Generalsekretær i FDF: Lørdag lukker vi ned og samler os. Søndag søger vi ud

For 39-årige Rasmus Agergaard, der er generalsekretær i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, handler weekenden især om at mærke sig selv i skoven, men også dyrke familien og fællesskabet med vennekredsen

39-årige Rasmus Ager-gaard Pedersen begyndte i marts på jobbet som generalsekretær i FDF. Han er uddannet lærer, er tidligere viceforstander på Midtsjællands Efterskole og kommer fra et lærerhjem i Ribe. –
39-årige Rasmus Ager-gaard Pedersen begyndte i marts på jobbet som generalsekretær i FDF. Han er uddannet lærer, er tidligere viceforstander på Midtsjællands Efterskole og kommer fra et lærerhjem i Ribe. – . Foto: Kasper Henriksen.

Jeg mærker, det er weekend, når min yngste datter på ni år hver fredag klokken cirka 16 siger: Jeg glæder mig til at se ”Disney Sjov” og spise Matador Mix. Så ved jeg, at børnene har lagt skolen bag sig, og der er ro på den flanke. Samtidig mærker jeg weekenden, når der pludselig er mere tid til at spille spil og tale sammen med min kone om andet end alt det praktiske. Weekenden er der, vi forsøger at få mere sammenhængende tid end normalt. Mine hustru er efterskolelærer, så hendes arbejde flyder også gerne sammen med fritiden i løbet af ugen, men i weekenden er tiden lidt mere vores egen.

I en weekend vil jeg gerne sove lidt længere end til daglig, hvor vækkeuret ringer 06.30. Kan den bare blive 07.30, er det luksus. Men så vil jeg også gerne lave noget aktivt udenfor. Vi bor i Hvalsø klos op ad Sjællands største skovdistrikt, så vi skal i skoven. Det kan være på cykel eller gåben eller omkring et bål.

Jeg lader op, når jeg cykler på mountainbike i skoven. Den der mekaniske fornemmelse og følelsen af, at cyklen bliver en forlængelse af kroppen, kan jeg virkelig godt lide. Her mærker jeg mig selv og brænder mig selv helt ud med max puls, og det er mental opladning for mig. Så tænker jeg ikke, jeg er bare. Jeg cykler ofte med gode venner, og at være sammen med andre om noget, jeg godt kan lide, er også en måde at lade op på for mig.

Skal jeg holde middagsselskab, er det typisk et sammenskudsgilde. Vi er en flok på cirka 15 venner, der mødes et par weekender om måneden i det, vi kalder Søndagsklubben. Her skiftes vi til at være vært, og så tager alle noget med. Værten udstikker dog et tema, for efter at en mexikansk gryde blev krydret med frikadeller og remoulade, besluttede vi, at det nok var bedst. Jeg glæder mig altid, for det er hyggeligt at forberede sig til møderne, og jeg oplever, at når der er en så klar og fast rammesætning om samværet, kan man også nå lidt længere end normalt i samtalerne.

På en søndag er der normalt – undtagen til fællesmiddagene – en helt særlig ro. Søndag har for mig en anden energi og rytme end lørdagen. Lørdag er mest vendt mod familien og det praktiske i hjemmet, mens søndagen typisk er mere udadvendt. Vi begynder indimellem søndagen med at tage til rytmisk højmesse i Brorsons Kirke på Nørrebro, hvor musikken er lidt mere jazzet end normalt, og hvor der er lagt lidt mere rum til refleksion ind i liturgien. Det er altid sådan en dejlig måde at starte dagen på.

Skulle jeg ud af huset, er jeg typisk til børnefødselsdag. Dem er der helt utrolig mange af, synes jeg. Eller jeg kører mine børn til gymnastikopvisning eller andre aftaler. Ofte er der også et FDF-arrangement, vi tager til. Jeg sætter dog også stor pris på at tage i vores sommerhus. Det er som udgangspunkt dedikeret til familietid, bare os fire. Så lukker vi ned og samler os.

Inden jeg går i seng, læser jeg gerne de avisartikler, jeg har haft lejlighed til at mærke af, men ikke har haft tid til at læse. Det er også her, vi streamer TV Avisen, for den når vi aldrig at se live. Og så tager jeg gerne en bog med i seng. For tiden læser jeg op til Folkemødet på Bornholm, hvor vi i FDF blandt andet skal tale om leg for børn og voksne. Så den står generelt på oplysning inden sengetid – så er der også noget at drømme om.