Den ligner mest af alt et uoverskueligt ferieprojekt, som Hans Wernberg har udsat de sidste mange somre. Den 30 kvadratmeter store rodebunke i hjørnet af haven, som består af råddent brænde, afknækkede grene og en gammel europalle, tjener dog et vigtigt formål.
”Den her bunke er et perfekt levested til al slags kryb og kravl, hvilket tiltrækker både skrubtudser, butsnudede frøer og fugle. Pallen skal egentlig bare have noget plast og nogle grene over sig, og så vil den kunne fungere som hule for pindsvin,” siger Hans Wernberg.
46-årige Hans Wernberg er uddannet botaniker fra Københavns Universitet og arbejdede i en årrække som konsulent, hvor hans opgave var at kortlægge den danske naturs tilstand. Uanset om han undersøgte moser, heder, enge, græsland eller overdrev, var konklusionen den samme: at den biologiske mangfoldighed i Danmark blev mindre. Problemet blev beskrevet i tykke rapporter, men der blev intet gjort.
I forsøget på at gøre en forskel for den danske natur stiftede Hans Wernberg for snart 10 år siden sin egen virksomhed. Her hjælper han blandt andet folk med at indrette deres haver på en måde, som giver dyr og planter de bedste betingelser.
Hans egen have i Risby vest for København fungerer som en slags levende eksperiment.
Ved siden af rodebunken har han anlagt, hvad der forhåbentligt skal blive til en lille blomstereng, hvor sommerfugle, insekter og bier i fremtiden kan suge nektar. For at skabe de mest gunstige vilkår har Hans Wernberg gasbrændt græsset tre gange og lagt sand på for at gøre det næringsfattigt, inden han har sået forskellige slags frø, så blomster som kællingetand, liden klokke og blåhat kan erstatte græsset.
”Man kan begynde med blomsterne, hvis man ønsker at lokke dyr til haven. Blomsterne tiltrækker insekter, der så kan tiltrække større dyr som eksempelvis fugle.”
At give mere plads til dyr og planter i ens have er dog ikke alene en håndsrækning til en presset natur. Det kan også være en hjælp til de haveejere, der kæmper med dårlig samvittighed over, at hækken ikke er klippet, og at græsset ikke er slået.
”Jeg møder mange haveejere, som faktisk er lidt småstressede, fordi deres have ikke står fuldstændig skarpt. Noget af den stress kan man fjerne, hvis man laver halvdelen af græsplænen om til en blomsterplæne eller en decideret blomstereng.”
Naboerne har det ofte med at se ned på en lidt rodet have, fortæller Hans Wernberg, men ved at gøre det på denne måde bliver det mere acceptabelt, fordi der er en mening med det.
”Der er intet i vejen med at have en bunke kvas liggende eller en vild hæk med lidt døde grene. Vi har helt bevidst valgt at klippe vores hæk senere i år, fordi den var fyldt med mange småfugle. Hvis vi havde fulgt tommelfingerreglen om at klippe den inden sankthans, havde vi risikeret at lave en ren massakre.”
Når Hans Wernberg fortæller om blomsterenge, kvasbunker og vandløb, virker det, som om det kræver et enormt haveareal at skabe mere biodiversitet. Han erkender da også, at hans 2000 kvadratmeter store have et stenkast fra Vestskoven giver gode betingelser for et mangfoldigt dyreliv. Men det er ikke ensbetydende med, at mindre initiativer ikke kan gøre en forskel.
”Selv en lille altankasse med blomster på Nørrebro i København betyder, at en forbipasserende sommerfugl eller bi kan få en lille pause i en betonørken, inden den flyver videre til næste sted,” siger Hans Wernberg.
”Eller hvis du bor i hus, behøver du måske ikke køre alle grenene på genbrugspladsen, efter du har klippet hæk. I stedet kan du afsætte et par kvadratmeter i baghaven til en bunke grene.”
Hans Wernberg peger over på sit hvidkalkede hus, hvor store gule roser vokser op ad gavlen.
”Du finder ikke sådan nogle roser i naturen. De er blevet fremavlet, så de kan blive flotte og fyldige, og de kræver meget pleje. Det viser bare, at der kan være mange trin på vejen, og man behøver altså ikke at gøre sin veltrimmede have til et decideret rod.”
Hans Wernberg oplever i sit daglige arbejde en spirende forståelse blandt folk for, at vi bør give naturen mere plads. For i modsætning til 1800-tallet, hvor særligt englænderne brugte haven som et statussymbol, er en velplejet have og en trimmet græsplæne ikke længere nok til at imponere.
”Nu har vi overvundet og undertrykt naturen, så der skal i dag mere til at signalere, at du kan noget særligt. Jeg ser tendenser til, at folk i højere grad værdsætter, at de måske kan tiltrække et sjældent dyr til haven,” siger Hans Wernberg.
I Risby har beboerne gennem en årrække haft en lille intern konkurrence om, hvem der kan tiltrække byens uglepar. Den konkurrence fik familien Wernberg til at investere i en uglekasse, som skulle give dem et forspring i forhold til naboerne: Den sidder perfekt i forhold til indflyvning, den er vestvendt, så den ikke bliver for varm, og der er et lille trinbræt, så ugleungerne kunne få en bedre udsigt.
”Det lykkedes os at tiltrække dem, men det sjove er, at de valgte en gammel uglekasse, som vi var tæt på at pille ned. Det siger en del om de udfordringer, der kan være, når man vil tiltrække dyr i haven. Man kan tilbyde en masse muligheder, men du kan ikke styre, om dyrene vælger din have,” siger Hans Wernberg.
”Derfor bliver man også meget taknemmelig, når man er den udvalgte.”