Prøv avisen
Min weekend

Marie Carmen Koppel: Min weekend foregår på scenen eller i nattøj

45-årige Marie Carmen Koppel arbejder ofte i weekenden, men nyder også at ”slaske rundt derhjemme i nattøj med uglet hår,” som hun siger. Foto: NKMusic

Skal sangerinde Marie Carmen Koppel holde middagsselskab, er det sjældent i weekenden. Weekend betyder ofte arbejde, som i denne uge, hvor hun optræder på Copenhagen Jazz Festival

Jeg mærker, det er weekend, når jeg må sove længe. Til hverdag står jeg op klokken 05.30, men jeg er faktisk rigtig dårlig til det, så jeg elsker at kunne stå senere op i weekenden, hvor der bare er ro på og ingen stress. Der er tid til at lave pandekager, lave kaffe fem gange og kun drikke halvdelen eller til at læse avisen med briller på.

Jeg vil gerne vågne af mig selv. Jeg behøver ikke sove længe. Faktisk kan jeg godt stå op klokken halv syv, selvom det er weekend. Bare jeg vågner af mig selv, så er kroppen klar på en helt anden måde, men når vækkeuret ringer, skaber det pres og stress fra morgenstunden af. På ferier elsker jeg at vågne tidligt. Så når jeg at læse i tre-fire timer, inden min datter vågner.

I en weekend vil jeg en dag gerne tage en overnatning på et dansk badehotel med udsigt til havet sammen med min datter. Det har vi talt om længe. Men ofte skal jeg ordne en masse praktisk i weekenden. Jeg har også vasketøj, der skal ordnes, og en støvsuger, der skal svinges. Hvis jeg har været ude at spille, har jeg tasker, der skal pakkes ud, og hvis jeg skal spille i weekenden, har jeg tasker, der skal pakkes. På den måde er weekenden ikke hellig, når man er sanger. Der siger man ja, når der er arbejde.

Jeg lader op ved at gå en lang tur med min hund eller ved at slaske rundt derhjemme i nattøj med uglet hår. Med mit arbejde er jeg meget på scenen i fuld make-up, så når det er weekend, nyder min datter og jeg ofte at tage det helt roligt og bare hygge i vores nattøj. Men jeg lader også op i løbet af ugen, hvis jeg skal arbejde i weekenden.

Skal jeg holde et middagsselskab, kan det sagtens være i hverdagen. Vi er nogle stykker, der i perioder hjælper hinanden med en slags ”spis og skrid”-arrangementer. Man henter de andres børn, og så kommer alle og spiser og tager så hjem bagefter. Det er en stor hjælp i hverdagen og en måde at blive en del af hinandens levede liv på. Men er det en finere middag i weekenden, nyder jeg at dække et smukt bord og stryge stofservietterne.

På en søndag er jeg tit ude at synge. Jeg har mange kirkekoncerter, og det betyder meget for mig. På den måde har jeg ikke samme flade ud-forhold til søndagen, som mange andre har. Derfor har jeg også kun sjældent besøg om søndagen. Men det sker da, at jeg inviterer mine forældre til mad. Så bestiller min mor gerne boller i karry, så det får hun. Man må gerne udøve lidt service over for hinanden. Det er bare smukt, synes jeg.

Skal jeg ud af huset, kan jeg godt lide at lave noget kulturelt. Så tager vi eksempelvis på museum. Jeg synes, at det er vigtigt at opleve kunst, der gør ens verdensbillede lidt større. Det udvider horisonten og giver energi og kraft til sjælen. Det vil jeg også gerne give til min datter, men hun er 12 år nu, så det er ikke altid, hun synes, det er superfedt at skulle på museum. Så må jeg lokke med lidt godt fra museumscaféen.

Inden jeg går i seng, har jeg nok samme rutine som mange andre. Jeg skal børste tænder og have 27 forskellige cremer på. Nogle gange kommer jeg til at drikke en kop kaffe. Jeg er nok typen, der drikker mere kaffe end vand. Det forhindrer dog sjældent, at jeg kan falde i søvn, for jeg er så træt om aftenen, fordi jeg tit står tidligt op. Det sidste, jeg gør, inden jeg skal sove, er at tjekke min mail og Instagram. Det er en dårlig vane, det ved jeg, men jeg kan bare ikke lade være.