Direktør og ”årets dansker”: Med 300 rejsedage om året er der få almindelige weekender

Katja Iversen, 49 år, er direktør i den internationale organisation Women Deliver og netop kåret til årets dansker af Berlingske. Allerede som barn havde hun blik for fællesskab og ligestilling

Direktør i Women Deliver Katja Iversen har interesseret sig for ligestilling, siden hun var barn, hvor hendes mormor introducerede hende for emnet. –
Direktør i Women Deliver Katja Iversen har interesseret sig for ligestilling, siden hun var barn, hvor hendes mormor introducerede hende for emnet. – . Foto: Women Deliver.

Jeg mærker, det er weekend, når e-mail-strømmen stilner lidt af, når der er udsigt til en jazzkoncert eller to, og når sms’erne begynder at flyve om, hvor vi skal mødes til søndags-mojitos. Det er en fast tradition, at vennerne mødes klokken 17.30 søndag til en drink og ofte også middag. Det er den bedste måde at slutte ugen på og begynde på en ny. Men det er nu så som så med almindelige weekender hjemme i Harlem i New York, da jeg rejser 300 dage om året. Bare her i november og december har jeg tilbragt mine weekender i henholdsvis Indien, Zimbabwe, Libanon, Rwanda, London, Oslo og en enkelt hjemme i kolonihaven i Danmark.

Da jeg var barn, blev de fleste weekender brugt til svømmestævner. Det var hele familien involveret i. Jeg er vokset op i den lille by Sørvad uden for Holstebro, og sport var det, man lavede. Så jeg har gået til det meste: fodbold, badminton, gymnastik, svømning, folkedans. Jeg var hæderlig til svømning og kom på A-holdet i Holstebro. Jeg elskede stævnerne og det sociale noget mere end træningen, og jeg kom i snak med folk fra alle mulige steder og klubber og var god til at bygge fælleskab. Det kompenserede for, at jeg ikke var så hurtig i vandet.

Jeg er vokset op på landet, så skulle man i byen lørdag aften, skulle man enten med bussen klokken 13.30, cykle de 14 kilometer eller køres. Min far var rigtig, rigtig sød til at lege taxa og kom ofte også og hentede ud på natten, så vi ikke skulle køre med nogen, der havde drukket. Han tog bare en lang frakke over sin pyjamas, og så fyldte vi ellers bilen. Indimellem kom han ind på værtshuset og drak en sodavand, hvis vi ikke var helt klar til at tage hjem. Heldigvis tog han ikke frakken af.

Når jeg skal slappe af, sætter jeg noget gammel popmusik på og graver mig ned i en bog eller surfer rundt på internettet og finder noget ny research om ligestilling og kvinders sundhed. Det emne har altid interesseret mig. Det var min mormor, der i sin tid introducerede mig for det. Jeg har en skøn patio, hvor der er dejlig fred, ro og fuglesang, selvom vi er midt i New York. Det er et godt sted at sidde og læse og arbejde. Eller drikke et glas vin.

Søndag er den dag, hvor jeg samler op på ugen, der gik, og får overblikket over den næste, ligegyldigt hvor jeg er i verden. Og så er det almen ”udhængning”, og hvis jeg er et nyt sted, lidt udforskning.

Er jeg i New York, og skal jeg ud af huset, så er det til brunch på Red Rooster eller et andet sted i Harlem, til en udstilling på MoMa, til gadefest, gåtur i Central Park eller til en koncert på et af byens mange spillesteder med vennerne. Der er også tit besøg fra Danmark, men de kommer bare med. Ud over søndags-drinken er langt de fleste weekender ikke planlagt på forhånd. Det er noget af det, jeg er vild med i New York, hvor jeg har boet siden 2006: Jeg kan gå ind i en weekend uden planer og vide, at den nok skal blive sjov, for der er så mange tilbud.

Inden jeg går i seng, kigger jeg på kalenderen for i morgen og får læst op på de møder, jeg har. Og så spiller jeg et par spil sudoku eller læser et par kapitler i en bog. Jeg har et usædvanligt godt sovehjerte. Sover ikke længe, men sover dybt og dejligt.