Jeg mærker, det er weekend, når jeg ved, at jeg har gjort det, jeg skulle, for det hører weekendbegrebet til. Jeg har arbejdet som journalist hele mit liv, og der har weekenden oftest været som alle ugens andre dage, men nu, hvor jeg arbejder som forfatter og foredagsholder, holder jeg oftere fri i weekenden.
Jeg vil gerne vågne, når det er blevet lyst udenfor. Min mand er lige gået på pension fra Radioavisen, og vi er så gamle, at vi kan stå op, når det passer os, og det er skønt. Om morgenen går jeg tur ved vandet med min hund, en Jack Russell-terrier, der hedder Bille. Jeg bader året rundt, undtagen når der er store bølger. Jeg har en fast rute, hvor jeg går ned langs vandet og forbi Humlebæk Havn, så over kirkegården og gennem skoven hjem igen. Kirkegården fungerer på den måde som mit daglige memento mori (”husk, du skal dø” på latin, red.). Jeg kender alle gravstenene og går forbi navnene hver dag.
I en weekend vil jeg se min familie. Mine børn har nogenlunde almindelige arbejdstider, så det er hyggeligt at spise sammen, være sammen og tale sammen i weekenden. Jeg bruger også meget af min fritid på at sylte og bage. Det hænger nok sammen med, at mit arbejde meget er hjernearbejde, og så er det rart at lave noget, som er mere fysisk, og som der kommer noget ud af. Det er en dejlig fornemmelse at stille en hel række af syltetøjsglas op.
Jeg vil gerne have klaret rengøringen. Jeg er gammeldags protestantisk på den måde, at jeg ikke kan lide at slappe af, før tingene er ordnet. Jeg er nok også lidt en skabshusmor, og til mine venners og børns forargelse stryger jeg både viskestykker og sengetøj. Jeg kan mægtig godt lide at stryge og stryger tit, mens jeg lytter til god radio, for eksempel til programmet ”Arabiske Stemmer”.
Skal jeg holde et middagsselskab, så spiser vi oftest i køkkenet. Jeg elsker at lave mad med folk omkring mig. Det er egentlig sjældent, at vi inviterer, men venner, børn og svigerbørn dukker heldigvis op alligevel. De kan godt få stukket noget i hånden, der skal skrælles, skæres eller snittes. Da børnene var små, lærte de, at her i huset skulle de stå for at rydde af efter maden, og i dag gør de det helt automatisk.
På en søndag går jeg altid min kalender igennem og indstiller mig mentalt på, hvad der venter i den kommende uge. En søndag er også der, hvor man for alvor skal holde fri. Jeg elsker at ligge på sofaen med en god bog og lytte til musik. Jeg er ikke så god til at tage på museum eller i teateret i weekenden, for det er der, alle andre gør det, så det er nærmere noget, jeg gør i løbet af ugen.
Skal jeg ud af huset, vil jeg gå en lang tur. Det vidunderlige ved at gå er, at jeg får orden i mine tanker eller skriver indledninger i hovedet, imens jeg går. At gå kan også være en god måde at være sammen på. Om vinteren kan min mand og jeg finde på at køre til Hornbæk med vores hund og gå en lang tur ved vandet med min ældste søn og hans to hunde. Det er det rene paradis, både for hunde og mennesker. Om sommeren foregår mit liv også helst udendørs. Jeg er meget privilegeret og har en badebro, og når vejret er godt, sidder jeg på den fra tidlig morgen, til solen går ned. Der er altid noget, der skal læses og skrives, og i vore dage med mobiltelefon kan man jo arbejde hvor som helst fra.
Inden jeg går i seng , tager jeg en bog med mig. Det er svært for mig at lystlæse i løbet af dagen – der er det pligtlæsning, der har et formål. Min seng er der, hvor jeg giver mig selv lov til at lystlæse. Derfor kan jeg også godt lide at gå tidligt i seng.