Prøv avisen

Meditation kan lede angst og usikkerhed på flugt

Tegning: Rasmus Juul

Man kan mindske den stress og angst, som mange netop nu mærker, med meditation og bevidst tankearbejde, siger ekspert. Det kræver træning, men ikke, at man kan sidde i lotusstilling

Der er mange ubekendte for de fleste mennesker lige nu, hvor coronakrisen influerer det meste af vores hverdag. Bliver vi syge? Bliver vores nærmeste? Og i så fald hvor alvorligt? Bliver vi fyret? Får vi et arbejde igen? Og hvornår kan vi atter være tæt på dem, vi savner?

Uvished kan bringe angsten frem, og lader man den for alvor tage bolig i sjæl, sind og krop, kan det føre til uhensigtsmæssig stress, der blot efterlader os endnu dårligere. Men heldigvis kan man selv aktivt gøre noget for at forhindre denne stress. Det fortæller Henning Daverne, der har mange års erfaring som meditations- og mindfulness-instruktør og sammen med hjerneforsker Troels Kjær har skrevet bogen ”12 minutter til succes”, der handler om gevinsterne ved meditation.

”Hvis vi tænker på noget som farligt og utrygt, registrerer kroppen det som om, faren er der lige nu og her. Også selvom, det er noget fremtidigt, vi frygter. Så udløses der stresshormoner i kroppen. Hormoner, som er rigtig gode for os, når vi skal præstere, forsvare os eller kæmpe, men som omvendt ikke er gode, hvis de udløses ofte. Hormonerne udløses af vores tanker og følelser, og hvis disse er frygt og bekymring det meste af tiden, vil det medføre, at man bliver uhensigtsmæssigt stresset. Som følge deraf kan immunforsvaret bliver svækket. Derfor skal vi være bevidste om vores sindshygiejne,” forklarer Henning Daverne.

Sindshygiejne handler om at få skabt et balanceret tanke- og følelsesregnskab ved at blive bevidst om, hvordan man bruger sit sind. Og her er netop meditation et godt redskab.

”Når man mediterer, aktiverer man hjernens parasympatiske nervesystem, som i modsætning til det sympatiske nervesystem har den funktion, at det sætter kroppen i ro. Stofskiftet falder, og man har brug for mindre iltoptagelse. Mange tror ikke, at de kan meditere, fordi de har mange tanker. Men det gør ikke noget at have mange tanker, så længe man ikke går ind i dem eller forsøger at stoppe dem. Sammen med følelserne skal de bare have lov at være der. De vil hvirvle rundt en tid som sand i et glas vand. Men hvis man sidder roligt og ikke blander sig i dem, falder de til ro, ligesom sandet vil gøre i et glas vand, hvis man ikke ryster det. Så bliver vandet klart, helt af sig selv,” siger Henning Daverne.

Han pointerer, at mennesker har to tankeniveauer. ”Det tænkende jeg”, som er den indre dialog – og ”det observerende jeg”, som er det indre vidne, der kan iagttage tankerne. Fra ”det observerende jeg” kan man se, at man har tanker, men ikke er sine tanker. At være i sit ”observerende jeg” er en fin måde at komme ind i meditationstilstanden på, og det kan være særlig godt at bruge i denne tid, hvis man er ramt af bekymringer, angst og usikkerhed.

”Vi har alle tanker, men man er ikke sine tanker. Vi har alle følelser, men vi er ikke vores følelser. Vi skal bruge det observerende jeg mere, som er helt uden agenda,” siger han.

Der findes en del misforståelser om meditation. En af dem er, at man for at komme i en meditativ tilstand må sidde helt stille med korslagte ben og fokusere på at tage dybe vejrtrækninger. Men lotusstilling er langtfra en nødvendighed – vigtigst er det, at man sidder med rank ryg og i en afslappet siddestilling, mens man har fødderne på jorden. Vejrtrækningen skal man slet ikke koncentrere sig om. Efterhånden som man kommer i en tilstand, hvor tankerne flyder forbi, uden at man går dybere ind i dem, vil ens vejrtrækning således automatisk blive overfladisk. Og overfladisk vejrtrækning er det mest optimale, når man mediterer.

”Jeg plejer at sige, at hvis du ligger på sofaen og ser Netflix, så kan du mærke dit åndedræt 12 fingerbredder ud. Når du mediterer, er det kun to fingerbredder ud. Du kan næsten føle det som om, din vejrtrækning er væk. Det er, når du kommer dertil, at dit immunforsvar for alvor går i gang med at blive genopbygget,” siger Henning Daverne.

Der findes ikke én rigtig måde at meditere på, understreger Henning Daverne. Det er en tilstand, man kan komme i på flere måder. For nogle hjælper det at sidde og tænke på en farve eller et godt minde, mens det for andre virker bedre at lave gående meditation, hvilket også er en mulighed.

Han understreger, at alle kan lære at meditere, hvis de har et ønske om det. Men som med alt andet nyt kræver det, at man øver sig og giver det tid.

”Når man skal etablere en ny vane, er det er en god idé at koble det til noget andet, man alligevel gør hver dag, således at man ikke skal opbygge en helt ny vane fra bunden. Det kan for eksempel være, at man kan øve meditation, lige efter man har taget et bad. Og så er det langt vigtigere, at man mediterer regelmæssigt frem for i lang tid. Frekvens trumfer intensitet, når det handler om meditation.”