise til den friske limonade, kunne det passende være den svenske ”sockerkaka”, som man også kan finde opskrift på i bogen.

Vil man gå i de lavendelglade tidlige romeres fodspor og skabe velduft inden døre, er det netop nu, at man skal plukke blomsterne ind til tørring – og helst i et mørkt lokale. Hele stilken skal plukkes, og de skal tørre så længe, at blomsterne af sig selv falder af stilken. Herefter kan lavendlen puttes i små stofposer, man selv kan sy, og lægges enten i skuffer med tøj og sengelinned eller ind mellem dynerne i sengen, så det bliver en velduftende fornøjelse at krybe til køjs. Særlig dejligt er det at gå i seng, når man også selv er ren og nyvasket. Og har man nydt at gå barfodet rundt i haven og fået sommerbeskidte fødder deraf, kan lavendlen også her komme til gavn.

”Hvis du vil have et dejligt fodbad, er lavendel godt. Man skal dog sørge for at hælde enten piskefløde eller honning i badevandet, inden man tilsætter en dråbe æterisk lavendelolie, for ellers kan olien ikke opløses og vil flyde som en dråbe oven på vandet,” siger Eva Olsson og forklarer, at æterisk olie kan købes i forskellige helsekostbutikker, men er en lidt bekostelig affære.

”Mange vil synes, at olien er dyr. Men man skal huske på, at der går 300 liter blomster til blot tre deciliter lavendelolie. Det er et absolut koncentrat og også derfor, at det dufter så meget,” siger Eva Olsson.